ErgoSpecialisten - specialiseret ergoterapi gør en forskel

11/12/2025

Har du nogensinde tænkt over hvilke færdigheder du skal have, for at spise en lille kartoffelchips som denne ?

I ErgoSpecialisten.dk er jeg i dag dykket ned I Food Science med en klient, for han savner smagen og teksturen af chips- og det vil han gerne spise til julemiddagen med and, brun sovs og kartofler.

Og det er netop næste træningsmål: at han kan spise 5 chips selvstændigt, sikkert og effektivt, så han kan 'hyggesnacke'.

Ud fra fødevarevidenskaben ved vi, at chips kræver 'smøring' og strukturer i mundhulen, da der er en vis friktion af overfladen på chips, inden den blødgøres findeles med spyt, for at vi med tungen kan bearbejde og flytte chipsmassen ud mod kindtænder, derefter tygge og findele og slutteligt samle chipsmassen på midttungen, for at transportere den tilpassede chipsmassen tilbage mod svælget som klargøres til første synk.

En ekstrem kompleks proces, for så lille en chips.

Men når vi har viden, kan vi bruge det bevidst, og chipsen er et fantastisk 'træningsredskab', som middel og mål i dysfagi genoptræningen hos denne klient 😋

09/12/2025

At spise et måltid selvstændigt, effektivt og sikkert er for de fleste mennesker en meningsfuld aktivitet😋

At muliggøre en spiseaktivitet er en ergoterapeutisk opgave, men man skal have den rette viden og kompetencer til at løse opgaven.

I ErgoSpecialisten.dk er jeg i dag på UCN, hvor 23 studerende har en hel temadag om dysfagi. De får en introduktion og kendskab til dysfagi på basis niveau, hvor de bl.a. får afprøvet og nørdet lidt ned i anatomi og synkefysiologi relateret til spiseaktiviteten, de får afprøvet ergoterapeutisk undersøgelse og tilgange til spiseaktiviteter og der kommer gode drøftelser og undren undervejs

Temadagen i dysfagi er skudt igang, og vi er godt igang med at bygge viden op om dysfagi og ergoterapi 😀.

08/12/2025

Dagens spisetræning i ErgoSpecialisten.dk består af en lille yoghurt med fyld, og en ostestang, begge fra normal konsistens.

Det ser måske ikke ud af meget, men når man har dysfagi, og kun har spist cremet/gratinkost, der ikke kræver andet en lidt tungebevægelse mod gane, lidt spyt og et synk, ja så er det pludselig høje krav, at skulle kunne bearbejde, tygge og håndtere flere konsistenser, samtidig med man øver sig i at være social og hygge med familien👥️.

Nu kræver vi en aktiv tunge👅, der skal kunne finde, selektere,og holde noget tilbage, imens der tygges, og hvor den tynde yoghurt løber hurtigere mod svælget og skal synkes. Samtidig skal åndedrættet koordineres, der skal synkes sikkert, så vi forebygger fejlsynk, og først derefter, kan vejret trækkes igen og tygges videre.....

Det træner vi gentagne gange, og i forløbet får både klienten og familien viden om food science og dysfagi, således de selv kan træne med små spiseaktiviteter. Gang på gang får de flere sundhedskompetencer opbygget, så de både har viden og får strategier og metoder til selv at kunne håndtere dysfagi, være opmærksom på faresignaler, hvad man kan gøre og hvad man absolut skal lade være med at gøre.

Her i juletiden joker min klient og familien med, at hvis vi havde røntgen-syn, så ville min klients cortex lyse op, som det vildeste julelysshow, da vi i spisetræninger og måltider får smagt på alverdens madvarer, der motiverer klienten i træningen, og dermed skaber vi rigtig stærke signalbehandlinger og stimuleringer til "den øverste etage"🧠🍽

Og vi træner bare med mad, som middel og mål- intet andet. Det endelige SMART mål er at klienten skal have and med kartofler og brun sovs til jul - for det er meningsfuld spiseaktivitet for klienten (og familien) og det skal vi nok nå 🤗

Glædelig december derude 🤗

08/12/2025

🧑‍🎄Julehilsen fra Specialisterne🧑‍🎄😋

Task specific/Task oriented training og dysfagi – hvordan hænger det sammen?

