SomaPsyk terapi v/Gülsüm Kilic

23/12/2025

Glædelig jul og godt nytår ✨

Julen kan være fyldt med både glæde, stilhed, savn og eftertanke.

Jeg sender en kærlig tanke til dig uanset hvordan din jul og nytår ser ud.

Tak for tilliden og de møder, jeg har fået lov at være en del af i år.

Må det nye år bringe mere ro i kroppen, klarhed i sindet og plads til det, der er vigtigt for dig 💛

Kærlig hilsen
Gülsüm

13/12/2025

Når nervesystemet er i alarm
er læring ikke mulig.

Ro gennem tryghed, gentagelser og forudsigelighed er det, der sætter grobund for læring.

Et æble er ikke "bare" et æble.

Det har mange kvaliteter:
sprødhed, saftighed, smag, farve, skræl, temperatur og måden det er skåret på. Og så er der en hel del om allergier og krydsalleriger.

Når man har en supersmagende hjerne, er mad ikke "bare" mad. De inddeles i mange nuancer.

Og er man en supersmager med øjnene og samtidig har et presset nervesystem, hjælper det at se på gradueringsniveauer i maden.

Kærlig hilsen 🍎
Gülsüm

09/12/2025

Jeg "faldt" over denne video, som fik smilebåndet til at trække sig. Måske den også gør det hos dig😊

Vores hjerne er designet til at sørge for, vi overlever. Når den registrerer en potentiel fare, aktiverer den det autonome nervesystem, så kroppen aktiveres og kommer væk fra situationen. Det sker på splitswkunder inden tænkningen kommer til bevidstheden.

Meget af det, vi reagerer på i hverdagen, kommer fra det kroppen genkender indefra. Hjernen registrerer mønstre, sammenligner med tidligere erfaringer og sætter kroppen i bevægelse. En slags kropslig beskyttelse.

Når vi har levet med stress, ubalance i næring, uforudsigelighed eller negative erfaringer omkring relationer eller spisning, vil kroppen blive endnu mere årvågen. Den læser nuet gennem fortiden, og selv små signaler kan blive tolket som fare.

Hjernen er dog plastisk og lærer hele livet. Når der dannes nye erfsringer i hjernen, vil de også påvirke kropslig reaktion.
Gamle mønstre mister gradvist deres greb, når:

📍Disse mønstre opdages

📍Kroppen oplever øjeblikke af ro på nervesystemet.

📍Kontakten med andre mennesker føles mere tryg end krævende.

📍Nye erfaringer viser, at en situation i dag ikke er
den samme som den, der gjorde ondt dengang.

📍Næring og rytme giver hjernen det, den behøver for at tolke mere klart og mindre alarmstyret.

Kærlig hilsen ❤️
Gülsüm

Obs videoen er set hos men originalen er vist en anden.

01/12/2025

Et “problembarn” er et barn i overbelastning❤️

Når et barn reagerer med uro, trods, gråd eller vrede, kan det let blive misforstået som dårlig opførsel.
Men under adfærden ligger der ofte noget, barnet ikke selv har ord for – overstimulering, sansekaos, udmattelse eller et nervesystem, der er på overarbejde.

Adfærd er kommunikation.
Og når vi forstår signalerne, bliver det langt lettere at hjælpe barnet tilbage til ro.

Hvis du er nysgerrig på, hvad der kan overstimulere dit barn (eller dig selv) – og hvordan hverdagen kan blive lettere – så skriv
“mere ro” i kommentarfeltet ❤️

Så vender jeg tilbage med en opfølgende mulighed.

Kærlig hilsen
Gülsüm

30/11/2025

24/11/2025

Vi går ind i den tid på året, hvor mad fylder ekstra.

Mens den skaber varme i en kold tid for nogen, skaber den øgede opmærksomhed på mad et pres, som ikke altid er synligt udefra for andre mennekser.

For noget tid siden blev jeg kontaktet af en forælder, som gjorde mig opmærksom på noget, jeg ikke havde fået sagt tydeligt nok:
at der findes børn og unge, for hvem det sociale bliver svært, ikke på grund af fællesskabet, men på grund af maden, der følger med.

Det satte ord på en erfaring mennesker med spiseforstyrrelser og herunder også ARFID lever med.

🧠 ARFID – Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder – er en spiseforstyrrelse, hvor udfordringerne ikke handler om kropsudseende eller vægten. Den handler om at navigere i måltider, som for andre virker enkle.

Det svære kan være:
duften, konsistensen, synet af maden, eller en frygt for, hvad der kan ske ved at spise den mad. Nogle mærker sult anderledes. Nogle mærker verden anderledes.

Mennesker med ARFID er en del af vores arbejdspladser, skoler og måske en deltagende til den næste julefrokost.

De vil ofte gerne være en del af fællesskabet.
Det sociale bliver først svært, når maden er det centrale for det sociale.

Mit ønske med dette opslag er blot at sætte en lille smule ord på noget, der kan forblive stille i baggrunden.
At december kan opleves forskelligt, og at det ikke altid er til at se på ydersiden, hvad der skal til for at være en del af et fællesskab.

Mit arbejde foregår mange steder – både i og uden for kontoret.
Formidlingen og supervisionen omkring behandling af mennesker, der lever med ARFID, inkluderer ikke altid dem, der selv oplever det på egen krop.

Men mødet med mennesker, der hver dag balancerer mellem lysten til at deltage og kroppens reaktioner på maden, er med til at forme mit arbejde.
Og det perspektiv fortjener også plads i den måned, der nærmer sig 🌲

Kh ❤️
Gülsüm

05/11/2025

Stigende ufrivilligt skolefravær og børn i mistrivsel fylder med rette både offentligt og politisk.

📍 Men hvordan har de voksne omkring børnene det?

