17/11/2025
Af Dorte Bredgaard tandlæge
Rodbehandling
Jeg føler trang til endnu engang at skrive om rodbehandlinger, da det er et vigtigt emne, som ofte bliver misforstået.
Der findes flere artikler, hvor man fraråder rodbehandlinger, fordi de er farlige. De bygger på en undersøgelse, Weston Price har foretaget, hvor han påviser en sammenhæng mellem rodbehandlede tænder og flere alvorlige sygdomme. Her er konklusionen, at det er de rodbehandlede tænder, der forårsager sygdommene og at en rodbehandling derfor er et farlig valg.
WP har gjort et fantastisk stykke arbejde! Men alle pionerer starter et sted og efterfølgende er der andre, der forsker videre og tager denne viden til et dybere sted. Det er tid at tage lige præcis problematikken med de rodbehandlede tænder til et nyt sted.
At give rodbehandlinger skylden for andre sygdommene, er at skyde budbringeren. Vi bliver nødt til at starte et andet sted – vi bliver nødt til at kigge på, hvad der fik livsenergien i en del af kroppen (altså en tand) til at bukke under og dø. Det er hér, al guldet ligger.
Når en tand mister livet, bliver inflammeret eller måske bare gør højlydt opmærksom på sig selv, er der en bagvedliggende visdom, vi skal dykke ned i. Tænderne dør ikke uden grund eller blot fordi vi er for dårlige til at børste dem. Tænderne hænger sammen med resten af kroppen og desuden repræsenterer de livsområder. Overbruger vi energien på et specifikt område, vil den relaterede tand gøre opmærksom på det. Den vil skabe symptomer, for at få os til at forstå, at noget er galt og skal ændres. Jo mere galt, desto højere råber den.
Et eksempel kan være 6-årstanden i overmunden. Den handler om at være nyttig, om at være hjælperen. Nogle børn vokser op i en familie, hvor det er nødvendigt at være hjælperen – måske for hele familiens overlevelse. Andre lærer, at man kun har værdi, hvis man yder noget, hvis man hjælper til. Eller man kan kopiere forældrenes opførsel. Der er mange fuldstændig forståelige grunde til at være overhjælpsom, men en ubalance er født og får man ikke øje på den i tide, kan man nå til et punkt, hvor man ikke længere har mulighed for at mærke, hvor grænsen for en sund hjælpsomhed ligger. Dér kommer man ofte og nemt til at overbruge hjælpsomheds-energien.
I første omgang vil tanden råbe op. Det kan være, der sætter sig madrester (food impact), samme sted altid eller det kan være andre symptomer. Der kommer måske et hul. Hullet opstår ikke på grund af dårlig mundhygiejne, for bakterier er ikke de aggressive skabninger, de får skyld for at være.
Bakterier hører til i helheden og deres opgave er at nedbryde dødt eller døende væv. De angriber ikke væv, der er fuld af livsenergi. Det er det samme som for eksempel en dårlig appelsin, der ligger og er blevet grøn af mug. Ligger den op ad en anden appelsin, kan man vaske muggen af den friske og under muggen er den helt fejlfri. Den er ikke blevet angrebet. Den dårlige appelsin var døende og skulle derfor omsættes vha. mikroorganismer. Samme jobbeskrivelse som bakterier, men med et andet arbejdsområde. Alle bakterier er højtspecialiserede væsner som har lige præcis den rette plads i helheden.
Et hul – et kariesangreb – opstår, når man føler sig utilstrækkelig eller når man indtager martyrrollen. Al sygdom kommer indefra og det betyder, at den energi, der skal til for at nedbryde tandvæv (hvilket er et energikrævende job), bliver leveret af ejermanden selv. Jo mere intens utilstrækkelighedsenergien eller martyrenergien er, desto mere og hurtigere nedbryder den tanden eller tænderne. Stopper man med at levere energien, stopper sygdommen øjeblikkeligt.
Måske bliver hullet lappet, men måske kommer der et nyt og større hul senere, indtil tanden har det så slemt, at den skal rodbehandles.
En rodbehandling retter sig 100 % mod de bakterier, man anser for at være de skyldige. Man bruger væske til at skylle med ned i rodkanalen – væske som er så dræbende, at det øjeblikkeligt affarvet tøjet, hvis det ryger ved siden af! Man renser kanalerne med små file og forsøger at fjerne alle gemmesteder for bakterierne og efterfølgende forsegler man rodkanalen, så de ikke kan komme tilbage.
