18/04/2026
Tak Diætist & coach Inger Bols - Slip ud af Slankekursforstyrrelsen 🙏🏼
Og god pointe med at at hun trods alt skal have at vide når hun skriver noget godt, hende Bente 😉
Tak til Bente Klarlund for at sættet spot på en af vores største sundhedsmæssige udfordringer:
Social ulighed
“Mad er en adgangseksamen, der sortere dem fra, som hverken har penge eller tid til at være en del af madeliten.”, skriver Bente med henvisning til, hvordan mad- og motionsfælkesskaber er blevet et kastesystem:
“Den aktive livsstil risikererer at blive en loge for de særlige. Resten står tilbage på sidelinjen og føler sig ikke bare i dårlig form, men som dårligere mennesker.”
Flot og vigtig klumme om, hvordan sundhed slet ikke er en lige mulighed for alle.
I tillæg viser forskning, vægtstigmatisering er med til at ekskludere den tykke borger fra fællesskabet - ikke mindst fællesskabet med fysisk aktivitet.
Næste gang du læser en overskrift om, at det er farligt at være tyk, så spørg dig selv: Har den undersøgelse, man referer til taget højde for social ulighed og vægtstigmatisering (se svaret nederst).
Alene andres forventninger om, at træningen efterhånden bør kunne ses (vægttab), kan være nok til, at det ikke er trygt at møde op, selvom man har lyst.
Forventningspresset, den evige kur-snak, badevægten i omklædningsrummet, og den evige kropsfokus (“Hvor ser du godt ud. Har du ikke tabt dig”) - flankeret af plakater af slanke, muskuløse kroppe i træningslokalet - får bestemt ikke “motivationen” (læs: modet) til at stige.
PS: Svaret er: Nej, da man endnu ikke i grundforskning om betydning af tykhed eller mere generelle befolkningsstudier om sammenhængen mellem vægt og sygelighed: dødelighed, har taget højde for vægtstigma og kun sjældent for social ulighed.