20/07/2020
Kære Joakim
Spurgte mig for snart 4 måneder siden hvad QiGong gør for mig, jeg undskylder på forhånd det sene svar og at jeg gør mit svar offentlig i flere af de grupper jeg deltager i.
Først lige lidt baggrundsviden om min fortid. Lige så langt tilbage i min barndom jeg kan huske, har jeg haft smerter altid. I knæ, nakke og hoved. De stammer til dels fra en lang række fysiske traumer på nakke og ryg. Den første pådrog jeg i 4 års alderen. I dag fornemmer jeg at alle disse skader, har en forbindelse med de psykiske traumer jeg har været udsat for, gennem mit liv. Det vil være alt for omfattende at kommen med redegørelse for disse her.
Men faktum er at jeg har levet et liv i smerte, ikke at det har fået lov til at styre mit liv, eller fået lov til at definerer hvem jeg er. I mange år er det ren faktisk lykkes mig at ignorerer dem så meget, at jeg har levet et helt normalt liv, hvor mit aktivitets niveau lå meget over det normale. Der var næsten igen grænser for hvad jeg kunne overkomme, være mor til 3, fuldtidsjob til tiden meget krævende job (psykisk) bestyrelsesposter, frivillig træner mv. jeg havde blackout ind imellem, hvor jeg min krop ganske enkelt bare gav efter og jeg uden varsel fald om i fuld bevidsthed. Uden at det fik mig til at sætte farten ned.
Den 31. August 2001 kl. 11 om formiddagen sluttede det liv jeg kendte, og alt blev forandret, et kompliceret piskesmæld satte en stopper for alt. Smerterne kunne jeg til dels ignorerer, men trætheden var umulig at komme udenom. Indenfor et år måtte jeg opgive næsten alt. Job, bestyrelsesposter mine frivillige jobs, selv det at være mor virkede uoverkommelig. Jeg var i live, men smerterne fik mig til at ligne et omvandrende lig.
Jeg var blevet opgivet af mine kiropraktor 2 år forinden, fordi jeg fik det meget dårligt ved mine behandlinger, som jeg har haft mere eller mindre on og off siden 18 års alderen, for at formindske mine smerter. Alle andre behandlinger, måtte også opgives af samme årsag, som kiropraktoren. Efter et halv år uden at jeg ville havde smertestillende medicin, gav min krop op og holdt op med at fungerer. Jeg kunne næsten ikke røre mig ud af stedet, og jeg kom på min læges ordre på en heftig mix af gigt, epilepsi og stæk morfin lignede medicin. i henved 2 år var jeg pillenarkoman, med alt hvad det indebære. Indtil jeg beslutter at det måtte være nok og tog en kold tyrker. Jeg har på det tidspunkt en god mentor, der var en enorm godt støtte og som hjælper mig på vej, og jeg var starte på en diplom uddannelse i ungdoms pædagogik på deltid.
Det er her jeg støder på Tai-Chi for første gang, jeg kender ingen på holdet, kommer 10 min. For sent og har egentlig ikke tid. (Skal til eksamen dagen efter) men jeg mærker i krop og sjæl at det er noget jeg skal. Jeg er vild stresset, men efter 10 minutter mærker jeg en velsignet ro og jeg føler mig hjemme. Skønne skønne Maren på den anden side af regnbue. Du gav mig for første gang siden min ulykke i 2001, tro på at livet kunne blive godt igen. Og I den smukkeste kulisse på toppen af et bjerg ved skønne Bree ved Lugano, gav du mig en kæmpe oplevelser, hvor to menneskers energier smelter sammen og bliver til en, uden at vi røre hinanden. Jeg kan stadig ikke beskrive følelsen, men den sidder dybt indeni og jeg er så heldig at jeg stadig oplever den ind imellem.
