Body of Heat, Copenhagen (2026)

16/02/2026

Pebermynte føles kold ❄️

Det gør den også i 90 graders varme.

Ikke fordi kroppen køles.
Men fordi mentol (det aktive stof i pebermynte) aktiverer TRPM8-receptorerne.
De receptorer, der normalt registrerer kulde.

Hjernen får altså signalet:
“Kulde.”

Samtidig med at kroppen er i aktiv varmebelastning.

Det er her, det bliver interessant.

Pebermynte giver ikke fysiologisk ro.
Den giver klarhed gennem stimulation.

Tidligt i en runde kan det opleves som:
❄️ åbning
❄️ lettere vejrtrækning
❄️ subjektiv lindring

Men kredsløbet er stadig i aktivering.

Senere i runden, når temperatur, puls og respiration allerede er hævet, kan mentol fungere som en forstærker.

Ikke fordi mentol er “forkert”.
Men fordi den lægges oven på en eksisterende belastning.

Og her begynder rækkefølgen at betyde noget.

Pebermynte kan:
• skærpe oplevelsen
• maskere varme
• accelerere overstimulation
• flytte grænsen for, hvornår kroppen siger stop

Det er et præcist værktøj. Ikke bare en frisk duft.

Næste del: Citrus.🍋‍🟩
Den føles frisk, men hvad gør den egentlig ved varmetolerancen?

14/02/2026

Fra styret åndedræt → til åndedrætsbevidsthed

En af de største ændringer i min egen praksis er, at jeg er gået helt væk fra at guide åndedrættet aktivt inde i varmen.

Jeg guider ikke længere:

🌬️ “ind gennem næsen, ud gennem munden”

🌬️ langsomme udåndinger

🌬️ rytmer, tempo eller dybe vejrtrækninger

I stedet bruger jeg én enkel invitation:

“Mærk dit åndedræt.”

Hvorfor?

Fordi i en saunagus arbejder kroppen allerede hårdt på temperaturregulering.

Et guidet åndedræt lægger endnu en belastning ovenpå. En belastning mange ikke kan mærke, før deres nervesystem tipper.

Åndedrætsbevidsthed derimod:

• Giver kroppen plads til at regulere
• Holder gæsten forankret i egen rytme
• Reducerer risikoen for overbelastning
• Respekterer, at varme ændrer på både CO₂-tolerance og respiratorisk drift

Det skaber mere tryghed.
Mere autonomi.

Og en langt mere realistisk kontakt med kroppens signaler.

Der er flere ændringer, jeg glæder mig til at dele.
Måske genkender du nogle af dem i din egen praksis.

Del 2 kommer snart. 🌿

12/02/2026

Har du nogensinde undret dig over, hvordan menthol eller eucalyptus kan føles åbnende?

Hvorfor citrus kan være friskt?

Eller hvorfor en duft kan føles skarp og næsten elektrisk i en saunagus?

Det er ikke din lugtesans, der gør det.
Det er 𝘁𝗿𝗶𝗴𝗲𝗺𝗶𝗻𝘂𝘀𝗻𝗲𝗿𝘃𝗲𝗻, der er på spil.

Det her er første del af en lille serie om trigeminus-aktivering i saunagus.

🔍 Hvad er trigeminusnerven?

Trigeminus er et sanse-system, der registrerer intensitet og advarselssignaler (ikke duft).

Det er den, der fortæller kroppen:
• Det her føles koldt (menthol)
• Det her prikker (citrus)
• Det her er stærkt (eucalyptus, peber)

Trigeminus arbejder hurtigere end lugtesansen og den er designet til at beskytte os.

I varme sker der noget særligt:

Når du kombinerer saunavarme +
trigeminus-aktivering, forstærkes signalet.

Det betyder:

• duften føles kraftigere end normalt

• nervesystemet går mere i “overvågning”

• kroppen bruger energi på at håndtere
stimuliet, samtidig med varmebelastningen

• oplevelsen bliver mere intens, end lugtesansen alene kan skabe

Der er ingen “forbudte” eller “forkerte” olier, men der er forskellige nervesignaler og dem skal vi kende, når vi arbejder med dufte i varme.

Det er også en af grundene til, at rækkefølgen af olier betyder noget.

Trigeminale aktiveringer kan skifte oplevelsen markant, hvis de ligger det forkerte sted i runden.

