16/12/2022
KNUDER I KROPPEN HANDLER OM UFORLØSTE KONFLIKTER!
Fra min bog, "Mit vidensskab"
For længere tid tilbage oplevede jeg, at en knude, jeg havde haft gennem fire år på mit højre knæ, forsvandt dagen efter, at jeg havde sendt en sms.
Beskeden blev sendt til en af mine brødre, som jeg var vred på, og som jeg bar nag til.
Jeg havde et meget akavet forhold til ham, og på bundlinjen var det mere konfliktfyldt, end det var kærligt.
Han ringede gerne til mig, mens jeg var på arbejde i min helsekostbutik, og han brugte gerne tiden på at tale om sig selv og alt det, han vidste om livet.
Alle i familien havde et anstrengt forhold til ham og undgik ham helst, da han ikke forsømte nogen lejlighed til at kritisere sine nærmeste.
Han blev af de fleste opfattet som dybt arrogant, da hans adfærd mere end antydede, at han var højt hævet over alle andre mennesker på jorden.
De eneste mennesker, han havde respekt for, var akademikere.
Han var typen, som kunne ødelægge enhver god stemning, når han kom ind i et rum, da han virkelig udstrålede en dårlig energi, der ikke levnede plads til andre.
For mange år siden kom han eksempelvis uanmeldt hjem til mig nytårsaften, og jeg lukkede ham naturligvis ind, selv om jeg havde fem inviterede venner på besøg. Omkring to timer senere var mine gæster gået, klokken havde ikke passeret 22:00, og jeg måtte endnu engang sande, at min brors negative energi
havde drevet mine venner ud af huset, hvilket jeg blev ret ked af det over.
Når han ringede mig op, indledte han gerne med at spørge, hvordan det gik, uden egentlig at være interesseret.
I et helt afgørende tilfælde startede han med at lire sin ligegyldige høflighedsfrase af, hvorefter han spurgte, om jeg ville give rabat til en af hans bekendte, som havde brug for at blive healet, men som ikke havde mange penge, da hun var
pensionist.
Jeg svarede ham, at det skulle jeg nok, men at jeg havde travlt med mange klienter at se til, selvom det var juli måned og industriferie.
"Det er klart, at du har travlt. Det er jo sæson for sygdom," sagde han. Den udtalelse var jeg lodret uenig i, da folk jo ikke kommer til mig med sæsonprægede sygdomme som influenza, men med mere alvorlige lidelser.
Da jeg på en stille og rolig måde fortalte ham det, blev han sur med det samme.
"Du afbryder mig," sagde han i en meget bestemt tone, og så var banen for samtalens forløb ligesom kridtet op.
På trods af, at hverken han eller andre fra min store familie nogensinde havde anerkendt mig som hverken bokser eller healer, bed jeg i første ombæring irritationen i mig.
Jeg abstraherede også fra, at der tit blev joket med min kunnen på begge områder men valgte at give fred på det, da jeg i min inderste kerne er rystende ligeglad med, at folk peger fingre.
Men nu havde jeg altså travlt.
Derfor svarede jeg ham, at jeg ikke ønskede at afbryde, men at jeg havde klienter at se til.
Det stoppede ham ikke.
Min bror elskede jo at tale om sig selv og alt det, han vidste, og nu var det åbenbart tid til endnu engang at være bedrevidende, prædikende og belærende.
"Måske du selv skulle opsøge en healer, som kan hjælpe dig med at få et højere selvværd," udbrød han pludselig.
Så røg låget af bøtten for mig, og jeg blev i særdeleshed rasende, da han havde sagt lige præcis dét flere gange før under andre samtaler, vi havde haft.
"Du er nok den største idiot, jeg kender," fløj det ud af mig.
"Ligegyldigt, hvornår du ringer, skal du altid spille så pisse smart og overlegen. Jeg fu***ng hader dig, dit dumme svin."
Så lagde jeg på.
Jeg var en smule overrasket over min reaktion, men jeg vidste også, at hvis nogen kunne tænde min indre svinehund, så var det min bror.