Som specialister indenfor ergoterapi og dysfagi oplever vi ofte, at de bedste resultater skabes, når vi anvender aktivitet som både middel og mål. En af de mest virksomme tilgange er Task specific training/task oriented training, da der trænes målrettet i den aktivitet, klienten ønsker at genvinde. Det gælder også at spise-synke.

Når principperne bruges i dysfagi, træner vi konkrete elementer i måltidet: fx greb om bestik, anretning, bolusbearbejdning, mundmotorik, koordinering af vejrtrækning og synk – samt det sociale ved at spise sammen. Dette styrker undersøgelsen, intervention og tværfagligt samarbejde.

Hvordan arbejder vi både aktivitets- og evidensbaseret indenfor ergoterapi og dysfagi? Vi – Nete fra ErgoSpecialisten.dk og Linda-Maria fra DysfagiSpecialisten arbejder dagligt med denne evidensbaserede tilgang koblet med ergoterapi, hvor vores interventioner bygger på den bedste evidens, klientens præferencer og den faglig praksis.

En case fra praksis:En klient med svær dysfagi efter apopleksi ønsker at spise ”rigtig mad” med familien i stedet for cremet konsistens suppleret med en PEG sonde. Vi starter med MISA, et standardiseret ergoterapeutisk undersøgelsesredskab, der vurderer måltidsudførelsen ud fra klientens egne madvaner. Det giver en baseline score og synliggør de færdigheder, der skal trænes – samtidig får klient og pårørende viden om dysfagi og måltidets krav.

Vores træningsforløb består af aktivitetsbaserede opgaver med rigtig mad og væske i en realistisk spisesituation. Her arbejder vi bevidst og målrettet med spiseaktiviteter, hvor vi anvender vores forskningsviden om forskellige kost- og væskekonsistenser, hvordan de påvirker cortex, hvordan de opfører sig/og ændrer sig i en oral bearbejdningsproces. Vi anvender vores forskningsviden om synkeprocessen og hvordan mængder og viskositeter påvirker synket- dvs. overordnet anvendes vores forskningsviden om hvilke færdigheder der skal til igennem det hele måltid, for at sikre selvstændighed, effektivitet og sikkerhed gennem måltidet. Undervejs vurderer vi løbende, om udfordringerne
skal justeres, med fokus på at styrke klientens samlede evne til at spise.

Forløbet afsluttes med en re-test i MISA for at synliggøre udviklingen og den ergoterapeutiske evidensbaserede tilgang.
Som ergoterapeuter arbejder vi aktivitetsbaseret med brug af meningsfulde aktiviteter. Derfor vælger vi aktivitet som middel og mål.

Hvis vi vælger en anden tilgang er vi bevidste om det. På den måde kan vi værne om kernen i ergoterapi og vi ønsker at være en del af et aktivitetscentreret paradigme indenfor ergoterapi og dysfagi.

Link til artikler:
https://www.annualreviews.org/content/journals/10.1146/annurev-food-052720-103054

https://onlinelibrary.wiley.com/share/CEMRQCW7ZEKHVFTZPN6J?target=10.1002/oti.275

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23311311/

06/12/2025

Er du bevidst om, hvilken tilgang du anvender til dine klienter med dysfagi? Og evidensen bag?

I ErgoSpecialisten.dk er en af mine deltagere fra sidste uges kursus i træning og behandling af dysfagi samt spiseaktiviteter vendt tilbage med denne fine udtalelse:

"Tusind tak for en meget lærerig dag. Jeg har allerede givet mine tværfaglige kollegaer en masse ny viden om dysfagi.

