Psykoterapeut Ruth Roesen Madsen

21/04/2026

Psykologisk fleksibilitet – hvad er det egentlig?

Som psykoterapeut og ACT-uddannet arbejder jeg med noget, der kaldes psykologisk fleksibilitet. Men hvad betyder det, og hvorfor er det vigtigt?

Psykologisk fleksibilitet handler om evnen til at være til stede i nuet med åbenhed, også når livet gør ondt, og samtidig handle i retning af det, der virkelig betyder noget for dig.

Det betyder ikke, at svære tanker og følelser forsvinder. Tværtimod. Det handler om at give plads til dem uden at lade dem styre dit liv.

Når vi styrker vores psykologiske fleksibilitet, bliver vi bedre til at:
• håndtere svære følelser uden at blive overvældet
• slippe kampen med tanker, vi ikke kan kontrollere
• træffe valg, der er i tråd med vores værdier
• leve et mere meningsfuldt og autentisk liv

Mange af os bruger energi på at undgå ubehag, men ofte koster det os det liv, vi egentlig ønsker at leve.

Jeg kan lære dig at være med det svære samtidig med, at du bevæger dig henimod det, der er vigtigt for dig?

Det er essensen af psykologisk fleksibilitet

08/04/2026

Skal desserten serveres sammen med hovedretten?

Det lyder måske skørt, men inden for en vægtneutral tilgang er det et af de mest effektive redskaber til at skabe madro:

At servere det søde sammen med resten af maden.

I starten vil de måske kun spise isen, men når de finder ud af, at isen ikke "forsvinder" eller bliver gjort forbudt, begynder nysgerrigheden på den øvrige mad at vende tilbage.

Hvorfor?
Hvis vi siger "du skal spise dine grøntsager, før du må få is", så lærer vi barnet to ting:
• Grøntsager er en pligt (noget der skal overstås).
• Is er en præmie (noget der er mere værdifuldt end alt det andet).

Når vi serverer en portion dessert samtidig med aftensmaden, som kunne være pasta med kødsovs og nogle gulerodsstænger, neutraliserer vi værdien af maden. Barnet lærer, at chokoladen eller kagen bare er en del af måltidet – ikke noget, der kræver en særlig præstation.

Hvordan gør man i praksis?
• Giv en fast portion: Du bestemmer stadig hvad (f.eks. en lille skål is eller et stykke chokolade).
• Ingen pres: Hvis barnet spiser isen først, er det okay. Lad være med at kommentere det.
• Neutralitet: Tal om isen på samme måde, som du taler om kartoflerne.

Det tager tid at vænne sig til – både for os forældre og for børnene. Til gengæld får du et barn, der kan lade en halv småkage ligge, fordi de mærker, at de faktisk er mætte.
Det er ægte madro.

23/03/2026

Sådan får du en hyggelig spisestund med dine børn!

Som forældre ønsker vi at hygge os med familien ved at spise sammen. Men ofte ender måltiderne i frustration over, hvor meget eller hvor lidt, barnet spiser.

Nøglen til en hyggelig spisestund findes i en klar ansvarsfordeling.

Når vi som voksne tager ansvaret for rammerne, kan vi give børnene friheden til at lytte til deres egen mæthed og sult.

Dit ansvar som forælder er:
• Hvad der bliver serveret (sørg for to til tre madvarer på bordet, som du ved, dit barn kan lide).
• Hvornår der spises (læg måltiderne, så børnenes sult ikke bliver alt for stor).
• Hvor der spises (gerne med familien samlet omkring et bord og uden forstyrrende skærme).

Barnets ansvar er:
• Hvad der bliver spist
• Hvor meget barnet har brug for at spise
Barnet bestemmer også om, det vil spise.

Hvorfor virker det?
Når vi slipper kontrollen over barnets indtag af mad, mindsker vi presset på barnet.

Ansvarsfordelingen lærer barnet at stole på sine egne kropssignaler – en færdighed de skal bruge resten af livet for at bevare et ukompliceret forhold til mad.

