08/05/2021
I aften forkælede jeg mig selv med denne lækre burger med mine svampebøffer og kom i tanke om jeg ikke havde fået delt den med jer..❤️
Skriv endelig hvad I synes om dem hvis I prøver dem og den må gerne deles.💚
Lækre svampebøffer/ deller:
De her plantebøffer er fulde af lækker umami smag. Kan bruges til aftensmad, frokost eller madpakken..
Ingredienser:
200 g kogte brune ris (100g inden de er kogte)
500 g svampe/ champignoner
1 stort løg
1 dåse sorte bønner eller 300 g kogte.
1 dl græskarkerner
¼ tsk røget paprika
½ -1 tsk chiliflager – smag efter
Frisk kværnet peber
2 spsk sojasauce
75-100 g rasp eller kikærtemel.
Måske en lille smule havsalt
Fremgangsmåde:
Hvis ikke risene er kogt, så start med at koge dem.
Hvis du har en foodprocessor, så kør løg og svampe til det er mellem groft hakket.
Steg det derefter på en pande ca 10-15 min til champignoner har afgivet deres væde og det er stegt væk. Tilsæt endelig ikke olie, da der er så meget væske i champignonerne.
Når de er færdig stegte puttes de i en skål sammen med de kogte ris, sorte bønner, røget paprika, soja, chili og peber. Blend det med en stavblender, det skal blendes til en grov masse.
Vend raspen i farsen og bland det godt med en ske, smag evt til med lidt salt eller mere chili..
Hvis der er tid, så lad farsen hvile 10-15 min derefter formes det til bøffer eller deller alt efter hvad du ønsker at bruge dem til. Smør panden med olie først gang og steg dem ved middel varme. Hvis du vil lave dobbelt portion kan du bage dem i ovnen ved 200 g ca 15-20 min til de er sprøde.