Ligeledes skal du vide, at jeg har forsøgt med små smagsaktiviteter til en borger, der har fået sonde efter apopleksi, de sidste 6 år, og dermed fået intet pr. Os. Hun blev så lykkelig og rørt over hun endelig fik smag i munden.

Jeg har endnu ikke oplevet, at se så stor en glæde i min karriere som ergoterapeut. Borger siger normalt ingenting til os personale, men i dag fik hun sagt tak og hvisket, "det smager godt".

Så TAK for den nye viden fra både mig og en meget taknemmelig borger på et plejehjem, der nu har fundet lidt glæde igen 🤗

( og der er selvfølgelig taget højde for alle sikkerhedsparametre ift dysfagi).

- iiih hvor det varmer mit ergoterapeutiske hjerte- det er da fantastisk og meningsfuld ergoterapi, med en borgercentreret tilgang, hvor træningen både er aktivitetsbaseret, aktivitetsfokuseret og kontektsrelevant.

Megagodt gået 👏👏👏endnu en ergoterapeutkollega er med til at forandre praksis 😋

Vil du med på næste kursus ? Det afholdes den 3.4. Februar 2026 på Sjælland, hos Forenede Care Neuro , og der er ledige pladser 🤗

28/11/2025

Hvad skal vi have at spise?

Hvis man er ramt af dysfagi, og har behov for gratin konsistens, hvilke muligheder er der så?

En af mine klienter fik blendet sin mad, der hvor han bor på institution. Det var hverken lækkert, indbydende eller smagsfuldt.

Efter en måltidsundersøgelse med det ergoterapeutiske standardiserede redskab MISA, fandt vi faktisk ud af, at han ikke kun var begrænset til at få gratin konsistens, men han kan også selvstændigt, sikkert og effektivt spise dele af normalkonsistens, fx en småkage til kaffen, når han fik besøg af pårørende.

Dermed fik vi differentieret i konsistenser, der sikrer, han har mulighed for at vælge lidt forskelligt i hverdagens hyggestunder, hvor mad og drikke indgår.

Ift gratinkonsistens fik han også afprøvet nye indbydende, smagsfulde og lækre retter, hvor den stod på kylling med grøntsager- majs, gulerødder og ærter, og en lækker sovs fra Vores Smagsløg . Det blev spist med glæde, og både klient og pårørende var begejstret for både udseende, smag og gratinkonsistensens præsentation på tallerkenen, der står i skarp kontrast med den sædvanlige blendede mad.

Som en pårørende sagde, så var det jo som at få et helt festmåltid, selvom det jo 'bare' er en hverdagsret.

Når vi arbejder med dysfagi kan vi give klienter viden og oplysninger om de muligheder der er for at tilkøbe og dermed tilvælge og fravælge forskellige retter. Samtidig er der også tit behov for råd og vejledning omkring indtag af kost- og væskekonsistenser.

Det er ikke almen viden for den almindelige borger i samfundet, og dermed kan vi ikke forvente at de har opbygget sundhedskompetencer herfor- der skal ofte opbygget viden og evner til at handle og håndtere dysfagi, således indtag bliver, sikkert og effektivt 😋

Hvad skal du have at spise i dag ?
God weekend derude 😋

26/11/2025

I ErgoSpecialisten.dk er endnu et kursus i træning og behandling af dysfagi samt spiseaktiviteter veloverstået.

13 ergoterapeuter fik bl.a. opbygget ny viden om dysfagi, synkefysiologi, anatomi og kranienerver relateret til spiseaktiviteten. Vi fik afprøvet forskellige behandlings-og træningsteknikker, og vi fik diskuteret forskellen på funktiontræning og aktivitetstræning relateret til aktiviteten "at spise", og hvorfor det er vigtigt at være bevidst om egen tilgang, hvad vi gør og hvorfor vi gør, som vi gør, når vi træner klienter med dysfagi.