Det handler ikke om "kræsenhed" og ”overspisning”, men om tryghed til at turde smage nye madvarer (madmod) og evnen til at stoppe med at spise, når barnet er behagelig mæt.

10/03/2026

Hvad er en Psykoterapeut MPF egentlig og hvad betyder de tre bogstaver?

Hvis du ser titlen Psykoterapeut MPF, er det din garanti for en solid, gennemtestet og tryg behandling.

Hvem er vi?
En Psykoterapeut MPF er medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Det er et kvalitetsstempel, der sikrer, at terapeuten lever op til de etiske og uddannelsesmæssige krav, som Dansk Psykoterapeutforening kræver.

Hvilke kvalifikationer har en MPF?
For at kunne kalde sig MPF skal man:
· Have en mellemlang eller lang videregående uddannelse (eller tilsvarende erfaring) bag sig.
· Have gennemført en 4-årig evalueret og godkendt psykoterapeutuddannelse.
· Have modtaget omfattende supervision og egenterapi (vi har selv gået vejen).
· Forpligte sig til etiske retningslinjer og løbende efteruddannelse.

Hvad kan en psykoterapeut hjælpe med?
Vi fokuserer som psykoterapeuter på det hele menneske.
Vi arbejder bl.a. med:
· At opdage og bryde uhensigtsmæssige mønstre.
· Håndtering af angst, depression eller stress.
· Personlig udvikling og selvværd.
· Udfordringer i relationer

Kort sagt: Vi hjælper dig med at forstå, hvorfor du har det, som du har det – og giver dig redskaberne til at skabe den forandring, du drømmer om.

Leder du efter en samtalepartner, hvor fagligheden er i top og nærværet er i centrum? Så kig efter MPF-mærket.

03/03/2026

Slut fred med din mad!

Når du lærer at nyde maden, vil dine måltider blive en helt ny oplevelse. At give dig selv lov til at spise det, du virkelig har lyst til, er nøglen til at kunne sige "nej tak" til desserten – ikke fordi du ikke må, men fordi du er behageligt mæt.

Forestil dig at kunne spise et par skefulde af desserten fremfor hele desserten. Der vil altid være en næste gang, hvor du kan nyde en dessert eller hvad du ønsker!

For at nå dertil skal vi genfinde den bekymringsfrie spisefrihed, vi havde som børn. Det kræver, at vi bliver mere bevidste om, hvordan vi undertrykker vores madlyst og de uskrevne regler for mad og sundhed, vi lever efter.

Indenfor et vægtneutralt perspektiv er det et af de evidensbaserede redskaber, som vi hjælper vores klienter med at opnå.

27/02/2026

Nu kommer der en film om det tykfobiske samfund vi lever i. En film om hvordan det opleves indefra. Det er super relevant og jeg hilser det velkommen🫶

“Vi lever i et ret tykfobisk samfund, som nok bunder i en masse skyld og skam.”

Filminstruktør Emilie Thalund og skuespiller Marie Helweg mener, at vi lever i et samfund, hvor tykke kroppe vurderes som mindre værd.

Og netop dét skildres i filmen ‘Vægtløs’.

Her møder man 15-årige Lea. Hun er usikker, overvægtig og kæmper med omgivelsernes syn på sin krop. Derfor har hun svært ved at sige fra og får gang på gang overskredet sine grænser.

“Lea kæmper rigtig meget med at finde ud af, at der ikke er noget galt med hende, men at det er måden, verden ser hende på,” siger Marie Helweg, som spiller Lea.

Emilie Thalund håber blandt andet, at flere vil dele lignende historier, så unge piger ikke står alene.

“Jeg synes, der mangler omsorg for den tykke krop, og der mangler respekt for den tykke krop,” siger instruktøren.

26/02/2026

Din livskrise er ikke en blindgyde – det kan være en dør, der åbner.

Føler du, at du bruger alt din energi på bare at "holde ud"?

En livskrise opstår sjældent tilfældigt. Den er ofte et tegn på, at de strategier, du har brugt indtil nu, ikke længere er nok.