Tai-chi var svært for mig at lære, jeg var kommet ind på et hold, der var startet et halv år før. Men jeg ville lære det, og i min jagt efter litteratur der kan hjælpe mig, støder jeg tilfældigt på en DVD med QiGong de 18 harmonier. De bliver mig opvarming til Tai-Chi, som jeg træner dagligt over ca. 4-5 år. Jeg oplever at jeg igennem QiGongen har nemmere ved at mestre Tai-Chien. Og at jeg igennem begge bliver mere rolig og bedre kan overskuer mig nye hverdag, med uddannelse og siden Fleksjob. Ved min fars død i 2009 stopper min daglige praksis med QiGong og Tai-chi. Det giver ingen mening og jeg har ikke nogen forklaring på hvorfor. Men det gør at jeg kun meget sporadisk dyrker Tai-chi, da min verden går i sort en kold december dag i 2015. Jeg er i mit livs mørkeste nat, med kærlig hjælp fra famile og kær ven, holder jeg mig lige ovenvande og jeg indser at jeg må have hjælp.
Hjælp til bearbejde alle de Psykiske traumer jeg selv har oplevet igennem hele mit liv, og den store psykiske smerte der er at se sit barn lide og nu kende den væsentlige årsag til dette. Efter nogen søgen og nogle mislykket forsøg, fandt jeg en psykolog, der kunne hjælpe mig. Men det helt store gennembrud kom i foråret 2018, jeg havde mødt Stacy 2 år før i foråret 2016, hvor mine kollegaer havde presset på, så jeg i sidste øjeblik kom med til Tai-chi lejeren i Lugano. Men jeg var så træt, at jeg kun lige kunne hænge sammen i træningen, for træt ikke kunne kaperer dybden i hendes undervisning. Men i 2018 var jeg mere end klar, hun viste mig dybden i Tai-Chien på smukkeste vis, og forklarede mig effekten af QiGongen.
Ikke mindst mærkede jeg effekten at den intensive træning, jeg havde været ude for i lejeren. Den åbnede op for indsigter jeg ikke før havde set. F.sks at jeg skulle væk fra mit daværende arbejde, 14 dagen efter var det slut. Og et nyt kapitel med QiGong åbnede sig.
At jeg har valgt at komme på Lars’s uddannelse til QiGong instruktør, har været det helt rigtige for mig. Jeg mærker øvelserne mere end jeg lære dem, hvis jeg havde haft en læremester, der ville forhindre mig i denne tilgang, var min begejstring blevet kvalt.
Det er ingen hemmelighed for dem, der har interesse i at følge mig, at jeg er meget begejstret for QiGong. Det har virkelig åbnet op lag for lag af gamle traumer, der er kommet op til overfladen for at blive tage hånd om, ikke bare ignoreret. Jeg mærker mig krop på en helt anden måde og ikke bare Av Av. Jeg mærker at gamle blokeringer i kroppen lige så stille går i opløsning. Mærker at energien bobler og kribler flere forskellige steder i kroppen, det er en vild underlig fornemmelse. Men det er okay. Udover det mærken jeg en dyb indre ro efter at jeg er begyndt at dyrke QiGong intensiv. Stilheden er blevet meget mere udtalt og det er netop i denne stilhed at jeg finder svarene, på stort set alt. Prøver jeg at tænke eller analyserer mig til svar går det galt.
Det er ikke for meget at sige at QiGong har været en væsentlig årsag til at jeg ikke bare går i cirkler følelses mæssigt, med at jeg også bevæger op af samtidig med, ind imellem med meget store spring, jeg kan ikke bare se lyset for enden af tunnelen, jeg se også glimt hvor jeg er badet i lys, med større hyppighed og længere længde. Det er mærkelig i en alder af 57 år at sige at min krop bliver bedre og bedre, men det er det der er virkeligheden. Med Tai-Chi og ikke mindst QiGong har jeg endelig fundet en måde at opbygge mig krop og finde ind til min inderste kerne.
Kærlig hilsen
Alice