👉 Næste del handler om menthol

Hvorfor det føles koldt, hvorfor det opleves som åbent og hvorfor det ikke altid er så let for kroppen, som det ser ud?

09/02/2026

1️⃣ Varme = ro

𝗙𝗲𝗷𝗹𝗳𝗼𝗿𝘁𝗼𝗹𝗸𝗻𝗶𝗻𝗴: Hvis jeg føler mig beroliget, må kroppen også være det.

𝗠𝗲𝗸𝗮𝗻𝗶𝘀𝗺𝗲: Varme beroliger ikke kroppen, den aktiverer den.
Puls og temperatur stiger og kroppen arbejder hårdt i baggrunden, helt uanset om oplevelsen er sanselig og stille.
Den ro, vi mærker er psykologisk og social, ikke fysiologisk.

𝗛𝘃𝗼𝗿𝗳𝗼𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗯𝗲𝘁𝘆𝗱𝗲𝗿 𝗻𝗼𝗴𝗲𝘁:
Når vi forveksler oplevelsesro med kropslig ro, mister vi evnen til at mærke belastning og grænser.

2️⃣ Det føles godt = det er godt for mig

𝗙𝗲𝗷𝗹𝗳𝗼𝗿𝘁𝗼𝗹𝗸𝗻𝗶𝗻𝗴: Hvis min krop føles blød, let eller “renset”, må der være sket noget sundt.

𝗠𝗲𝗸𝗮𝗻𝗶𝘀𝗺𝗲: Varme blødgør vævet og ændrer den måde, nervesystemet registrerer spænding og ubehag på. Det føles som lettelse, men det er ikke restitution eller reparation.

𝗛𝘃𝗼𝗿𝗳𝗼𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗯𝗲𝘁𝘆𝗱𝗲𝗿 𝗻𝗼𝗴𝗲𝘁:
Når følelse bliver tolket som fysiologi, overvurderer vi sundhedseffekten og undervurderer stresspåvirkningen.

3️⃣ Varme er varme og sauna er sauna

𝗙𝗲𝗷𝗹𝗳𝗼𝗿𝘁𝗼𝗹𝗸𝗻𝗶𝗻𝗴: Finsk sauna, tør sauna, gus og svedhytte virker ens.

𝗠𝗲𝗸𝗮𝗻𝗶𝘀𝗺𝗲: Fugt, intensitet, luftbevægelse, varighed og pauser ændrer hele den fysiologiske respons. En klassisk sauna = stabil varme.
En tre-runders gus = temperaturskift, fugttoppe, rytme og højere belastning.

𝗛𝘃𝗼𝗿𝗳𝗼𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗯𝗲𝘁𝘆𝗱𝗲𝗿 𝗻𝗼𝗴𝗲𝘁:
Hvis vi bruger sauna-forskning til at beskrive gus, rammer vi forbi og misforstår både risiko og potentiale.

𝗘𝘀𝘀𝗲𝗻𝘀
Varme føles tryg, blød og meningsfuld, men på kroppens plan er varme stadig belastning.

Når vi forstår forskellen mellem følelse og fysiologi, kan vi nyde oplevelsen, uden at tillægge den noget, den ikke gør.

06/02/2026

Duft i saunagus er ikke én ting.
Den taler mindst tre sprog på samme tid:
Sansning, fysiologi og rum.

04/02/2026

Hvorfor ro føles i gus, selv når kroppen er i alarm?

Mange oplever, at det første øjeblik i gus føles fantastisk.

Man sætter sig. Der bliver stille.
Gusmesteren forklarer og introducerer og så endelig hældes vandet på. 🥰

Den første varmebølge rammer.
Den første duft breder sig.
Og kroppen reagerer med et klart: 𝗝𝗔 𝗧𝗔𝗞 😌

Det føles som ro.

Men fysiologisk er det noget andet, der sker.

Når varme og duft rammer samtidig, opstår en kraftig sansestimulering, som:

🔅samler opmærksomheden ét sted
🔅overdøver indre støj
🔅lukker mentale loops
🔅 skaber et øjeblikkeligt fokusskift

Det giver en oplevelse af lettelse. Af at lande.
Af at “komme hjem”.

Men det er ikke ro i nervesystemet.
Det er sensorisk dominans.