Egentlig havde jeg lige på det tidspunkt ingen følelser for ham, som i ingen overhovedet, men jeg måtte lige sunde mig lidt og ryge en ekstra cigaret, inden jeg skulle have en klient, for at falde til ro.
Min konklusion omkring min bror var dog klar.
Han irriterede mig grænseløst og lod til at finde glæde i at nedgøre mig.
Følgelig talte vi heller ikke sammen i over et år efter opringningen.
Da jeg dagen efter skulle på arbejde, fik jeg hamrende ondt i mit højre knæ, da jeg rejste mig, som jeg har gjort tusinder af gange tidligere.
Jeg kunne ikke strække mit højre ben ordentligt men fik det langsomt rettet nogenlunde ud, så jeg kunne humpe af sted.
Det blev lidt bedre i løbet af dagen, da kroppen blev mere varm, og jeg kom i bevægelse.
Ikke desto mindre havde jeg nu ondt i knæet hver dag, især efter at jeg havde
skullet rejse mig fra en stol eller sofa, hvorfor jeg også undgik at sidde ned i for lang tid ad gangen.
Dagen efter ringede jeg til lægen og fik en tid.
Efter kun et minuts konsultation konstaterede hun, at der var tale om slidgigt, hvilket hun i øvrigt også havde sagt om en dårlig skulder, jeg havde haft nogle år før.
Dengang var det forkert, da skulderen fik det godt igen efter et par dages ro, så jeg tillod mig at tage til genmæle.
"Jeg tror ikke, at det er slidgigt," sagde jeg.
"Ja, nu er det altså mig, som er læge," svarede hun.
"Du kan få nogle smertestillende og nogle gigtpiller."
De smertestillende takkede jeg ja til, men jeg afslog gigtpillerne, da jeg ved at have accepteret dem også ville have bekræftet, at jeg havde gigt, og dermed ville udvikle sygdommen.
Da jeg kom hjem, fik jeg den tanke, at det var naget til min storebror og den vrede hos mig, han havde forårsaget under vores telefonsamtale, der var i spil, og at jeg ikke havde givet slip på al den mentale galde, jeg havde oparbejdet.
Derfor satte jeg mig ned og accepterede ham, som han var og tilgav ham i mine tanker.
Vupti. Ganske kort tid efter var smerten forsvundet.
Nogle uger efter mærkede jeg en lillebitte knude på knæet med omfang som en kvart ært.
Den var stenhård, og selv om jeg både masserede og healede den, ville den ikke forsvinde.
Den voksede sig tværtimod en anelse større, og da den ikke var til at arbejde med i situationen, stoppede jeg med at give den opmærksomhed og tænkte, at den nok ville forsvinde med tiden.
Fred og forløsning
Efterhånden som tiden gik, glemte min bror åbenbart, at jeg ikke var den underkuede lillebror, der bare rettede sig ind længere.
Han begyndte under alle omstændigheder at ringe igen, men hans dagsorden havde ikke ligefrem ændret sig.
Første gang ville han belære mig om den spirituelle verden.
Han førte sig frem om al den åndelige visdom, han var i besiddelse af, og fortalte mig ting, jeg havde vidst i en mindre menneskealder.
Desuden kunne han stolt fortælle mig, at han havde mediteret i et par år, og det anfægtede ham ikke det mindste, at jeg var begyndt som 21-årig.
Næste gang han ringede, fortalte jeg ham efter en længere monolog fra hans side, at jeg havde skrevet en bog mere, som nu var hos min redaktør.
Selve den lille milepæl i mit liv var han for så vidt græskkatolsk overfor, men han ville gerne fortælle mig, at han vidste alt om, hvordan jeg skulle markedsføre den, hvilket forlag jeg skulle vælge og videre i den dur.
Forsøget på at gøre ham det klart, at jeg allerede havde udgivet to bøger, gik fuldkommen hen over hovedet på ham.
Tredje opringning kom, netop som jeg gik og glædede mig til at skulle på ferie.
På det sædvanlige floskel spørgsmål om, hvordan det gik, tænkte jeg, at jeg da her kunne komme med et svar, som han ikke straks kunne skyde ned.
“Det går godt," sagde jeg.