Derudover havde vi en dialog om evidensbaserede ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber målrettet spiseaktiviteten vs. andre redskaber, for det kan være en jungle, at finde ud af, hvad de mange redskaber reelt måler, og hvad vi skal bruge resultatet til.
Der er forskel på en dysfagiscreening og en undersøgelse af måltidet og i praksis skal der også tages stilling til, om der skal arbejdes evidensbaseret med inddragelse af klientens præferencer, bedste evidens for området samt klinisk ekspertise- hvilket jeg jo absolut anbefaler.

Det kan også styrke vores fag, hvor vi sammen som faggruppe kan blive skarpe og vise samarbejdspartnere, at ergoterapeuter er knaldhamrende dygtige til at arbejde i meningsfulde spiseaktiviteter med vores klienter 😋

Næste kursus afholdes på Sjælland hos Forenede Care Neuro. De første 6 pladser er solgt, men der er stadig plads til dig, hvis du vi med 🤗, se mere information i kommentarfeltet.

24/11/2025

I ErgoSpecialisten.dk er alle pakker og materialer ankommet, og der klargøres til morgendagens kursus i træning og behandling af dysfagi samt spiseaktiviteter I Aalborg.

Kursisterne bliver fagligt klædt på med bl.a. anatomi og synkefysiologi relateret til måltidsaktiviteten, de får nyeste forskningsviden omkring ergoterapi og dysfagi, og så får vi afprøvet en masse teknikker og øvelser, som kan udføres i egen praksis.

Vi løfter hinandens vidensniveau, udvikler kompetencer og færdigheder, hvor aktivitetstræningen i spisesituationer kommer i fokus😋.

Vil du også med ?

Kurset i Aalborg er udsolgt, men der er stadig plads på næste kursus, der afholdes på Sjælland den 3.4. Februar 2026 i Ringstedhave Forenede Care Neuro , se også nedenstående link i kommentarfeltet 😋

19/11/2025

I ErgoSpecialisten.dk har jeg deltaget i "Lungens dag 2025", hvor phd., sundhedsteknologi og jeg bl.a. udførte test af lungefunktionen i samarbejde med lungeforeningen.

Der har været stor interesse fra borgere og kø fra vi kom til vi gik, hvor vi har fået indsamlet masser data til et forskningsstudie i KOL.
Desuden er der givet råd/vejledning ift dysfagi, da nogle oplever besvær med at trække vejret i forbindelse med indtag af mad/ væske/piller.

På samme matrikel mødte jeg også en rigtig god tidligere kollega Mariann Kjær Jensen , der vejledte i ernæring og kost 😋

17/11/2025

I ErgoSpecialisten.dk er alle pladser nu optaget, og der er "udsolgt" på kurset i træning og behandling af dysfagi samt spiseaktiviteter her i november i Aalborg.

Det var et ekstra kursus der blev oprettet, da efterspørgslen har været stor, og der var venteliste fra forårskurset.

Der er fagligt skønt at se, at så mange ergoterapeuter ønsker mere viden og inspiration til at arbejde mere evidensbaseret og aktivitetscentreret med de mange forskellige borgere med dysfagi, vi møder i vores hverdagspraksis 😋

Jeg ser frem til en skøn faglig dag med masser dialog, vidensdeling og faglige diskussioner.

Næste kursus afholdes på Sjælland den 3.4. Februar 2026 via Forenede Care Neuro, hvor der er ledige pladser, hvis dette kursus er noget for dig 😋
Se link til kursusbeskrivelse og tilmelding i komentarfeltet 🤗

14/11/2025

Dilemmaer i praksis - dem kender I sikkert mange af, når vi taler om emnet dysfagi ?

I ErgoSpecialisten.dk blev jeg kontaktet af en borger, hvis mand har en fremskreden neurodegenerativ demenssygdom og bor på plejehjem. Sygdommen påvirker spiseevnerne og plejepersonalet omkring ham har nægtet at give ham mad i over en måned, hvorfor pårørende hver dag kom og spiste med ham. Personalet inkl. Plejehjemslæge mener han bare skal have en PEG sonde! Pårørende er imod dette, da mad er af stor betydning for manden, han udtrykker det selv med små lyde, og det har betydning for livskvaliteten den sidste tid, han har tilbage i livet.