Kroppen går ikke i hvile.
Den går i koordineret aktivering.

Den indre uro forsvinder ikke, fordi systemet er afslappet, men fordi den overdøves af varme, damp og sanseinput.

Det kan føles rart.
Det kan føles intenst.
Det kan føles meditativt.

Samtidig stiger belastningen og det autonome nervesystem arbejder aktivt.

Roen man mærker er oplevelsesmæssig.
Ikke regulatorisk.

Den egentlige fysiologiske ro opstår først senere,
når belastningen aftager og systemet får mulighed for at regulere igen.

At forstå den forskel ændrer ikke oplevelsen.
Men den ændrer, hvordan vi tolker den.

Og den forskel er afgørende for:
✔️ ansvar
✔️grænser
✔️ restitution
✔️og for at vide, hvornår kroppen faktisk taler klart

01/02/2026

𝗠𝘆𝘁𝗲:

Æteriske olier i saunagus virker som aromaterapi.

𝗠𝗲𝗸𝗮𝗻𝗶𝘀𝗺𝗲:

Aromaterapi forudsætter et nervesystem i ro.
Saunagus er en sympatisk belastning.

I varme og høj arousal bliver dufte ikke primært bearbejdet som “terapi”, men som sansemæssige signaler, der vurderes af hjernens beskyttende systemer:

Den vurderer, er dette neutralt eller en ekstra belastning?

Derfor er det meste af det, folk mærker, ikke terapeutisk virkning, men sanse- og stressrespons.

Det kan opleves som intensitet, klarhed eller “kick” men også som ubehag, hovedpine, kvalme, uro eller svimmelhed.

Det handler ikke kun om oliens kvalitet.

Det handler primært om den tilstand, kroppen er i, når den møder duften.

Når din yndlingsolie kommer på og du oplever velvære eller ro, er det en oplevet lettelse i nervesystemet. Det er ikke et tegn på, at kroppen er gået i egentlig ro.

Aromaterapi virker gennem ro og regulering.
Saunagus aktiverer det autonome nervesystem.
Den effekt, der mærkes i gus, er derfor en fysiologisk respons, ikke aromaterapi.

30/01/2026

Pausen i saunagus bliver ofte misforstået.

De fleste tænker pausen som et sted, hvor man “lige køler lidt ned”, før næste runde.

Men fysiologisk er pausen langt mere end det.
Når du forlader et varmt rum arbejder kroppen stadig videre.

Blodet, som under varmen er trukket ud mod hudens overflade for at afgive varme, begynder gradvist at flytte sig tilbage mod de indre organer.
Kredsløbet omstiller sig. Blodtrykket justerer sig.

Mange oplever i den fase lidt svimmelhed eller en følelse af at være lidt tung i kroppen. Det er ikke unormalt, det er et tegn på, at kroppen er i gang med at genkalibrere.

Samtidig begynder noget af varmebelastningen at aftage.

Det betyder, at kroppen får mulighed for at falde en smule ned igen, ikke i egentlig restitution, men nok til at signalerne bliver tydeligere.

Under kraftig varme er vores evne til at mærke kroppens signaler ofte sløret.

I pausen begynder du stille og roligt at kunne mærke dig selv igen.

Netop derfor er pausen det tidspunkt, hvor kroppen faktisk kan give brugbar feedback.

Udfordringen opstår, når pausen ikke gives plads.

Hvis man skynder sig direkte ud i kulde, fylder pausen med snak, bevægelse eller stimulation eller hvis man blot sidder og venter på næste runde, så risikerer man at overdøve de signaler, kroppen forsøger at sende.

Det er ikke kun i selve varmen, at grænser kan blive overskredet.

Det er også i pausen, når kroppen forsøger at fortælle noget og vi ikke har lært at lytte.

Derfor er pausen ikke noget, der sker mellem runderne.

Den er en vigtig og integreret del af saunagusens belastning og regulering.

At holde en reel pause handler ikke om at gøre mindre.

Det handler om at give kroppen tid til at tale, før man træffer næste valg.

27/01/2026

Saunaens sundhedsforskning bliver ofte brugt til at forklare saunagus.
Fysiologisk holder det ikke.

24/01/2026

Et kritikpunkt, jeg har mødt igen og igen, er:

“Du får saunagus til at lyde farligt.”
“Hvis der virkelig var problemer, ville vi have hørt om det.”

