DysfagiSpecialisten

18/03/2026

📅Today, 18 March, is Swallowing Awareness Day - så lad os tale om dysfagi:

🍴 Iatrogen dysfagi – når vores interventioner (utilsigtet) fastholder problemet

Iatrogen dysfagi beskrives typisk som synkebesvær forårsaget af medicinske indgreb – fx kirurgi, strålebehandling eller intubation. Nyere forskning peger på, at denne type dysfagi ikke er ualmindelig og kan være mere behandlingsresistent end andre former (Naara 2025).

Men hvad nu hvis iatrogen dysfagi også kan opstå gennem vores kliniske håndtering? 🤔

Når patienter/borgere:
▪️ fastholdes på en lav kostkonsistens, der ikke matcher deres faktiske kompetencer

▪️ anbefales intet per os i længere perioder

▪️ ikke får mulighed for gradvis progression

… risikerer vi så at overkompensere? 🤷‍♀️

Forskning peger på, at synkefunktion er afhængig af aktiv brug og træning (Robbins et al., 2008; Carnaby-Mann & Crary, 2010). Samtidig er det veldokumenteret, at intet per os ikke nødvendigvis eliminerer risikoen for komplikationer som aspiration pneumoni (Langmore et al., 2013).

Som ergoterapeuter arbejder vi med aktivitet og deltagelse som både mål og middel. Spisning er ikke kun ernæring – det er en kompleks, meningsfuld aktivitet, der kræver kontinuerlig brug af sensoriske og motoriske færdigheder.

Hvis vi reducerer kravene for meget – eller for længe – risikerer vi at fjerne netop den aktivitet, der skal drive forbedringen.

👉 Beskytter vi patienten – eller begrænser vi deres mulighed for at udvikle sig?

Måske bør vi udvide vores forståelse af iatrogen dysfagi:

Ikke kun som et resultat af sygdom og behandling – men også som en potentiel konsekvens af vores egne interventioner.

Balancen er afgørende:
Sikkerhed først – men altid med blik for progression, aktivitet og deltagelse.

13/03/2026

I sidste uge var DysfagiSpecialisten inviteret til at holde et foredrag for Parkinsonsforeningen. Der var mange deltagere og det er så givende at formidle viden om de udfordringer i måltidet som borgerne og pårørende kan opleve. Det er vigtigt at viden når ud til de borgere som det er relevant for. Tak for invitationen og jeg ser frem til at møde borgere til flere foredrag.

04/03/2026

https://www.linkedin.com/posts/dysfagispecialisten_i-g%C3%A5r-havde-vi-i-hjpl-team-tangkrogen-forn%C3%B8jelsen-activity-7435036166648705025-xVyw?utm_source=share&utm_medium=member_ios&rcm=ACoAACwuqTABjiFxW1Rt39e0m4J6eMhnjl6fbak

I går havde jeg fornøjelsen af at besøge hj.pl team Tangkroen og holde oplæg om dysfagi med særligt fokus på borgerperspektivet og værdighed. Måske jeg fik skubbet lidt til gamle vaner og åbnet for at se på dysfagi med andre perspektiver. Jeg håber det gav rum til refleksion. Sammen fik v...

02/03/2026

Hvad laver en dysfagispecialist egentlig?

Der er allerede godt gang i kalenderen med bookinger i starten af året – og det er jeg både taknemmelig og glad for. Det vidner om, at behovet for specialiseret viden om dysfagi er stort.

Jeg har netop opdateret min hjemmeside, så den tydeligere afspejler den retning og det arbejde, jeg brænder for.

Tak fordi I følger med og deler budskabet 🌿

03/02/2026

🌿 Dysfagi kan ramme os alle - også midlertidigt 🌿

⏱️Dysfagi kan opstå af mange forskellige årsager og kan være både forbigående og kronisk.

