28/04/2026
Nogle smerter bliver ved i måneder eller år.
Mange af de kvinder, der kommer her hos mig, har en eller flere forskellige og ofte kroniske smerteproblematikker.
Med smerter uden nogen påviselig årsag.
Kroniske smerter skyldes rigtig ofte nogle ændringer i nervesystemet.
Når smerter skyldes ændringer i nervesystemet, handler det mere om hvordan nervesystemet “bearbejder” smerte, end hvor smerten kommer fra, hvorfor og hvad der forårsager den.
Der sker nemlig ofte det, at:
* Nerverne bliver mere følsomme
* Hjernen bliver hurtigere til at registrere smerte
* Smerter fortsætter, selv når en evt. skade er helet
Så selv de mindste ting kan forårsage smerte, og viser sig typisk ved:
* Smerter uden nogen klar fysisk årsag
* Smerter der spreder sig eller flytter sig
* Overfølsomhed (selv let berøring kan gøre ondt)
* Træthed og dårlig søvn
Det kan starte med:
* en skade eller operation
* langvarige smerter
* stress eller belastning over tid
Med tiden begynder nervesystemet at “genkende“ smerten, og fortsætter så med at gentage den.
Man kan dog godt bryde denne proces, eller onde cirkel, og få det meget bedre.
Ved at lære, at berolige nervesystemet, for derved at reducere smerten.
Det kan man gøre med en kombination af flere forskellige tiltag, doseret til og velegnet for den enkelte.
Følg med for mere eller send DM for mere information, skriv blot “smerte”.