Fysioterapi Søby

13/01/2026

2026 starter på gulvet – og bringer ro og klarhed

„De første to minutter var voldsomme.“ Sådan beskriver en patient sin første oplevelse med denne simple øvelse. Hovedet var fyldt, kroppen ville flygte – tage telefonen, hente vand, lave et eller andet. Men efter kort tid blev vejrtrækningen dybere, skuldrene slap, og rygsøjlen rettede sig af sig selv op.

Neurologer forklarer: På en fast overflade retter rygsøjlen sig naturligt ud, og skjulte spændinger løsner sig. Hjernen får et klart signal: „Ingen fare“. Det parasympatiske nervesystem aktiveres – ansvarligt for ro, regenerering og heling.

Efter cirka seks minutter mærkede patienten varme i arme og ben. Muskler, der slapper af, presser ikke længere på blodkar – kroppen skifter fra overlevelsesmodus til klarhed, nærvær og jordforbindelse.

Konklusion: 7 minutter dagligt er nok til at mærke forskel – bedre søvn, mindre træthed, mere energi om morgenen og en krop, der igen kan slappe af.

Sådan kan du prøve det selv:
Find et fast, fladt underlag.
Læg dig på ryggen med armene afslappet langs kroppen.
Lig stille i 7 minutter, træk vejret bevidst og lav ingenting.
Rejs dig langsomt op og mærk virkningen.

Kun 7 minutter for at sende et klart signal til kroppen: „Slip nu – du må slappe af.“

Prøv det – nogle gange er de enkleste ting de mest effektive! ☺️

20/12/2025

04/11/2025

Hvad har en svamp med din slidgigt f.ex. i knæet at gøre?

Mere, end du tror!
Ligesom en svamp suger vand, optager din ledbrusk ledvæske – og får derigennem sin næring.

➡️ Bevægelse er dens livskilde.

For lidt belastning? Ingen næringsudveksling.
For meget belastning? Overbelastning.
👉 Den rette balance mellem belastning og aflastning er afgørende – især ved slidgigt i knæet.

Selv ved slidgigt findes der som regel stadig sunde bruskdele, som kan plejes – gennem bevægelse, træk og tryk.
Dit knæ elsker doseret aktivitet: Det holder brusken levende, leddet smidigt og kan lindre smerter.

💡 Kort sagt:
Bevægelse styrker muskler, led – og din tillid til din egen krop.
Det er både terapi og selvvirksomhed.

Og hvis du har fået at vide: „Der er ikke mere brusk tilbage!“ – så bliv ikke bekymret.
I langt de fleste tilfælde er der stadig rester af brusk, og kroppen tilpasser sig: Knoglen bliver stærkere, og muskler og ledkapsel stabiliserer leddet.

👉 Smerte betyder altså ikke nødvendigvis „knogle mod knogle“.
Den opstår gennem komplekse reaktionsprocesser – og kan påvirkes positivt med målrettet træning og bevægelse.

Det bedste af det hele:
Når du forstår, hvad der virkelig sker i leddet, mister du ikke tryghed – du vinder den tilbage.

Bevægelse, viden og tilpasning er grundlaget for enhver moderne, evidensbaseret behandling af slidgigt.
For det afgørende er ikke røntgenbilledet,
men hvordan du bevæger dig. 💚

Jeg hjælper dig gerne på vejen – skridt for skridt, her i min klinik. ✨

08/05/2025

Smerter fra sener? Det er meget almindeligt – og der er hjælp at hente.

Mange ældre oplever smerter i senerne – f.eks. ved hælen, knæet, skulderen eller hoften. Det kaldes tendinopati, og det skyldes ofte, at en sene er blevet overbelastet over tid. Det kan ske i forbindelse med hverdagsaktiviteter som havearbejde, trapper, gåture eller efter en længere pause med for lidt bevægelse.

Til forskel fra muskler er sener dårligere gennemblødt, og derfor reagerer de ikke lige så hurtigt på skader. Når en sene overbelastes, bliver den irriteret og stiv, og hvis man ikke får den rette behandling, kan problemet trække ud – nogle gange i måneder.

