20/02/2016
HAR DU OPDAGET AT DU ER BLEVET VOKSEN?
Af Stinna Bastian, Gestaltterapeut og bevidsthedstræner, stinnabastian.dk
Vi kender alle udtrykket ”han/hun opfører sig som en 5-årig". Altså en voksen der opfører sig som et barn, fordi reaktionen opfattes som ikke-alderssvarende af omgivelserne. Mange af os har prøvet det selv, og endnu flere har oplevet det hos andre.
Nogle gange opfører vi os som børn med vilje, vi har således taget et aktivt valg om at opføre os sådan, selv om vi godt ved, at vi ikke er børn. Men andre gange er det bare noget der sker, uden at vi er klar over, at det sker. Nogen opdager det først bagefter og andre vil (tør) aldrig opdage, at de opfører sig som børn i givne situationer.
DET FARLIGE NEJ
Det kan være hende (eller ham), der aldrig kan sige NEJ. Altid kommer hun til at sige JA selv i situationer, hvor det er åbenlyst, at der skal siges NEJ og sættes en grænse, fx overfor meget plagsomme børn. Bagefter kan hun måske godt se, at det var helt forkert, men i øjeblikket er det som om NEJ ikke rigtig er en mulighed.
Denne kvinde har ikke opdaget, at hun er blevet voksen. Hun har kun lært at sige JA, fordi det var det mest hensigtsmæssige, da hun var lille. Måske blev hendes egen mor/far rasende eller ulykkelig, hvis hun viste sine grænser eller udtrykte en egen mening. Måske var det mere subtilt og lå bare i luften, at hvis hun skulle være en del af familievarmen (og dermed overleve), så var det bare om at have JA-hatten på og indordne sig.
Den del af hende, der stadig tror, hun bliver ekskluderet eller hadet, hvis hun ikke siger JA, er som en fjende i mørket, det springer frem og tager over, når hun føler sig presset. Hun skal opdage, at fjenden er hende selv, blot et ængsteligt barn, der kæmper for ikke at blive forladt eller ekskluderet. Hun skal opdage, at hun ikke længere er det ængstelige barn, der kæmper for sin overlevelse, men en voksen kvinde og derfor selv kan bestemme, hvordan en familie skal hænge sammen. At hun godt kan have et elskeligt, kærligt og varmt mor/barn forhold og ægteskab, selv om hun også siger NEJ.
VEJEN UD
Det kan for nogen lyde som noget, der er let at ændre - det er det oftest ikke. For kvinden i mit eksempel er jo verdensmester i at sige JA og alt andet har været forbundet med en meget ubehagelig konsekvens. Derfor kan være helt uoverskueligt skræmmende at lære en ny måde at agere på, når den gamle måde, har været vigtig for at få lov at høre til. Børn er jo utrolige til at sanse, hvad der skal til for at ”overleve i flokken” og det er ikke noget, man bare sådan lige giver slip på, også selv om man efterhånden er blevet grå i toppen.
At arbejde sig ud af den barnlige opførsel og ind i den voksne, kræver tid, nysgerrig undersøgelse og bevidsthedstræning af de følelser, de tanker og de sansninger, der er forbundet med at sige JA og NEJ. Og ikke mindst kræver det øvelse med museskridt, så man har tid til at blive tryg i den nye virkelighed, man langsomt træder ud i.
Og næste gang du opdager, at du har opført dig som et hylende, ængsteligt, stædigt eller pissehamrende irriterende barn, så prøv at give dig selv lidt omsorg, og husk på, at du gør det fordi det engang har været en måde for dig at ”overleve” på. Og ikke mindst, at det kan forandres, fordi du nu har opdaget det.