20/12/2025
Jeg har modtaget nogle virkelig fine beskeder, som blev siddende i mig og jeg tuder lidt over.,
Ikke fordi jeg har brug for at vise dem frem. (Se mig)
Men fordi de minder mig om noget, der ikke altid har været muligt i mit liv.
Der var engang, hvor man ikke sendte sådan noget til mig.
Hvor jeg ikke samlede mennesker – men snarere holdt dem på afstand.
Hvor mit skjold var hårdt, min tone grov, mit filter ikke-eksisterende.
Hvor jeg ofte valgte fællesskaber fra for en kæreste, og hvor jeg levede i dynamikker, der gjorde mig mindre fri og mere lukket.
Jeg passede ikke rigtig ind nogen steder.
Og hvis jeg gjorde, så var det ofte gennem kontrol, dominans eller afstand.
Ikke fordi jeg var ond – men fordi jeg vred og faret vild.
Derfor er fællesskab stort for mig i dag.
Ikke bare at være en del af –
men at mærke, at jeg er ønsket.
At folk kan lide mig.
At jeg bliver prioriteret.
Og måske vigtigst af alt:
At jeg ikke længere er bange for, hvad der bliver sagt, når jeg ikke er der.
Jeg hviler i mit værd på en måde, jeg aldrig har gjort før. Jeg gør mig også umage ❤️
Samtidig har jeg også en bevidsthed om,
at når man forandrer sig radikalt på kort tid,
så er det ikke alle, der kan følge med.
Nogle har kendt én i mange år.
Nogle ser stadig gennem gamle lag, gamle mønstre, gamle versioner.
Og det er okay.
For forandring kan være svær – også for dem, der står på sidelinjen.
Det betyder ikke, at de tager fejl.
Og det betyder heller ikke, at jeg skal skrue mig selv ned
for at passe ind i et billede, jeg er vokset ud af.
Det her skete ikke af sig selv.
Og det skete ikke hurtigt.
Det blev muligt, fordi jeg i 2017 mødte en tribe, der rummede mig, før jeg kunne rumme mig selv.
Som så mig, før jeg selv turde se.
Som gav mig plads og lov til at vokse – uden at jeg skulle være anderledes, end jeg var.
Det er dér, fundamentet blev lagt.
For den version af mig, der i dag samler frem for at skubbe væk.
Som skaber tryghed frem for afstand.
Som handler fra et renere sted.
Og når jeg i dag får beskeder, der spejler det,
så minder de mig ikke om, hvor “god” jeg er –
men om, hvor langt jeg er kommet og hvor meget jeg selv går vejen og lever det liv jeg drømmer om fra et rent hjerte.
Og det er jeg dybt taknemmelig for.
Hvis du genkender det at vokse fra gamle versioner af dig selv, så del et hjertet hvis du har læst med så langt 🙏❤️
