08/06/2025
Hvad er dine sutter i hverdagen? (English/German version in the comments)
Vores nervesystem er klogt. Det sikrer vores overlevelse. Altid. For at kunne gøre det, lærer den gennem hele livet.
Det er især de ting, der opfattes og føles i truende situationer, som huskes. Det er irrelevant, om situationen virkelig er truende eller blot opleves som en trussel. Hvornår noget opleves som en trussel, afhænger af alder og tidligere erfaringer.
Det er også grunden til, at vi husker negative oplevelser så godt.
For spædbørn er det naturligvis livstruende at blive forladt. Et spædbarn ville aldrig kunne overleve uden sin omsorgsperson. Det er derfor helt normalt, at en baby begynder at græde, når den bliver lagt ned og pludselig ligger stille uden fysisk kontakt med sin mor eller en anden omsorgsperson.
Hvis at græde ikke sørger for at babyen bliver taget op igen, går babyen i en tilstand af frys, som er nervesystemets tredje overlevelsesmekanisme efter kamp eller flugt. Frys er en "spil død"-refleks, som på den ene side har til formål at gøre byttet uattraktivt for angribere, men også at slukke for smertefornemmelsen . I "spil død"-refleksen er vejrtrækningen overfladisk, kropstemperaturen sænkes, og alle kropsfunktioner reduceres til et absolut minimum. Der er meget at sige om denne tilstand, men i dag vil jeg gerne fokusere på noget andet.
Da vores nervesystem bruger hele livet på at lære, hvad der er farligt, er det nyttigt at kunne slappe aktivt af igen og igen.
At sutte en baby ved brystet eller flasken er forbundet med kontakt. Kontakt betyder tryghed. Og tryghed betyder at føle sig godt tilpas. Babyer har derfor altid suttet på deres små hænder og senere på deres tommelfingre. De ældste "suttefund" (selv om det kun var stofposer) kommer fra Egypten og er omkring 4500 år gamle.
Konceptet med at bruge en sut til at berolige en baby slutter aldrig. Babyer bliver beroliget med sutter, og i vores moderne samfund bliver de senere beroliget med slik eller fjernsyn, leg med mobiltelefonen eller andre ting. Ideelt set intensiveres kontakten for at berolige barnet, barnet holdes i armene, der læses noget for dem, der diskuteres ting, så der skabes tryghed hos omsorgspersonen. Men hvad sker der, hvis der ikke er nogen omsorgsgiver, hvis omsorgsgiveren ikke er tilgængelig, eller hvis omsorgsgiveren ikke er afslappet?
Former for lindring er lige så forskellige, som vi mennesker er.
Ressource er et andet udtryk for det samme. I overført betydning er en ressource en sutteklud, dvs. noget, der beroliger vores nervesystem. Ressourcer er positive, når de hjælper os uden samtidig at gøre skade. For eksempel kan et stykke chokolade eller en kop kaffe hjælpe os med at falde til ro, slappe af et øjeblik og tage en kort pause. Men kaffe eller chokolade i store mængder har betydelige bivirkninger, som skader kroppen i stedet for at hjælpe.
Nervesystemets og kroppens reaktion er afgørende for den positive eller negative vurdering. Hjælper en ressource os med at slappe af og vende tilbage til en tilstand med et afbalanceret, reguleret nervesystem, eller bliver ressourcen en afhængighed og et tvangsstof, uden hvilket afslapning ikke er mulig, og som har negative virkninger på vores helbred?
Brug 10 minutter på at spørge dig selv, hvilke ressourcer du har (eller måske plejede at have, men nu har glemt). Hvad trøstede dig som barn, hvad senere som ung? Hvilke mennesker er ressourcer for dig?
Her er en liste over mulige ressourcer:
Naturen: Skønheden i planter, landskaber, vand, lyden af vinden i bladene, vandets rislen, fuglenes sang, duften af foråret, solen på dit ansigt, ...
Dyr: Vores kæledyr, hunde, katte, heste ...
Bevægelse: Jogging, yoga, mærke sig selv, være barfodet, danse
Ting: En hyggelig trøje, et blødt tæppe, løstsiddende tøj, en varm kop te eller kaffe, et godt måltid, en god bog, dejlig musik, vores yndlings-tv-serie
Mennesker: Familie, venner, arbejdskolleger
Hvad er dine yndlingsressourcer?