Typiske tegn på tendinopati er:

- Morgenstivhed og smerter, der letter lidt i løbet af dagen
-Smerter i starten af aktivitet, som “varmer op”, men vender tilbage bagefter
- Lokal ømhed og evt. en fortykkelse af senen

Tendinopati er ikke en betændelsestilstand som tidligere antaget, men en reaktion i selve vævet. Derfor hjælper hvile alene sjældent. I stedet handler det om at dosere belastningen rigtigt og genopbygge styrken i senen – trin for trin.

I min klinik ser jeg mange med disse gener, og jeg behandler dem med gode resultater. Først og fremmest bruger jeg manuelle teknikker til at lindre smerterne og forbedre bevægeligheden omkring senen. Derefter arbejder vi med et tilpasset træningsprogram, hvor styrken langsomt genopbygges. Øvelserne foregår typisk med langsomme, kontrollerede bevægelser og tager højde for netop dit udgangspunkt og aktivitetsniveau.

Tendinopatier kan ramme alle – men ældre, tidligere aktive personer og kvinder i overgangsalderen er særligt udsatte. Det vigtigste du kan gøre er ikke at ignorere smerterne, men søge hjælp tidligt. Så er chancerne for at komme godt tilbage i gang langt bedre.

Hvis du døjer med senesmerter eller er i tvivl, om det kunne være en tendinopati – så er du meget velkommen til at kontakte mig. Jeg står klar til at hjælpe. 😀

10/01/2025

Lad os starte 2025 med at besvare et af de spørgsmål, jeg som fysioterapeut oftest får: Hvad er smerte?
Smerte er en reaktion, som kroppen producerer for at give os besked, når noget er galt. Når kroppen registrerer en stimulus, der potentielt kan forårsage skade eller allerede har gjort det, udløses smertereaktionen. Kroppen reagerer for at forhindre yderligere skade. Typen af smerte og oplevelsen heraf er meget individuel og kan variere alt efter en persons mentale og fysiske tilstand.

TYPER AF SMERTE
1. NOCICEPTIV SMERTE
Den mest almindelige form for smerte er nociceptiv smerte. Nerveender, kaldet nociceptorer, registrerer smerte i kroppen gennem væv som hud, knogler, muskler og led. De findes også i organvægge samt lag omkring hjernen, bryst- og bughuler.
Nociceptiv smerte opstår, når disse receptorer registrerer en stimulus, der kan forårsage vævsskade. Denne form for smerte opdeles i visceral smerte og somatisk smerte:
a) Visceral smerte opstår inde i kroppen, f.eks. i et organ i brystet eller bughulen, og føles som trykken eller kramper.
b) Somatisk smerte skyldes vævsskader, f.eks. skader på muskler, knogler eller sener. Somatisk smerte opstår ofte ved knoglebrud, ledsygdomme, vævssygdomme og kræft, der påvirker hud og knogler.

2. NEUROPATISK SMERTE
Smerte, der skyldes dysfunktion i det somatosensoriske system, kaldes neuropatisk smerte og kan opstå uden nogen synlig årsag. Det somatosensoriske system er kroppens måde at registrere stimuli som berøring, temperatur, smerte og bevægelse. Sygdomme eller skader kan forstyrre dette system og påvirke de signaler, der sendes gennem nerverne til rygmarven og hjernen.
Symptomer omfatter brændende eller "skydende" smerte og overfølsomhed over for berøring. Dette kan føre til dårlig søvn, øget angst og depression. Neuropatisk smerte ses ofte ved rygmarvsskader, diabetes, multipel sklerose, HIV-infektion, slagtilfælde og Parkinsons.

3. AKUT SMERTE
Akut smerte er en kortvarig, pludselig opstået smerte med en klar årsag. Den er selvbegrænsende, hvilket betyder, at den kun varer så længe som skaden eller sygdommen. Akut smerte kan vare op til 6 måneder. Eksempler på denne type smerte inkluderer snitsår, knoglebrud og bløddelsskader.