Men den døde eller døende tand er ikke bakteriernes skyld, så behandlingen skyder fuldstændig forbi målet. Bakterierne kommer for at rydde op – ikke for at skade.
Mange rodbehandlinger lykkes derfor heller ikke. Tager man senere et røntgenbillede, vil man kunne se, at der foregår en nedbrydning af knoglen rundt om rodspidsen. Disse forandringer kalder man for ’kronisk betændelse’. Endnu engang har man ikke helt forstået, hvad der er på færde. Det er ikke betændelse, for betændelse er karakteriseret af: rødme, varme, smerte og hævelse. Dét er kardinalsymptomerne på betændelse og er ingen af symptomerne tilstede, kan det ikke være betændelse! Kigger man på vævet histologisk (mikroskoperer vævet fra en biopsi), opdager man, at det er bindevæv - bindevæv som ligner arvæv. Der er en let til moderat inflammation, dvs. der hvor der er dødt væv, finder man bakterier, som passer deres arbejde.
”Den kroniske betændelse” opstår, fordi det egentlige problem ikke er løst, altså det følelsesmæssige problem. Har man endnu ikke forstået budskabet, vil der stadig være nedbrydning og stadig et arbejde til bakterierne. Mange af disse tænder ender med at blive trukket ud og på det tidspunkt har ejermanden overbrugt hjælper-energien i sådan en grad, at der ikke længere er basis for at hjælpe nogen eller noget. Basis betyder en base eller et fundament og hvis personen stadig insisterer på at hjælpe, vil kroppen generere en anden sygdom (fx gigt, fibromyalgi el.a.), blot for at forhindre denne hjælpsomhed i at blive udøvet og misbrugt. Kroppen er et reservoir af visdom – en visdom de færreste forstår til fulde.
Opdager man i tide, hvad en tand forsøger at fortælle, vil smerter eller andre symptomer stoppe øjeblikkeligt. Men hvis man så meget som overvejer at gøre eller overgøre det uhensigtsmæssige, vil der være kontant afregning og smerte kan fx komme som et hurtigt jag. Råbe op kan man være sikker på, at den gør. Den er som en rigtig god ven, der udelukkende ønsker ejermanden det bedste.
Tilbage til rodbehandlingen. Er den farlig? Nej, den gør ingen forskel! Ikke anden forskel selvfølgelig, end at man bliver x antal tusind kroner fattigere og at tanden bliver forhindret i at gro nyt væv ind i rodkanalen og blive revitaliseret.
Men hvad med hjerteklapperne? Vi har hørt hvordan bakterierne kan bevæge sig ind i blodbanen og sætte sig på hjerteklapperne og nedbryde dem. Og at man kan dø af det. Ja, det kan man. Men sker det, må man kigge på, hvorfor livsenergien blev kompromitteret på lige netop dét område. Alle følelser sidder i kroppen og de er lokaliseret omkring de forskellige organer. Forskellige typer følelser på forskellige organer. Gruppen af følelser relaterer til organets arbejde. Har man massive følelser på et organ, vil dette blive overstimuleret eller blive forhindret i sit arbejde. Hjertet holder os i live og omkring hjertet sidder følelser, der handler om at leve 100 %. Har man slået sig til tåls med et ’lunkent liv’, vil hjertet blive påvirket af det – måske til en grad, hvor man ikke nyder livet overhovedet og altså lukker livsenergien ned. Her er man i højrisiko for at overlade styringen til bakterierne og få en endocardit (hjertebetændelse) på halsen.
En rodbehandlet tand skal derfor tages alvorligt, men man kan selvfølgelig lukke munden på den – fyre den som en god ven, der er lidt for ærlig – og vælge at trække den ud. I nogle tilfælde er det den rigtige beslutning. Men det er så meget smukkere at forstå, hvad der var årsagen til at det skete og dernæst ændre sit liv eller sit perspektiv, så det ikke har været forgæves.
Lad os lytte til tændernes visdom og opgradere os selv til et liv i lethed og nydelse ved at leve vores livsformål. Og hvis nogen opfordrer dig til at få trukket de rodbehandlede tænder ud og erstattet med noget kunstigt, så lad være med at lytte. DU har din egen visdom og din egen sandhed og giver tænderne ikke symptomer, skal ingen beslutte for dig, at de er usunde at have i munden!
Kh Dorte (tandlæge gennem 32 år – heraf de 25 år som traditionelt udøvende i privat praksis. I dag reformator af tandsygdomslæren og specialist i tandsundhed.)
