24/09/2025
🚀 Fra idé til virkelighed: Kompetencemodel → Karrierekatalog 🚀
Hvordan skaber vi tydelige karriereveje for sygeplejepersonalet – og samtidig styrker både faglighed, trivsel og rekruttering?
Excellent sygepleje - vejen til urologisk specialist👩⚕️👨⚕️
På Urinvejskirurgisk Afdeling begyndte vi rejsen med udgangspunkt i OUH’s generiske kompetencemodel og kompetencekort samt Regionens karriereveje, som skulle skabe rammen over kompetenceniveauer og udviklingsmuligheder. Arbejdet er nu foldet ud i et karrierekatalog, som giver et visuelt og overskueligt billede af de mange veje, som det urologiske sygeplejepersonale kan gå, og hvordan urologiske kompetencekort også nu bliver understøttende i denne udvikling.
📌 Hvad giver det?
• Synlighed og retning i faglig udvikling.
• Styrket fastholdelse og rekruttering.
• Øget medarbejderengagement.
Tak til alle medarbejdere og ledere, der har bidraget med viden, erfaring og engagement. Det er jeres indsats, der gør, at vi kan tilbyde et fagligt stærkt og bæredygtigt fundament for fremtidens sygepleje i afdelingen.
✨ Følg med her og på LinkedIn (Urinvejskirurgisk Afdeling, OUH), hvor vi i den kommende tid, vil præsentererde mange funktioner i afdelingen.
Du får et kig ind i hverdagen, hvor karrierekataloget bliver levende – og hvordan hver funktion bidrager til både patienterne, fællesskabet og udviklingen af vores faglighed.