🦷For nylig fik jeg fjernet en visdomstand. Det udviklede sig til en mere omfattende operation end forventet, og efterfølgende har jeg nedsat følelsens i halvdelen af ganen og svært ved at åbne munden.

😮Vidste du, at man normalt skal kunne åbne munden ca. 3-4 cm for at kunne spise hensigstmæssigt?

🥩For mig betyder det, at spiseglæden, smagsoplevelsen og evnen til at tygge og bide maden over er påvirket. Jeg er ellers sund og rask, og derfor vil det formentlig ikke få større konsekvenser på længere sigt.

❗️Men for ældre og skrøbelige borgere kan selv midlertidige spise- og synkeproblemer have alvorlige konsekvenser:

- risiko for fejlernæring og vægttab
- nedsat energi og funktionsniveau
- mindre lyst til at deltage i måltider -og dermed social isolation

💡Dysfagi er derfor relevant for langt flere, end vi ofte tror, og det er et område med store menneskelige konsekvenser, hvis det ikke opdages og håndteres i tide.

🍽️ Derfor arbejder jeg i DysfagiSpecialisten for at udbrede viden og skabe større forståelse for dysfagi - særligt hos borgere i risiko og de fagpersoner, der møder dem i hverdagen.

📌Oplysning om dysfagi er ikke bare vigtigt - det er nødvendigt.

31/01/2026

Jeg er blevet godkendt som Specialist i dysfagi af ergoterapeutforeningen.

Specialistgodkendelsen er en faglig anerkendelse, der gives på baggrund af:
- dokumenteret klinisk erfaring og fordybelse
- specialerelevant efteruddannelse på kandidatniveau og supervision
- faglig formidling og udviklingsarbejde
- vurdering og godkendelse af fagfæller

For mig er specialisttitlen ikke en afslutning -men en forpligtigelse.
En forpligtelse til forsat at arbejde evidensbaseret, aktivitetsorienteret og praksisnært, og til at bidrage til nuancerede beslutninger i et fagfelt, hvor balancen mellem sikkerhed, deltagelse og livskvalitet ofte er kompleks.

Dysfagi handler sjældent kun om synket -men om hele mennesket, måltidet som aktivitet og de relationelle og etiske dilemmaer, der følger med.

Jeg er både taknemmelig og stolt -og glæder mig til at bruge specialistrollen i mit videre kliniske, undervisnings- og formidlingsarbejde.

07/12/2025

🎄 Julehilsen fra Specialisterne 🎄

Task specific/Task oriented training og dysfagi – hvordan hænger det sammen ?

Som specialister indenfor ergoterapi og dysfagi oplever vi ofte, at de bedste resultater skabes, når vi anvender aktivitet som både middel og mål. En af de mest virksomme tilgange er Task specific training/task oriented training, fordi der trænes målrettet i netop den aktivitet, borgeren ønsker at genvinde. Det gælder også spise- og synkefunktionen.

Når principperne bruges i dysfagi, træner vi de konkrete elementer i måltidet: fx greb om bestik, anretning, bolusbearbejdning, mundmotorik, synkerefleks, koordinering af vejrtrækning og synk – samt det sociale ved at spise sammen. Dette styrker både udredning, intervention og tværfagligt samarbejde.

Hvordan arbejder vi både aktivitets- og evidensbaseret indenfor ergoterapi og dysfagi? Vi – ErgoSpecialisten - specialiseret ergoterapi gør en forskel Nete Deela Rauhe Harreby og Linda-Maria fra DysfagiSpecialisten – arbejder dagligt med denne evidensbaserede tilgang koblet med ergoterapi, hvor vores interventioner bygger på den bedste evidens, klientens præferencer og den faglig praksis.

Eksempel:
En klient med svær dysfagi efter apopleksi ønsker at spise ”rigtig mad” med familien i stedet for cremet konsistens suppleret med en PEG sonde. Vi starter med MISA, et standardiseret ergoterapeutisk undersøgelsesredskab, der vurderer måltidsudførelsen ud fra klientens egne madvaner. Det giver en baseline score og synliggør de færdigheder, der skal trænes – samtidig får klient og pårørende viden om dysfagi og måltidets krav.