𝗡𝗲𝗷, 𝗱𝗲𝘁 𝘃𝗶𝗹𝗹𝗲 𝘃𝗶 𝗶𝗸𝗸𝗲.

Fraværet af data er ikke fraværet af risiko.

Det er definitionen på et blind spot.

Så lad os være konkrete: Der registreres ingenting i saunagus.

Ingen fører log over:

▪️Hvem der bliver svimmel
▪️Hvem der besvimer
▪️Hvem der får synsforstyrrelser
▪️hvem der hyperventilerer
▪️Hvem der pådrager sig forbrændinger
▪️Hvem der får efterfølgende træthed, hovedpine, kvalme eller kognitive udfald
▪️Hvor mange der går ud midt i en runde
▪️Hvor mange der 𝗯𝘂𝗿𝗱𝗲 være gået ud
▪️Hvordan graviditet, medicin, dagsform eller sygdom reelt påvirker belastningen

Ingen spørger, ingen måler, ingen dokumenterer.

Og når der ikke findes data, bliver narrativet “det går jo fint” enormt nemt at opretholde.

Og hver gang nogen får det dårligt, sker det samme mønster:

Det bortforklares (psykologisk eller moralsk) i stedet for fysiologisk:

▫️“Du har nok spist for lidt.”
▫️“Det er dine følelser.”
▫️“Det er helt naturligt.”
▫️“Du skulle bare være gået ud.”
▫️“Du var nok lidt dehydreret.”

Alt sammen udsagn, der placerer ansvaret på gæsten og samtidig fritager rammen og praksis.

𝗠𝗲𝗻 varmefysiologi fungerer ikke sådan.

Varmebelastning afhænger ikke af selvindsigt.

Interoception sløres under varmebelastning, den bliver ikke mere pålidelig.

Kroppen overkompenserer, før den kollapser og tolerancen svinger med dagsform, søvn, stress, medicin, hormoner, sygdom og individuel fysiologi.

Derfor kan to personer i samme gus have vidt forskellige risikoprofiler, selvom de “føles” ens i rummet.

Hvorfor har vi så ikke set alvorlige hændelser?

Fordi kroppen beskytter os langt længere, end folk tror.

Fordi de fleste når at gå ud.

Fordi mild til moderat varme-synkope ikke bliver rapporteret som “en ulykke”.

Fordi vi har en stærk kultur for at tåle og tie.

Det er klassisk survivorship bias:
Vi ser kun dem, der klarede den, ikke alle dem, der var tæt på.

Blind spot’et opstår, når en praksis bliver kulturel, før den bliver faglig.

Og saunagus er et af de tydeligste eksempler i Danmark.

Ikke fordi gusen “er farlig”.

Men fordi vi i årtier har baseret sikkerhed på intuition, tradition og personlig stil, ikke på varmefysiologi.

Det ændrer sig nu.

Ikke ved at gøre gusen dramatisk, men ved endelig at forstå, hvad kroppen faktisk gør for at holde os funktionelle under belastning.

22/01/2026

𝗠𝘆𝘁𝗲:
Man kan ikke blive forbrændt i saunagus.

𝗠𝗲𝗸𝗮𝗻𝗶𝘀𝗺𝗲:
Forbrænding afhænger af temperatur, luftfugtighed, eksponeringstid og hudens evne til at aflede varme.

Ved høj varme særligt i kombination med fugt, som det forekommer i saunagus, øges varmeoverførslen til huden markant.

Samtidig kan intens varme dæmpe kroppens advarselssignaler, så belastningen kan overskride vævets tolerance, før faren opleves tydeligt.

Derfor er oplevet tryghed ikke det samme som fysiologisk sikkerhed.

𝗖𝗮𝘀𝗲:
Billederne i videoen viser dokumenterede forbrændinger opstået under en saunagus.

Casen deles med tilladelse og illustrerer, hvordan en udbredt myte kan få konkrete konsekvenser, når den ikke understøttes af fysiologisk forståelse.

Body of Heat

16/02/2026

14/02/2026

12/02/2026

09/02/2026

06/02/2026

04/02/2026

01/02/2026

30/01/2026

27/01/2026

24/01/2026

22/01/2026

Adresse

Internet side

Underretninger

Kontakt Praksis

Genveje

Del

Type