4. KRONISK SMERTE
Kronisk smerte er smerte, der varer længere end 6 måneder efter en akut skade eller sygdom. Smertesignaler kan forblive aktive, længe efter en skade eller sygdom er helet. Kronisk smerte kan også opstå uden en tidligere skade. Gigt, kræft, nerve- og rygsmerter er almindelige tilstande, der kan forårsage kronisk smerte.
Symptomer omfatter træthed, begrænset mobilitet samt øget angst og depression.

04/11/2024

At bære smerten

Når de kolde vintervinde ruller ind, plejer vi at migrere væk fra stranden og træder en efter en ind i vores lokale fitnesscentre, med en inspireret vision om at forme vores næste sommerkrop. Men før du skynder dig over til din yndlingskabelmaskine, vil jeg gerne tale med dig om dine skuldre – de ting, du forsøger at forvandle til smukke, muskuløse klipper.

Enhver, der har oplevet skuldersmerter før, ved, hvor meget det kan påvirke dit liv – pludselig bliver det at tage en T-shirt på den sværeste del af din dag! Og enhver fysioterapeut vil fortælle dig, hvor kompliceret skulderleddet er, så lad os forsøge at nedbryde nogle almindelige årsager til skuldersmerter i enkle kategorier.

1. Den svage skulder
Ingen vil høre, at de er svage! Og det er du ikke! Når vi taler om styrke, er det vigtigt at huske, at det er relativt. Den styrke, du har brug for i dine skuldre for at fungere godt og smertefrit, er helt anderledes end hvad f.eks. Serena Williams ville have brug for. Tænk på dit skulderled som en spand – hver gang du bruger din skulder i de forskellige aktiviteter, du laver i løbet af dagen, tilføjer du vand til den spand (lidt vand til lette opgaver, mere vand til svære opgaver). Nogle gange på en dag/uge/måned hælder vi mere vand i vores spand, end den kan tage, og den overfløder, hvilket skaber rod i vores skulder!

Mit job som fysioterapeut er at hjælpe dig med at finde ud af, hvorfor du bliver ved med at overfylde den spand, og hvordan vi kan gøre den større. Jeg kan guide dig gennem et progressivt og skræddersyet rehabiliteringsprogram til hjemmet eller fitnesscentret!

2. Den stive skulder
Stivhed i led kan forårsage smerte, og din skulder er ingen undtagelse. Selvfølgelig er din skulder, ligesom resten af dine led, ikke et enmands show. Sundheden i din nakke, thoraxrygsøjle og skulderblade påvirker, hvor godt din skulder kan bevæge sig og fungere. Ikke kun kan vinteren betyde en stigning i fitnesscentrets besøg, men det fører også generelt til længere timer ved skrivebordet, foran computeren og hyggeligt foran tv’et. Øgninger i disse aktiviteter kan ofte føre til stivhed eller dysfunktion i nakken og brystkassen, hvilket påvirker skulderens sundhed.

Jeg vil hjælpe dig med at identificere, hvilke områder der påvirker din skulderfunktion, og hjælpe dig med at forbedre mobiliteten i dit skulderled gennem manuelle teknikker, øvelser og stræk.

3. Den hypermobile skulder
Dine skuldre er et kugle- og ledled, der forbinder dine arme med din krop. Men i modsætning til deres fætter, hoften, er dine skuldre ikke bygget med helt den samme robusthed. Uden den store bevægelighed, som vores skuldre giver os, ville vi ikke kunne slå en golfbold, vaske vores hår eller vise vores signaturtræk på dansegulvet. Men med stor bevægelighed kommer også stort ansvar. For nogle af os er vores bevægelighed lidt mere, end vores skuldre kan håndtere, især når vi tilføjer vægt og hastighed.

Jeg kan hjælpe med at identificere, om hypermobilitet er et problem for dig, og udvikle en plan for at holde dig i bevægelse, som du ønsker! Dette kan inkludere manuelle teknikker, taping og bestemt øvelser.

Der er ingen grund til at fortsætte med at bære smerten denne vinter! Hvis skuldersmerter stopper dig fra at gøre de ting, du elsker, så book en aftale med mig i dag.

16/09/2024

99 % af alle mennesker med rygsmerter begår denne ene fejl, når de går til en kiropraktor...

