Hej med dig,
Og velkommen til Din Clairvoyant - Viki's 'tarot.
Denne side er til dig, der ønsker at vide lidt om, hvem jeg er. Og det er til dig som er nysgerrig omkring clairvoyance og tarot.
Jeg er 4 år, jeg ligger i min seng, det er mørkt, døren til gangen står åben, så lyset reflekterer ind i værelset.
Ved siden af min seng, står en dreng på min egen alder (4) og hans søster (8). De har skoleuniformer på, nypudsede sko, flade med en lille rem over foden. Hun har kjole på, han har skjorte, bukser og seler. Hendes hår er langt, er flettet i 2 rottehaler med sløjfe. Hans hår er redt til siden, og der er gelé i håret. De står i fuld figur, som ser jeg på et hvilket som helst andet menneske.
Jeg kan ikke høre hvad de siger. De knuger deres hænder hårdt og er tydeligvis meget bange.
Det er jeg også. Jeg spekulerede ikke på hvem de er eller hvorfor de er her, jeg ønsker bare de skal gå deres vej.
Min puls stiger, jeg ligger under dynen, er bange og jeg ber` til, de vil gå. (Jeg vil lige oplyse at jeg ikke er troende)
Men da jeg endelig får mig taget sammen til at kigge over dynen, er de kommet endnu tættere på mig. Og nu står der en mandlig skikkelse i døren, som “spærre” for min eneste udvej.
Jeg kan kun se en silhuet, men ved inderst inde i min krop og sjæl, at det er faren til de 2 børn, der vil ha mig til at lytte, men jeg løber ud til min mor.
Det er min første erindring med den åndelige verden.
I mange år efter, følte jeg mig faktisk forbandet og hvem snakker man lige med, om at man ser døde mennesker?
I årene op til idag, oplever jeg mange stadier inden for den åndelige verden:
- Budskaber der kommer via drømme.
- Syn der kommer mens jeg er vågen.
- Beskeder til personer som jeg ikke kender.
- Berøring der udløser et budskab. Og jeg kunne komme med mange andre eksempler.
I mange år var jeg bange for mine evner, troede jeg var ved at miste forstanden. Jeg var utryg og bange, og på mange måder også alene, for det er ikke ligefrem normalt, at se og tale med ånder. Jeg har brugt mange år på at fornægte, stikke halen mellem benene og ærligt talt ønskede jeg bare det ville forsvinde, men det gjorde det ikke, tværtimod.
Den åndelige verden gjorde det klart for mig, at vi er her, og vi har ikke tænkt os at forlade dig.
Som jeg blev ældre, blev jeg klar over at jeg var nødt til at finde en måde hvorpå jeg, kunne “styre” eller “få følelsen” af kontrol. Fordi jeg var træt af den evige kamp mod ånderne.
Jeg begyndte at lege lidt med tarot i en alder af 15 år. Min mor havde et sæt kort, som jeg brugte. Jeg vidste egenligt ikke hvad jeg lavede, men jeg var fascineret af kortene. Denne fascination udviklede sig med tiden og langsomt fandt jeg ud af, at jeg kunne “tænde” og delvis “slukke” for mine evner eller for min kontakt med den anden verden. Dette har givet mig ro og tarotkortene er nu blevet min bedste ven.
Jeg har ofte “gæster” som er min måde at sige, at jeg har haft besøg fra den åndelige verden. Jeg har stadig meget at lære, i forbindelse med kontakten til universet.
Men fra at det var angstprovokerende, er det blevet en del af min hverdag. Jeg har accepteret, at der er en højere mening med, at den åndelige verden har valgt mig.
Jeg syntes idag, det er hyggeligt, at have besøg fra den åndelige verden. Og jeg er helt sikker på, jeg kan hjælpe dig, med at få svar, på eventuelle spørgsmål.
Jeg er “bare” kanal for, den spirituelle verden og leverer blot budskabet til dig.
Du har forhåbentlig fået et lille indblik i hvordan jeg blev opmærksom på mine clairvoyante evner. Tak fordi du besøgte min side.
Rigtig dejlig dag til dig.
Mvh
Viki
