01/09/2025
Jeg har haft den store ære at se min ældste dreng lege i børnehaven, mens jeg stod i vuggestuen og kørte min mindste ind.
Jeg vil være ærlig at sige, at det var med lidt uro i brystet… for hvad vil jeg se?... Det er noget jeg tit tænker over – ting han sjældent deler, og som på en måde er skjult for mig.
Jeg så en dreng, der havde det godt. Han var ude at leje og hygge sig med sine venner.
Da jeg skulle gå med den lille, hørte jeg ham pludselig skrige, og jeg tænkte: “åh nej…”
Men da jeg kiggede over hegnet, så jeg bare en dreng, der fjollede rundt og havde det sjovt.
Det fik mig til at tænke på, hvor meget vi mennesker kan fylde os selv med bekymringer over det, vi ikke ved.
Fantasien udfylder alle tænkelige tomrum – så når vi kun kender halvdelen af billedet, så prøver vi automatisk at udfylde resten.
Hvis man har en tendens til at bekymre sig, vil det typisk blive fyldt ud med bekymringer - men hvis man har et positivt syn, bliver det ofte udfyldt med falsk tryghed.
Sagen er, at vi ofte lade de ting vi ikke ved noget om, fylde enormt meget i bevidstheden. Det gør man fyldt med falsk forhåbning eller unødig angst.
Det er også den mekanisme, der gør, at man med en forudindtagethed, ofte ender i misforståelser og konflikter.
Det er noget som er nødvendigt for at kunne navigere i den verden vi lever i, så vi kan sætte os ind i andres sted, og handle ud fra antagelser som muligvis er relevante. Som når man møder en med et blåt øje, og spørger om alt er ok derhjemme.
I mit felt, er en stor del af at arbejde med bekymringer, at støtte i at få et nuanceret billede
At hjælpe med at adskille hvornår man skal gå ind i det billede, fantasien præsenterer og hvornår man skal lade det være.
En grænse, som er enormt svær, men samtidig enormt vigtig
Jeg håber at min dreng har en god dag, men jeg ved det ikke... og det er jo egentlig bare, hvad det er…. gad vide om han bekymre sig om hvad jeg går og laver ;)