De går til kiropraktoren og tror, at deres led og knogler bliver "skubbet" eller "justeret" tilbage til den "rigtige" position. ❌

Men kiropraktik er ikke andet end at udløse en kavitation (frigørelse af et vakuum i leddet), uden at ryghvirvlernes stilling eller position bliver anatomisk ændret. Dertil kommer de smertelindrende effekter fra stimuleringen af trykreceptorerne og placeboeffekten.

Efterfølgende føler man sig som regel straks bedre tilpas. Hvad jeg altså siger, er, at sådan noget faktisk kan hjælpe ved smerter. 👍

Men det er meget usandsynligt, at du vil kunne dyrke din sport igen eller lege med dine børn, hvis du kun stoler på sådanne værktøjer. 😐

Du kan ligeledes forblive fanget i din smertecyklus, hvis du permanent doserer øvelser, yoga, udstrækning eller styrketræning for højt eller for lavt. 👎

Hvis du endelig vil have EN rød tråd at følge i denne jungle af informationer og med ET solidt system bryde ud af denne onde cirkel, så kontakt mig gerne: ☎️50305695 😃

31/07/2024

Her er et udvalg af somatiske øvelser. Vælg 2-3 øvelser om dagen og stress ikke over det. 😉

KNOCKING ON HEAVENS DOOR
Stå blot med fødderne i hoftebredde – fødderne godt plantet, og find en let bøje i knæene. Lad dine arme hænge ned langs siderne og lav næver med hænderne. Begynd derefter at svinge fra side til side.

HEEL ROCK
Fra en rygliggende position – består af en rytmisk gyngebevægelse af hele kroppen fra hælene. Bevægelsen sker i det sagittale plan. Selvom bevægelsen initieres i anklerne, vil den normalt bevæge sig gennem hele kroppen, inklusive hovedet.

BUTTERFLY HUG
Kryd armene over brystet, så dine fingerspidser er lige under kravebenene. Sørg for, at dine hænder er så lodrette som muligt, mere rettet mod halsen end mod armene. Bevæg derefter forsigtigt hænderne op og ned, så de blidt klapper med fingerspidserne på det sted under dit kraveben. Denne klapning kan du skiftevis gøre til venstre og højre eller med begge hænder samtidig, alt efter hvad der føles mest behageligt for dig. Lad dine hænder bevæge sig i en fri rytme og finde et tempo, der er behageligt for dig. Du kan med fordel lukke øjnene under denne bevægelse.
Sænk armene igen, når din krop signalerer, at det er nok. Stol på dit kropsfornemmelse.

ROCK ON FORAMS
Hvile dine underarme på en flad, støttende overflade, såsom et bord eller en skrivebord. Slap af i skuldrene: Lad dine skuldre falde ned væk fra dine ører, og lad dine arme hvile naturligt på overfladen foran dig. Begynd med en gyngebevægelse: Begynd langsomt at bevæge dine underarme frem og tilbage i en gyngebevægelse. Bevægelsen skal være blid og kontrolleret, og du kan justere hastigheden og bevægelsesområdet til det, der føles behageligt for dig.

SUPINE TWIST
Lig på ryggen, kram dine knæ mod brystet, og sænk dem derefter til den ene side, mens du drejer hovedet i den modsatte retning, hvilket giver en blid rygsøjletwist.

4-7-8 VEJRTRÆKNING
Langsom, dyb vejrtrækning for at reducere angst, falde i søvn, håndtere cravings og triggere: Inhaler gennem næsen i en optælling på fire sekunder.Hold vejret i en optælling på syv sekunder. Pust langsomt ud gennem munden i en optælling på otte sekunder.

SHAKE IT OFF
Dyr ryster sig ofte for at frigive den overskydende energi, der produceres af stressreaktionen. At lade din krop forbinde sig med rystelserne, der produceres af en stressende begivenhed, kan hjælpe dit system med at falde til ro.
Brug fem minutter på at ryste og bevæge din krop rundt. Du kan vælge at ryste en kropsdel ad gangen eller ryste hele din krop på én gang.