Sagen var gået i hårdknude, og drevet for langt ud.

De pårørende henvender sig så til mig, og vi aftaler jeg laver en MISA -undersøgelse af spiseaktiviteten, for fagligt at vurdere, hvilke sikkerheds- og effektivitetsparametre der er på spil. Ifølge familien er der aldrig nogen der har vurderet spiseaktiviteten, før jeg kommer på banen.

Vi får lavet en madanretning som vanligt, de pårørende støtter op om spisningen, og manden kan jo sagtens, trods sygdom, indtage varierende kost og væskekonsistenser fra både normal, blød, gratin og cremet. Og han synker og spiser tilmed sikkert, når pårørende støtter ham, for han skal have meget fysisk hjælp til en god siddestilling, at føre mad og drikke til mund med den rette mængde, han tager lang tid om at danne en bolus, men han kan, og mad/drikke transporteres sikkert bagud I mundhule og han synker sikkert, med med latenstid.

Man skal som hjælper være dygtig og tilstedeværende i spisesituationen, samt have forståelse for de mange del- elementer der sker i en spiseaktivitet fra start til slut! Sådan analyseres hver enkelt mad og væskekonsistens igennem hele spiseaktiviteten, hvorefter han er træt efter 30 minutter, men ikke så træt han falder I søvn.
Tværtimod er han glad og viser taknemmelig med små smil.

Han scorer faktisk 72/106 i MISA, hvilket er en høj score, når man tænker på at andre vil give ham en sonde! Der er noget manglende viden og forståelse om dysfagi, og det er en kompleks sag, fyldt med dilemmaer, mange perspektiver, holdninger og følelser.

Sammen med familien og manden gennemgåes resultater og anbefalinger, og vi skriver desuden til den neurologiske læge, + plejehjemsledelsen omkring resultatet, og hvordan man bedst kan støtte op om manden og hans støttebehov for at indtage kost og væske, uden sondeanlæggelse.

Efter en rums tid er sagen endnu ikke afgjort, for plejehjemmet holder på deres intet pr.os/sondeanlæggelse og familien holder på deres vurdering om det bedste for manden er at spise via munden med den optimale støtte- så de spiser fortsat dagligt med ham.

Heldigvis går alle involverede parter i dialog, og en neurologiske overlæge skriver at "et totalt forbud mod at spise og drikke er ikke hensigtsmæssigt" og da manden har fremskreden demens er anbefalingen ikke at anlægge en sonde, men støtte ham på anden vis, såsom den måltidsstøtte, der er beskrevet i MISA-undersøgelsen. Og at indtagelse af ernæring må indebære den risiko, der kan forekomme ift. fejlsynkning".

Hele sagen ender med, at manden får støtte til at indtage mad og væske, og der skal ikke anlægges en sonde!

Hvis vi arbejder med dysfagi, så skal vi som ergoterapeuter være dygtige til at analysere aktiviteten at spise- og i lille Danmark har vi et psykometrisk robust redskab MISA til at understøtte vores arbejde. Hvis vi ikke er uddannet til det, så er det vigtigt, vi har mulighed for at kalde på en "ven", der har viden, færdigheder og kompetencer til det. Så kan sager som disse måske tages i opløbet, inden de går i total hårdknude. Vi har som ergoterapeuter et redskab, hvor vi kan gå i dialog med fx overlæger, plejeansatte, familier og klienter omkring HVORFOR, noget er svært og at dysfagi ikke bare er et ja/nej spørgsmål. Sager som disse slider på alle, og er ikke en rar proces for nogen!

