23/01/2026
Mascha undersøger, om ny metode kan sikre børn med søvnapnø den rigtige behandling første gang.👩⚕️
I Danmark har op mod 50.000 børn obstruktiv søvnapnø. Mange af dem sover uroligt, snorker højt og har pauser i vejrtrækningen om natten, og det kan gå ud over både trivsel, udvikling og familieliv. 😢
Nu er et nyt tværsektorielt forskningsprojekt - med Mascha Hildebrandt fra Øre Næse Hals, Regionshospitalet Gødstrup i spidsen - i gang med at undersøge, om en ny metode kan gøre udredningen mere præcis og hjælpe flere børn til at få den rigtige behandling første gang. 👏
I dag får mange børn fjernet polypper og mandler ved mistanke om søvnapnø. Behandlingen hjælper mange, men senere opgørelser viser, at op mod en fjerdedel ikke bliver raske af standardoperationen. Samtidig peger undersøgelser på, at nogle børn opereres uden reelt at have søvnapnø, mens andre ikke får den hjælp, de har brug for. 🤔
Forskningsprojektet indfører og evaluerer metoden DISE (Drug-Induced Sleep Endoscopy), som allerede bruges på børn i flere andre lande. 👧
DISE er en undersøgelse, hvor barnet sover under let bedøvelse, mens lægen med et tyndt kamera kan se, hvor luftvejen bliver blokeret. Formålet er at kunne målrette behandlingen og undgå unødvendige eller forkerte indgreb.😴
Læs mere her: 👇
https://ow.ly/bk4030sSS0P