02/07/2022
LAD OS HYLDE DEN FRIE, SPONTANE FØDSEL
I en tid hvor alt for mange mennesker har en mening om tingene og gerne vil blande sig - er det på sin plads at hylde dét, der er omgivet af kærlighed, positiv energi og troen på, at naturen går sin gang.
Og derfor skal vi HYLDE den frie fødsel. Hylde kvindekroppen. Hylde vores evne til at føde vores børn i kærlighed. Føde dem ind i en verden, hvor vi har viden og tiltro til, at vi er unikke. At vi ikke behøver overvågning, kontrol og overgreb under vores fødsel. I vores graviditet. I vores moderskab!
Fødslens kræfter er så stærke og unikke, at den energi der skabes tilhører kvinden. Og jeg tror, verden er bange for det. Dét der er kraftfuldt må kontrolleres!
Jeg har tidligere talt om ansvaret i fødslen.
For hvis ansvar er din fødsel? Er det jordemoderens? Lægens? Systemet?
Behøver du en jordemoder? En læge? Et system?
Jeg spørger, fordi vi bliver nødt til at tale om det.
Tale om det ansvar, som rigtig mange kvinder fralægger sig. Ikke fordi de bevidst vælger det – men fordi de ikke ved, at ansvaret er deres!
Jeg siger ikke, det er nemt at tage ansvar for sin fødsel i en verden der gerne vil kontrollere den, men jeg siger, det er strengt nødvendigt.
Kvinder har altid været omgivet af kvinder i deres graviditet, fødsel og moderskab. Kvinder der støttede dem. Kvinder der var der for hinanden. Dengang det ikke var et spørgsmål om, hvilken diagnose vi mon skulle putte på den gravide. Eller hvornår vi skulle sætte hende i gang.
Men dengang hvor kvinderne slet ikke vidste, at ansvaret for deres fødsel kunne blive frataget lige for øjnene af dem. For det er, hvad der sker. Ansvaret ryger i andres hænder og alt for mange kvinder, babyer og familier står ødelagte tilbage.
Med ordene ”men det vigtigste er jo en sund baby”. Nej, det er ikke det vigtigste. Eller jo!
Men den sunde baby kommer ikke af et system der har forgrebet sig i en kvindes fødsel.
Hvordan har menneskeheden overlevet i så mange millioner af år, hvis ikke vi kunne føde vores børn selv?......
Når først ”systemet”, ”sundhedspersoner” m.m. blander sig, da går det galt. Og der har vi bestemt brug for hjælp. For lige der går det galt. Vi skaber problemet!
Børn skal ikke fødes i smerte. En smerte der skabes af udefrakommende omgivelser. Børn skal fødes i frihed.
Det er så sjældent, en kvinde i sin fødsel har brug for medicinsk hjælp – og baby ligeså. Alligevel har verden fremsat fødslen som livsfarlig – og med dertil absolut nødvendighed af, at andre skal kontrollere den. Sætte i gang. Lave kejsersnit. Give medicin.
Jeg peger ikke fingre af mine medsøstre – jeg peger fingre af de mennesker, der giver udtryk for at ville os det godt. Jeg holder mine medsøstre i hånden og vil ønske for alle kvinder, at de finder troen i deres sjæl igen. At de finder den visdom, som vores system har taget for øjnene af os.
Den visdom fra dengang, hvor vi holdt hinanden i hånden og hjalp vores søstre i fødsel. Hvor vi hyldede den frie fødsel med kærlighed og glæde.
Dengang hvor ingen kvinde fik ødelagt sit underliv af autoriteter, hvor hun ikke blev påført depressioner, hvor hun ikke blev fyldt med midicin, hvor hun ikke fik en forfærdelig fødselsoplevelse – men dengang hvor den nye familie var indhyllet i lykke i deres boble af nyt liv.
Vi skal tilbage dertil.
Men det kræver ansvar. Ansvar for DIN fødsel.
Ansvar du skal vide er DIT.
Det er ikke let at tage noget tilbage, som du måske ikke vidste var frataget.
Men det er så vigtigt.
Det er altafgørende.
Fødselsarbejde er det smukkeste der findes på jorden. Intet over, intet under. Det er så stærkt. Så sårbart. Så vigtigt!!
Fødslen er ikke farlig.
Fødslen kræver ikke overvågning eller kontrol.
Fødslen er ikke dødelig.
Fødslen er kraftfuld.
Fødslen er fyldt med kærlighed.
Fødslen er fyldt med visdom.
Vi skal dertil.
Kærlig hilsen en mor der elsker at føde sine børn.
I den fødsel hvor jeg kun er omgivet af kærlighed.
I den fødsel hvor jeg er fri.
Fri i kærlighed til livet.
❤
Kh Emilie/ Livets fødsel