Vores træningsforløb består af aktivitetsbaserede opgaver med rigtig mad og væske i en realistisk spisesituation. Her arbejder vi bevidst og målrettet med spiseaktiviteter, hvor vi anvender vores forskningsviden om forskellige kost- og væskekonsistenser, hvordan de påvirker cortex, hvordan de opfører sig/og ændrer sig i en oral bearbejdningsproces. Vi anvender vores forskningsviden om synkeprocessen og hvordan mængder og viskositeter påvirker synket- dvs. overordnet anvendes vores forskningsviden om hvilke færdigheder der skal til igennem det hele måltid, for at sikre selvstændighed, effektivitet og sikkerhed gennem måltidet. Undervejs vurderer vi løbende, om udfordringerne skal justeres, med fokus på at styrke klientens samlede evne til at spise.

Forløbet afsluttes med en re-test i MISA for at synliggøre udviklingen og den ergoterapeutiske evidensbaserede tilgang.

Som ergoterapeuter arbejder vi aktivitetsbaseret med brug af meningsfulde aktiviteter. Derfor vælger vi aktivitet som middel og mål. Når vi vælger en anden tilgang er vi bevidste om det. På den måde kan vi værne om kernen i ergoterapi.
Vi ønsker at være en del af et aktivitetscentreret paradigme indenfor ergoterapi og dysfagi.

Link til artikler:

https://lnkd.in/eVAVtSmN

https://lnkd.in/exA-iFyJ

https://lnkd.in/eGJfp3nH

13/11/2025

Kan man spise og drikke uden at kunne synke sit mundvand? 🤔

Først er det vigtigt at se på hvad er normalt når vi skal synke. Ofte skal borgere med udfordringer med at synke, lave "dry swallows" (altså synke på opfordring uden andet end deres mundvand) som en del af deres synketræning, derudover bliver de ofte bedt om at synke en ekstra gang. Men virker det? 🤷‍♀️
Et studie fra 2019 viste at 80% af raske kun synker 1 gang per bolus uanset væskekonsistens. dvs. at det for de fleste ikke er normalt at synke ekstra per. bolus.

Resultaterne af et andet studie peger på potentialet for en ny tilgang til patienter med dysfagi, hvor man anvender stærkere smags-, lugte- og visuelle stimuli for at forbedre deres synkefunktion. Olfaktorisk (lugte-), gustatorisk (smags-) og visuel stimulering af de indtagne substanser forstærker aktiviteten i hjernens kortikale synkenetværk.

Denne antagelse understøttes også af tidligere studier, der har anvendt smagsstimuli hos raske personer. Denne øget aktivitet ved brug af smag, lugt og syn kan og bør have betydning for hvordan vi håndterer dysfagi.

Dette stemmer godt overens med min erfaring hvor borgere kan have svært ved at mærke de skal synke deres mundvand men med brug af tekstur, duft og smag betyder at synket lettere initieres og derved stimulere og forbedre man deres evne til at kunne synke deres mundvand og i sidste ende at kunne spise og drikke igen, som ofte anses som en meningsfuld aktivitet.

Det skal selvfølgelig gøres forsvarligt og med den relevante støtte. Dertil kommer hvilke forudsætninger borgeren har, som også er vigtig (det kan vi snakke om en anden dag). Vi bør anvende den forskning der er og stille os det spørgsmål: hjælper det at bede en borger om at synke deres eget mundvand? Forskningen taler for noget andet.



Steele CM, Peladeau-Pigeon M, Barbon CAE, Guida BT, Namasivayam-MacDonald AM, Nascimento WV, Smaoui S, Tapson MS, Valenzano TJ, Waito AA, Wolkin TS. Reference Values for Healthy Swallowing Across the Range From Thin to Extremely Thick Liquids. J Speech Lang Hear Res. 2019 May 21;62(5):1338-1363. doi: 10.1044/2019_JSLHR-S-18-0448. PMID: 31021676; PMCID: PMC6808317.