📍Hvordan ser trivslen egentlig ud blandt lærere, pædagoger og ansatte på skoler og institutioner?

📍 Ser vi på tallene for arbejdspres, sygefravær, opsigelser og udskiftning af personale– hvordan ser udviklingen ud her?

Sidste noter er samlet fra afsluttet kurses “Regulation Matters” med Kim Barthley.

Hun delte en historie om en terapeut og et nonverbalt, autistisk barn med manglende evne til at vurdere fare og mindre kontakt søgning til voksne. Et langt forløb uden reel kontakt. Kim superviserede denne terapeut og terapeuten vendte blikket mod sin egen regulering. Og barnet begyndte første gang at opsøge forbindelse til terapeuten. Det var et rørende øjeblik for forældre og terapeuten.

📌 Når voksne er i alarm, mærkes det. Selv når alarmtilstanden kommer af omsorg og reel inderlig bekymring, kan vil den skabe afstand.

Det kræver dog bevidsthed at opdage sin egen indre ubalance.

Er viden om spejlneuroner og samregulering ny? Nej.

Er det en viden, vi omsætter i praksis? Tja – der er nok plads til forbedring.

Måske er det ikke så slemt at se nærmere på de voksnes trivsel på institutioner – ikke som en erstatning for fokus på børnene, men som en nødvendig del af det?

Kh
Gülsüm

03/11/2025

📍Når der er en reaktion, er der noget i tilværelsen, der skaber ubalance i kroppens indre.

Hos børn ser du måske den reaktion, når verden omkring dem skifter rytme. Et nyt miljø, mange indtryk, travlhed, lyde eller måske krav. Alt det, der gør hverdagen uforudsigelig. Kroppen forsøger at følge med, men når det bliver for meget, opstår et kaotisk indre.

❤️ Tryghed er ikke en tanke. Det er en kropslig oplevelse af, at du er sikker.

❤️ Ro er den tilstand, der følger efter tryghed. Når kroppen ikke længere leder efter trussel, men får lov at give slip.

Allerede inden et barn bliver født,
dannes erfaringer med sansning i fostertilstanden.
De lagres i den implicitte hukommelse – den del, der styrer det, vi gør uden at tænke: rytmer, lyde, stemninger, bevægelser.

Den eksplicitte hukommelse er den tænkende og reflekterende. Men de færreste kropslige erfaringer når hele vejen hertil. Derfor er det ikke så mærkeligt, at kroppen husker, før tanken forstår.

Når uroen træder til, er det ikke nødvendigvis farligt. Vi vil alle opleve forskellige tilstande.
Faktisk kan roen kun mærkes og genkendes
gennem erfaringen med det modsatte.

Men når kroppen længe ikke har følt sig sikker,
kan uroen blive en tilflugtstilstand og vise sig som mistrivsel – hos både børn og voksne.

Her hjælper “pyt” sjældent. For i alarmtilstand lukker hjernen delvist ned for den del, der normalt tænker klart og forstår forklaringer. Her prioriterer kroppen beskyttelse frem for refleksion.

📍Nogle gange har kroppen brug for hjælp
til at finde vejen tilbage til roen på en anden måde.

Safe and Sound Protocol (SSP) er et lydbaseret værktøj, der med særligt filtrerede frekvenser stimulerer ventral vagus og hjælper kroppen til at genkende signaler om sikkerhed.

Når kroppen hører tryghed, begynder den at give slip. Ikke fordi nogen sagde det til den fornuftbaserede del – men fordi den mærker det.

Kh
Gülsüm🫶

02/11/2025

Vi bliver formet længe før, vi kan sætte ord på.
Kroppen lærer, hvordan verden føles. Hvordan vi bliver mødt, og hvad der skal til for at være i kontakt.

Nogle lærer, at de skal larme for at blive hørt.
Andre, at de skal være stille for at være elsket.
Nogle lærer at klare sig selv. Andre at holde vejret og vente på ro.

De mønstre bliver lagret i kroppen. Deres klang er måske som rytmer, reaktioner, automatiske spor.
Og selv som voksne vender vi tilbage til dem,
når vi føler os pressede.

Det er ikke svaghed.
Det er biologi og erindring i samarbejde. Kroppen gør det, den engang lærte var nødvendigt. Det kalder vi forsvarsmekanisme og i ordet ligger der det, at kroppen reagerer for at passe på dig.

Det kan blive svært at mærke ro, at tage ind eller se nuet klart. Kroppen reagerer ud fra noget, den engang lærte. Den husker følelsen og handler ud fra den. Om det er angst, vrede eller glæde.

Tryghed og samregulering er virksomme og centrale parametre for at hjælpe den tiæbage, så den igen kan mærke forskellen på dengang og nu

Kh
Gülsüm🫶

29/09/2025

Og kan man ikke komme på hospitalet ved henvisningen fra egen læge, står Kompetencecenter for Spiseforstyrrelser klar til at hjælpe dig med en udredning i privat regi🍀

15/09/2025

ARFID er en ny diagnose kendetegnet ved ekstremt selektiv spisning. Det er ikke en klassisk spiseforstyrrelse, men karakteriseres mere som en spisevanskelighed – og behandlingen er derfor anderledes.

For at give indblik i den nyeste behandling af ARFID inviterer vi til temaeftermiddag med ergoterapeut Gülsüm Kilic.

📅 Tirsdag d. 16. september kl. 15-18

ℹ️ Mere info og tilmelding:

info@kompetencecenter.nu | 93908383
www.kompetencecenter.nu

19/08/2025

Spisning -og nærende spisning, er en færdighed, der kan læres. Ligesom mange andre færdigheder
udvikles den bedst i trygge relationer, hvor man bliver mødt med tålmodighed og nysgerrighed🌸