Jeg tror på vi kan blive bedre til at samarbejde på tværs af sektorer såvel prival- kommunalt- regionalt, spille hinanden gode og tage de faglige dialoger - også om de svære ting. Tør vi det, så kommer vi langt, hvor det gavner borgeren med dysfagi (og dennes pårørende) i sidste ende.

13/11/2025

👇Hør hvad Linda-Maria Delgado Grove siger👇

👏👏👏Jeg er fuldstændig enig i udsagn og behandlingstilgange👏👏👏

Jeg erfarer det samme i praksis, og det giver jo også god mening, når vi tænker indad og kobler det til det danske udsagn om "hvornår mine tænder løber i vand " Det begynder det i væsentlig grad at gøre ved fx chokoladesmag, duften af mad og øjne der ser noget lækkert, sammenlignet med"tør mundvand".

Så vi kan ikke altid alene vurdere om mennesker kan påbegynde spisning ved at "give kommandoer" om at man skal synke eget mundvand gange x.

Det kræver vi tænker os om, og tænk hvis alle bevidst begyndte at anvende den nyeste viden og forskning, klientens præferencer og bedste praksis - altså alle tre ben, så taler vi jo pludselig om evidensbaserede tilgange🤓

Kan man spise og drikke uden at kunne synke sit mundvand? 🤔

Først er det vigtigt at se på hvad er normalt når vi skal synke. Ofte skal borgere med udfordringer med at synke, lave "dry swallows" (altså synke på opfordring uden andet end deres mundvand) som en del af deres synketræning, derudover bliver de ofte bedt om at synke en ekstra gang. Men virker det? 🤷‍♀️
Et studie fra 2019 viste at 80% af raske kun synker 1 gang per bolus uanset væskekonsistens. dvs. at det for de fleste ikke er normalt at synke ekstra per. bolus.

Resultaterne af et andet studie peger på potentialet for en ny tilgang til patienter med dysfagi, hvor man anvender stærkere smags-, lugte- og visuelle stimuli for at forbedre deres synkefunktion. Olfaktorisk (lugte-), gustatorisk (smags-) og visuel stimulering af de indtagne substanser forstærker aktiviteten i hjernens kortikale synkenetværk.

Denne antagelse understøttes også af tidligere studier, der har anvendt smagsstimuli hos raske personer. Denne øget aktivitet ved brug af smag, lugt og syn kan og bør have betydning for hvordan vi håndterer dysfagi.

Dette stemmer godt overens med min erfaring hvor borgere kan have svært ved at mærke de skal synke deres mundvand men med brug af tekstur, duft og smag betyder at synket lettere initieres og derved stimulere og forbedre man deres evne til at kunne synke deres mundvand og i sidste ende at kunne spise og drikke igen, som ofte anses som en meningsfuld aktivitet.

Det skal selvfølgelig gøres forsvarligt og med den relevante støtte. Dertil kommer hvilke forudsætninger borgeren har, som også er vigtig (det kan vi snakke om en anden dag). Vi bør anvende den forskning der er og stille os det spørgsmål: hjælper det at bede en borger om at synke deres eget mundvand? Forskningen taler for noget andet.



Steele CM, Peladeau-Pigeon M, Barbon CAE, Guida BT, Namasivayam-MacDonald AM, Nascimento WV, Smaoui S, Tapson MS, Valenzano TJ, Waito AA, Wolkin TS. Reference Values for Healthy Swallowing Across the Range From Thin to Extremely Thick Liquids. J Speech Lang Hear Res. 2019 May 21;62(5):1338-1363. doi: 10.1044/2019_JSLHR-S-18-0448. PMID: 31021676; PMCID: PMC6808317.

Babaei A, Kern M, Antonik S, Mepani R, Ward BD, Li SJ, Hyde J, Shaker R. Enhancing effects of flavored nutritive stimuli on cortical swallowing network activity. Am J Physiol Gastrointest Liver Physiol. 2010 Aug;299(2):G422-9. doi: 10.1152/ajpgi.00161.2010. Epub 2010 May 27. PMID: 20508154; PMCID: PMC2928539.