19/03/2026
Hvorfor går mennesker i sauna?
Det virker som et mærkeligt spørgsmål. De kan sikkert lide det. Men hvorfor går nogle ikke? Fordi de ikke har lyst, ikke ved nok, ikke har prøvet det, eller ikke bryder sig om varme. Disse to spørgsmål hænger faktisk tæt sammen.
Meget ofte siger folk, at de ikke kan lide sauna, eller at de ikke tåler varme, fordi de aldrig har været i en sauna, hvor alt foregår blidt, hvor varmen bygges op gradvist, og hvor der bliver taget hånd om personen. Der er ikke det skræmmebillede, man forestiller sig – hvor det er uudholdeligt varmt, og man bliver slået med dårligt gennemvædede birkeris. Eller fra barndommen, hvor man blev skræmt med, at man ville blive lukket inde i saunaen, hvis man ikke opførte sig ordentligt. Jeg har virkelig hørt mange af den slags historier.
Som regel, ni ud af ti gange, ændrer en sådan person mening, når de prøver sauna med en erfaren saunamester. Så siger de:
– Jeg havde aldrig forestillet mig, at det kunne være så godt og behageligt i en sauna.
Der er så mange dufte, så meget blidhed – birkeris, urter, salte, honning. Og ingen holder dig inde med døren lukket. Du kan blive der så længe, du føler er nok. Du kan altid få frisk luft ind. Det er også en opdagelse for mange.
Jeg plejer at sige, at når man hører ordet “sauna”, burde det vække en følelse som ved tanken om en god massage. Men jeg synes faktisk, det er endnu bedre. For saunaen rummer både massage, aromaterapi, urteterapi, kontrasten mellem kulde og varme og meget mere. Det er netop denne helhed, der skaber saunaens mirakel. Ikke videnskabeligt bevist – men oplevet gennem kroppens egne sanser.
Og hver gang er oplevelsen anderledes. Det kan ingen måling eller undersøgelse indfange, fordi det er en tilstand skabt af mange faktorer, som altid spiller sammen på en ny måde.
Uanset hvad, mener jeg, at det er en meget effektiv, dybt beroligende og afspændende praksis. Eller måske en tradition. Eller et ritual, som mennesker skaber for sig selv hver søndag eftermiddag – ligesom morgenritualet med en kop kaffe.
Og det virker. I løbet af et par timer bliver sindet renset, tankerne stilner af, følelserne falder til ro – eller får lov at komme ud, hvis de har været undertrykt længe. Til sidst føles kroppen behageligt tung. Alle muskler er afslappede, og ansigtet bærer en ubeskrivelig følelse af velvære.
Det viser sig, at det er muligt – at mærke sin krop. At give slip på spændinger. At give sig selv lov til bare at være, uden at skulle præstere eller kræve noget af sig selv eller andre. Selv uden birkeris eller scrub. Man kan bare være i dampen og mærke, hvordan den gennemtrænger én.
Det er en tilstand af ren nydelse – når man begynder at høre sig selv. Når man mærker kroppens signaler. Når sindet er faldet til ro og ikke længere stiller spørgsmål, fordi man føler, at der allerede er svar på dem.
Lykken bor i de små ting.
Audra Staskevičienė
