18/01/2026
Jeg har fået lov at dele en lille case fra en af mine klienter, som Jeg synes på mange punkter beskriver mig som behandler. Kristian er en mand i start 50'erne, som til daglig er selvstændig tømrer. Kristian kontaktede mig i starten af December for at høre om Jeg havde nogen erfaring med kolde og hvide fingre. Mit korte og ærlige svar var nej, men som Pippi Langstrømpe siger, " Det har Jeg aldrig prøvet før, så det kan Jeg sikkert godt". Efter en snak, hvor Jeg havde forklaret omkring min tilgang i mange af mine konsultationer, blev vi enige om at give det et skud eller 2 og havde det ikke den ønskede effekt, så måtte vi så vurdere, hvad der evt. var af muligheder.
Kristian havde været forbi egen læge og snakket med en anden læge, som begge kun havde stødt på det 1-2 gange i deres mangeårige karriere. Deres erfaring var derfor også spinkel. Blodprop blev heldigvis udelukket. Diagnosen hedder Raynauds Syndrom og kan bl.a provokeres af vibrerende værktøj og kulde, hvilket jo ofte er en fast bestandel af en tømrermesters hverdag især i de kolde måneder.
Kristian var derfor begyndt at arbejde med en varm handske, men den besværliggjorde også arbejdet og samtidig, så lindrede den kun kortvarigt. Han var derfor frustreret over at der ikke var så meget hjælp at hente.
Kristian var forbi mig første gang den 08/12-25 og igen 2 uger senere. Jeg fandt tydelig forskel i mobiliteten i hans 2 håndled og fingre, hvor den ramte hånd havde begrænset mobilitet. Til de 2 konsultationer, var Jeg inde og arbejde med en masse ledmobilisering i hans håndled og fingre, samt dybdegående vævsbehandling i håb om at det kunne skabe et bedre flow omkring nerver og kar, samt en mere fri mobilitet i hans hånd, håndled og fingre, for at aflaste bl.a muskulaturen. Samtidig blev han instrueret i nogle simple øvelser, som han let kunne arbejde med i det daglige.
Vi aftalte at han selv skulle hjem og arbejde videre og så aftalte vi en tid til en opfølgning den 16/01-26. Kristian skrev dog et par dage inden at det gik rigtig godt og han ikke havde behov for tiden💪🤩.
Så min konklusion er, at hvis vi som behandlere går ind til en opgave med nysgerrighed, vores faglighed og viden omkring kroppen og dens biomekanik og sammenhæng, så kan vi hjælpe rigtig mange klienter. Det kan godt være at vi ikke altid kan helbrede, men i mange tilfælde, så kan vi hjælpe med lindring af mange komplekse problemstillinger og smerteproblematikker, men det kræver at vi tør. Nu om dage har vi heldigvis let ved at finde den relevante viden om mange diagnoser og eventuelle forbehold i vores konsultationer.
Derudover så skal vi også altid, turde sende vores klienter videre til fx læge eller anden behandler både monofaglig og tværfaglig, hvis vores tilgang ikke har den ønskede effekt. En tværfaglig indsats, kan i mange tilfælde give de bedste resultater.
Så kender du en der går rundt med gener, som påvirker deres funktionsniveau og livskvalitet, og som siger nogenlunde disse ord " de kan jo ikke gøre noget ved det", så er Jeg altid klar på en uforpligtende snak pr telefon, hvor Jeg kan høre mere.
Så måske ses vi hos Grocott Fysioterapi i Langeskov.
Tlf: 60866770
mail: nicolai@grocottfys.dk
Grocottfys.dk (her kan du booke online)