09/03/2026
Hvad nu hvis vi i mange år har forstået psykiske lidelser for snævert?🔥🌱
I store dele af den offentlige debat bliver psykiske lidelser desværre stadigvæk primært forklaret som biologiske sygdomme i hjernen
❤️🩹ADHD
❤️🩹Angst
❤️🩹Depression
❤️🩹Bipolar lidelse
❤️🩹Stress og udbrændthed
❤️🩹PTSD
❤️🩹Spiseforstyrrelser
❤️🩹OCD
❤️🩹Personlighedsforstyrrelser mm.
Disse tilstande bliver i Danmark stadigvæk alt for ofte beskrevet som noget der hovedsageligt alene skyldes en genetisk disposition eller biokemiske ubalancer i hjernen... 💊🧠
👉Men når man ser på den samlede forskning inden for neurologi, traumebiologi, udviklingspsykologi, psykopatologi og epigenetik, så tegner der sig et langt mere nuanceret billede..
❤️Mange psykiske lidelser er forbundet med en genetisk disposition og arvelig sårbarhed.
👉Men nyeste forskning i de sidste årtier viser samtidig tydeligt, at gener ikke står alene, for gener udtrykker sig altid i samspil med de miljøer, relationer og belastninger et menneske udvikler sig i.⚠️
Hvordan livserfaringer herunder stress, relationelle erfaringer og traumatiske belastninger, kan derfor påvirke hvilke gener der aktiveres eller dæmpes.
👉Genetik er derfor heldigvis ikke en fastlåst skæbne, men en biologisk sårbarhed, der formes i samspil med livets erfaringer.
🌱Når vi samtidig ser på hjernens udvikling giver dette samspil endnu mere mening.🌱
Forskning viser nemlig, at tidlige belastninger og vedvarende stress kan påvirke udviklingen af de neurale systemer, der bla. regulerer opmærksomhed, følelsesregulering, impulskontrol, stressrespons og tilknytning.🧠
👉Netop de reguleringssystemer er meget ofte påvirket ved mange psykiske lidelser.
🔥Traumeforskere som Bessel van der Kolk og Bruce D. Perry har gennem årtier dokumenteret hvordan tidlige erfaringer påvirker hjernens udvikling og nervesystemets regulering.
🔥Inden for neuroaffektiv udviklingspsykologi har Susan Hart beskrevet hvordan barnets hjerne formes i relationelle samspil og følelsesmæssig regulering.
🔥Psykolog og psykoanalytiker Lars J. Sørensen har ligeledes peget på hvordan personlighedsudvikling og psykisk sårbarhed, formes i samspillet mellem biologiske dispositioner og tidlige relationelle erfaringer.
🔥Inden for interpersonel neurobiologi har Daniel J. Siegel vist hvordan hjernens struktur og funktion udvikles i relationelle erfaringer.
🔥Og lægen Gabor Maté har peget på hvordan mange symptomer kan forstås som tilpasninger til tidlig stress og relationelle belastninger.
🔥Inden for relationel traumeforståelse har Laurence Heller beskrevet hvordan mange psykiske symptomer kan ses som overlevelsesstrategier udviklet i et nervesystem under pres.
Forskningen peger også i stigende grad på betydningen af prænatale og perinatale påvirkninger.
👶Feks. kan stress under graviditeten, hormonelle belastninger, fødsels komplikationer, operationer, tidlig separation, eller andre belastninger omkring fødslen påvirke udviklingen af barnets stresssystemer og tidlige reguleringsmekanismer i nervesystemet.
Disse påvirkninger betyder ikke at et barn nødvendigvis udvikler psykiske lidelser.
- Men mere at de kan skabe en øget sårbarhed i nervesystemets reguleringen, fordi at der tidligt er opstået stress og traumer, som derfor livsbegivenheder senere så kan bygge videre på.
👉Denne viden handler ikke om at placere skyld hos forældre, det vil jeg bare slå fuldstændig fast.
❤️De fleste forældre gør jo altid det bedste de kan, med de ressourcer, kapaciteter og udfra de livsomstændigheder de har eller står i.
Når vi taler om miljø og kontekst taler vi om hele det system et menneske udvikler sig i. Kulturen, miljøet, rammerne og de nære relationer. Det afgørende ved denne forståelse er, at den åbner for noget meget vigtigt, nemlig håb om reel forandring.
🙏For hvis hjernen og nervesystemet formes gennem erfaringer betyder det også at de kan forandre sig.
Og netop forskning i neuroplasticitet viser at hjernen hele livet kan udvikle nye forbindelser og reorganisere sig igen.❤️
🔥Dette lukker op for en tiltrængt udvikling,
hvor psykiske lidelser og udfordringer kan blive set på som værende meningsfulde og vigtige mestringstrategier, formet af vanskelige og ubearbejdede traumer, chok, opbrud, stress, ustabilitet, ensomhed, overvældelse eller manglende regulering og emotionel støtte.
Når vi arbejder med regulering af nervesystemet, trygge relationer og bearbejdning af traumer, så ser vi derfor også helt naturligt, at der opstår dybe psykologiske, biologiske og neurologiske forandringer.
🔥🙏Og måske er tiden derfor kommet til,
at vi begynder at tale om psykiske lidelser på en måde der rummer hele kompleksiteten i menneskets udvikling, for hvordan pokker kan vi være andet bekendt, med den viden vi står på skuldrene af, i dette samfund?!
..En tid hvor biologi, psykologi, relationer, livserfaringer og nervesystemets udvikling forstås som dybt sammenvævede og ikke blot tegn på sygdom eller en vidnesbyrd om uoprettelige menneskeliv eller hjerner.
- For når vi tør se hele billedet, så giver vi mennesker der har lidt, noget som de i alt for mange i år har manglet, nemlig en nuanceret forståelse af dem selv, samt håb og muligheden for reel forandring.🌱🙏🔥
I stor kærlighed, Bolette Meisner - Integral psykoterapeut, traume terapeut, par terapeut, forfatter og pt under udd. til prænatal tilknytnings terapeut. Din-Sande-Essens v/Bolette Meisner