15/02/2024
Jeg har siden 2005 arbejdet professionelt med dyretelepati, både med nulevende dyr og med dyr der er gået over på den anden side. Jeg arbejder ud fra et billede af dyret, dens navn og kælenavn samt ejerens konkrete spørgsmål. Sessionen starter med en kort og konkret beskrivelse af dyret samt hvad der rører sig i- eller hos dyret. Der er også afsat tid til at dyret må have fri taletid for at videreformidle det der må være på hjertet.
Dyr er, ligesom mennesker, en sjæl fyldt med tanker, følelser og meninger. Gennem en telepatisk session vil du som ejer kunne få en endnu dybere forståelse for dyrets krop, sind og ånd. Hvis dyret ændrer sin adfærd, er der altid en årsag til denne. Det kan være smertebetinget, misforståelser, traume, uro i- eller omkring dyret eller lign. Telepati med dit dyr åbner for dyrets indsigter og svar omkring et eller flere konkrete områder som kan guide ejeren til at kunne støtte og hjælpe dyret på bedste vis.
Når en ejer er åben overfor dyrets visdom og indsigter, fører det ofte store transformationer med sig, ikke blot hos dyret men også hos ejeren og i deres fællesskab. Dyret er også en guide i forhold til sin ejer, derfor kan der også komme personlige budskaber til ejeren i en session.
Dyretelepati kan ligeledes støtte ejer og dyr i den sidste tid. Dyret har ofte ønsker i forhold til den sidste tid, det kan være i forhold til aflivning, støtten fra og til familien, begravelsen og til de tegn dyret må vise fra sin sjælsform til ejeren efter at den er gået over.
Alle telepatiske sessioner suppleres med healing da denne favner det enkelte dyr og ejer med tryghed, kærlighed og ro.
Jeg tilbyder telepati til ejerens egne dyr. Jeg stiller aldrig ind på andres dyr uden tilladelse fra den pågældende ejer. Har du part i et dyr, vil det derfor være nødvendigt at få accept af øvrige ejere for, at gennemføre en telepatisk session hos mig.
En session kan foregå ved fysisk fremmøde i min klinik i Assens, Fyn, via zoom, pr. telefon eller en fotosession. Mit arbejde er helt det samme uanset hvilken type session der vælges, dog må man som ejer mærke efter hvad ens eget behov er i forhold til en given session.
Du er velkommen til at læse mere om en session i linket, hvor tidsbestilling via online systemet også er muligt: https://berithoejgaard.dk/dyr-telepati-med-dyr/
Jeg stiller mig hjertens gerne til rådighed som talerør for din bedste ven 💞
Kærligst,
Berit Højgaard
Spirituel vejleder for mennesker og dyr