"Jeg skal til Grækenland i morgen, til en lille ø, der hedder Skiathos."
Her afbrød han øjeblikkelig.
"Jeg ved alt om Grækenland," begyndte han.
"Jeg kender også godt til den ø, for du skal jo huske på, at jeg har haft græske
venner, siden jeg var 22 år."
"Dette her magter jeg ikke," tænkte jeg, og sluttede samtalen af med meldingen om, at jeg havde travlt med at pakke.
Da vi sad i flyet dagen efter, mærkede jeg kløe i mit højre øje, der jo står i forbindelse med den maskuline vilje- og handleside.
Jeg opdagede, at jeg havde fået et bygkorn, og da vi ankom til Grækenland, var mit øje hævet og betændt med meget mere kløe til følge.
Kløe handler om irritation, og da bygkorn siges at kunne opstå på grund af vrede, passede det jo udmærket på min situation.
På trods af både den og det faktum, at vi var på ferie for at trække stikket og bare slappe af, faldt en af Vibekes og mine samtaler alligevel på min bror.
Vi sad på vores fine terrasse med direkte udsigt til havet, og da vand som bekendt har direkte forbindelse til følelser, kunne jeg godt mærke, at der var noget på vej.
Betragter du vandet længe nok, når du er ved stranden eller ved søen, kommer du lettere i kontakt med følelser, du gennem længere tid har parkeret vedrørende folk, der har såret dig.
Pludselig virker det mere overskueligt at acceptere, tilgive, give slip og komme forløst videre, hvilket præcis var, hvad der skete for mig.
Jeg følte jo ikke, at jeg skyldte min bror noget, men når jeg gravede dybt, kunne jeg med blikket rettet mod vandet mærke, at jeg havde et stort behov for at skrive
en lang besked til ham, der kom direkte fra hjertet.
Vibeke kender mig bedre end nogen anden og kunne forstå, at det lå mig meget på sinde.
Derfor blev det også sådan.
Ordlyden kommer jeg ikke ind på i detaljer, da den var meget følelsesladet, men budskabet var, at vi skulle arbejde på at blive gode brødre for hinanden, og at han måtte ændre attitude, hvis vi skulle gøre os forhåbninger om at få et sobert
forhold.
Beskeden blev sendt, og jeg følte det straks, som om en hånd, der havde knuget mit mellemgulv, løsnede sit greb.
Næste dag var vi ude at sejle på en turistbåd med 150 andre gæster.
Mit øje havde fået det betydelig bedre, og da jeg tilfældigt strejfede mit højre
knæ med hånden, mærkede jeg, at den gamle, hårde knude var blevet blød.
"Genialt," tænkte jeg og begyndte forsigtigt at massere den for at opløse den, som man gør med myoser.
Pludselig eksploderede den som en bums, man trykker, og ud røg der en tyk, kridhvid masse.
Jeg blev ret glad og forsøgte diskret at tømme den helt med en serviet, hvilket
lykkedes.
Den havde ikke gjort ondt men og seriøst været et irritationsmoment gennem lang tid. Nu var den punkteret, og indholdet, der lugtede frygteligt, var væk.
Det tog mig ikke lang tid at konkludere, at den lille form for helbredelse skulle ses i lyset af, at jeg for første gang nogensinde havde udtrykt mig fra hjertet uden filter
over for min bror dagen i forvejen på en sms.
Vores forhold var gået i hårdknude, og jeg fik den løsnet op ved at udtrykke mit allerinderste for ham.
Nu er jeg i fred og knuden på knæet er fortid.
Et svar på min sms har jeg dog stadig ikke fået.
Opdager du knuder i kroppen, skal du naturligvis få dem tjekket hos lægen. Giver det ikke det ønskede resultat og den ønskede lindring, kan du med fordel meditere og spørge din inderste kerne, dit højere selv eller din skytsånd om hjælp
til at finde ud af problemets rod.
Bogen “Mit Vidensskab” er en hyldest til lyset i os alle og en håndbog i, hvordan kærlighed til os selv, positiv tænkning og kontakt til den åndelige verden er væsentlige ingredienser i opskriften på en sund sjæl i en sund krop.