Det er en invitation til at udvikle nye livskompetencer, så du kan:

• Slippe tankemylderet og finde ro.
• Give slip på kontrollen og lære at være i det, der er.
• Få hjælp til sorgen og det, der skal slippes.
• Sætte ord på de følelser, der gemmer sig indeni.
• Lytte til din krop, når den gør ondt, og finde balancen igen.

Du skal ikke bare "overleve" det svære – du skal have redskaber, der gør dig i stand til at leve med det.

Nysgerrig på mere, så se link i kommentarsporet

19/02/2026

Oplever du, at angsten har overtaget dit liv?
Du behøver ikke at kæmpe alene!

Jeg er uddannet ACT terapeut og ACT (Acceptance and Commitment Therapy) er en terapeutisk tilgang, der ikke handler om at fjerne angsten – men om at ændre dit forhold til den.

Når vi kæmper imod angst, kommer vi ofte til at gøre den større. Vi undgår situationer, overtænker, analyserer og forsøger at kontrollere vores tanker og følelser. Det giver måske kortvarig lettelse – men på længere sigt fastholder det angsten.

I ACT arbejder jeg med at:
• Skabe plads til de svære følelser i stedet for at bekæmpe dem
• Opdage at tanker “bare” er tanker – ikke sandheden
• Træne nærvær og bevidsthed
• Finde ud af, hvad der er vigtigt for dig?
• Tage små, modige skridt i retning af det liv, du ønsker, også når angsten er der

Målet er ikke et liv uden angst.
Målet er et liv, hvor angsten ikke styrer dine valg.

Angst er ikke et tegn på, at der er noget galt med dig.
Det er et tegn på, at du er menneske!

Link til hjemmeside er i kommentarsporet

16/02/2026

Motion handler om meget mere end vægt.

Alt for ofte bliver motion koblet direkte sammen med vægttab.
Men bevægelse er så meget mere end et tal på en vægt.

Kroppen er nemlig kompleks og intelligent. Den tilpasser sig den aktivitet, vi udsætter den for. Det betyder, at vores samlede energiforbrug ikke bare stiger uendeligt, jo mere vi træner. Vi kan blive mere sultne, mere trætte eller ubevidst bevæge os mindre senere på dagen.

Og det er helt normalt. Det er ikke manglende viljestyrke – det er biologi.

Derfor giver det mening at flytte fokus fra vægt til trivsel.
For motion kan:
• styrke hjertet og kredsløbet
• forbedre humør og mental sundhed
• øge energi i hverdagen
• bevare og opbygge muskelmasse
• styrke knoglerne
• reducere risikoen for sygdom

Du kan altså blive sundere, stærkere og få det bedre i din krop, når du bevæger dig.

Bevægelse er egenomsorg.
Ikke en straf.
Ikke et projekt i at gøre kroppen mindre.

Men en måde at støtte den krop, du allerede har

08/02/2026

Flov, pinlig, selvbebrejdelse og skam er ord, der har nogenlunde den samme betydning følelsesmæssigt.

Følelsen af disse ord indeni kroppen er smertefuld og kan i nogle tilfælde virke helt ubærlige. Alligevel kender vi alle til at føle disse følelser, fordi vi er mennesker og socialt orienterede.

Når vi føler os skamfulde retter vi oftest ind efter ”flokken”. Derfor er det vigtigt, at vi kan føle os skamfulde, hvis vi er på vej ud ad en gal tangent.

Men der er også et minus ved disse følelser, fordi de ikke skelner imellem, om ”flokken” har ret i det, de mener om et emne. Derfor er evnen til at tænke selv og orientere sig i mængden af viden i vores samfund helt utrolig vigtig.

Nogle mennesker oplever skamfølelsen hver dag, fordi ”flokken” ikke er oplyst nok om et emne.

Et eksempel kunne være de mennesker, der fødes ind i denne verden med en krop, som afviger ”normalen”, hvad det så end betyder?

Disse mennesker oplever skamfølelsen hver dag, og hvis de tror på, at ”flokken” har ret, internaliserer de skamfølelsen. Det betyder, at de bebrejder sig selv, at de er født med den krop, de nu engang er født med, og det er meget belastende og stressende at leve sådan.

Men faktum er, at vi ikke selv bestemmer, hvilken krop vi får i livet, og at det ikke burde betyde noget i forhold til andre menneskers fordomme.

Derfor er det i min verden vigtigt at hylde kropsdiversitet og have respekt for andre menneskers kroppe, uanset hvordan de ser ud!

31/01/2026

Utilfredshed med din egen krop kan forhindre dig i at leve det liv, som du ønsker.

Tanker som:
• Jeg skal lige tabe mig, så kan jeg godt gå i svømmehallen
• Jeg går ikke i tøj, hvor man kan se mine arme, ben, mave...
• Jeg tør ikke gå på stranden og solbade sammen med andre.
• Jeg kan ikke gå i den flotte røde kjole, før jeg er blevet mindre.
• Jeg kan ikke gå i den trøje, før mine muskler er blevet større.
• Jeg spiser mig ikke mæt sammen med andre.

Ovenstående tanker har jeg hørt fra mennesker i alle kropsstørrelser, hvilket siger noget om, hvor vores fokus er.

Vores fokus er på udseendet, hvilket vi langt hen ad vejen ikke selv bestemmer.

Vi fødes ind i verden med forskellige kroppe, og vi bestemmer ikke selv hvilke forældre, vi gerne vil have eller hvilken landsdel, vi gerne vil fødes i – det har nemlig også betydning for, hvordan du ser ud, og hvordan du plejer dig selv.

Alligevel dømmer vi os selv og andre ud fra nogle kriterier, som er voldsomt urealistiske qua det, vi udsættes for i medierne.

Jeg prøver at gå i en anden retning og hylder kropsdiversiteten og retten til at leve livet på min måde uden hele tiden at skulle tænke på mit udseende.

Derfor ser du mig altid uden filter på de sociale medier, og du kan møde mig i virkeligheden med både håret sat og andre dage, hvor håret sidder mere uheldigt.

23/01/2026

Jeg har efterhånden været selvstændig psykoterapeut og coach i godt og vel 2 år.

Det har været meget spændende og udviklende, og jeg tænkte, at jeg i dette opslag vil forsøge at sammenfatte, hvad det egentlig er, at jeg arbejder med.

Min hyggelige lille klinik ligger i en særskilt bygning på min hjemme-adresse, og jeg har derfor kun 30 sekunder hen til min arbejdsplads. Jeg går frem og tilbage mellem mit hjem og klinik mange gange om dagen.

I denne hyggelige klinik kommer der mennesker, som gerne vil have min hjælp til bl.a.:

• At håndtere det vilkår at være pårørende
• At håndtere angst, depression og stress
• At kunne leve et balanceret liv uden at overbelaste sig selv
• At leve med og respektere sin egen krop
• At have et normalt forhold til mad og motion
• At finde ud af, hvad der er vigtigt i sit liv

Hvert menneske, der træder ind ad min dør, er helt særlig og har sin egen måde at være i sit liv på. Jeg er meget taknemmelig og ydmyg overfor den tillid, som disse mennesker viser mig!

Mine arbejdstider er meget forskellige, da jeg udover mit virke som psykoterapeut og coach også holder kurser for både Sind og Bedre Psykiatri.

Jeg underviser på nogle af deres pårørendekurser i byer som Holstebro, Viborg, Skive og Silkeborg. Disse kurser er gratis og hvert kursus indeholder 6 sessioner, hvor der tages et nyt relevant tema op i hver session.

På disse kurser møder jeg utrolig mange mennesker, som har givet mig et værdifuldt indblik i, hvad det vil sige at være tæt på et menneske, som har det psykisk svært. Her skabes et fællesskab med tillid og fortrolighed, som jeg er meget taknemmelig og ydmyg over at være en del af.

Udover alt ovenstående holder jeg indimellem et foredrag, tager på nye kurser og uddannelser, opdaterer hjemmeside, skriver tekster til de sociale medier og holder styr på regnskaber m.m.

Og så er der helt sikkert en masse andet, som jeg har glemt at få med.