Babaei A, Kern M, Antonik S, Mepani R, Ward BD, Li SJ, Hyde J, Shaker R. Enhancing effects of flavored nutritive stimuli on cortical swallowing network activity. Am J Physiol Gastrointest Liver Physiol. 2010 Aug;299(2):G422-9. doi: 10.1152/ajpgi.00161.2010. Epub 2010 May 27. PMID: 20508154; PMCID: PMC2928539.

08/11/2025

I går var DysfagiSpecialisten ude at undervise på Social og sundhedsskolen i Aarhus. Det var enormt inspirerende at møde så engagerede studerende. Til trods for fredag eftermiddags undervisning, blev jeg så glad da en studerende udtrykte at hun havde glemt tiden fordi hun havde været så optaget af undervisningen. En stor ros til deres lyst til at gå i dialog og tage ansvar på egen læring.
Mit fokus var på en praksisnær undervisning med mulighed for at erfare på egen krop. Læring igennem krop har det med at sidde bedre fast.
En stor fornøjelse. Jeg ser frem til at møde dem ude i praksis.

07/11/2025

Det er ikke overraskende at meget undersøgelse og behandling ikke er baseret på forskning men på en praksis som er båret af kultur og vaner. Men det er nødvendigt at vi tester vores praksis og hele tiden tør stille de lidt svære spørgsmål: virker det vi laver? Det er et sårbart emne fordi det rammer ned i erfaring og best practice som også har en stor værdi. Dog må det ikke stå i vejen for udvikling.
Vi har ansvaret for at anvende den forskning der er tilgængelig for os til gavn for borgerne.
Udfordringen er ofte at koblingen mellem forskning og praksis er svær. Der mangler de økonomiske og organisatoriske rammer i vores sundhedsvæsen for, at forskning succesfuldt kan implementeres i praksis. Forskning skal være levedygtigt og brugbart.
Løsning:
Anvendelse af vidensbrobyggere som kan skabe relationelt impact, skaber en direkte værdi og forandring af praksis.
Vi skal stoppe med at gøre det der ikke virker og få anvendt det der virker.

Så hvor bekymret bør man være som patient?

27/10/2025

Specialisterne (ErgoSpecialisten - specialiseret ergoterapi gør en forskel Nete Deela Rauhe Harreby og jeg) har fejret ergoterapiens dag i selskab med andre ergoterapeuter hvor vi har drøftet aktivitetscentreret ergoterapi. Det er skønt at bruge en aften med dette faglige fokus som er så bydende nødvendigt for vores fag. Tak til Vita Hagelskjær for dit indspark og inspiration.

Hvorfor ergoterapi? 🤔
Fordi meningsfulde aktiviteter har positiv betydning for menneskets sundhed, understøtter deltagelse i samfundet og i hverdagslivet.

21/10/2025

Der skal være plads til håb og drømme som kan komme til virkelighed

Hvad skal fremtidens fagforening gøre for dig, spørger vi i det nye nummer af fagbladet, og for Linda-Maria Delgado Grove er svaret bl.a. at sikre fleksibilitet, fordi det er en vigtig faktor i et godt arbejdsliv.

— Det her med at kunne skrue op og ned mellem fuldtid og deltid er afgørende for mig, så man i perioder kan fokusere mere på noget andet. Det kan være personlige ting, men også at videreuddanne sig, ligesom jeg lige har gjort, siger hun idet hun henviser til, at hun netop er blevet færdig med en erhvervskandidat.

Linda-Maria har store planer og høje faglige ambitioner, bl.a. drømmer hun om at åbne et luksusplejehjem og skrive en fagbog - og her mener hun også godt, at fagforeningen kunne spille en rolle.

Læs med:
https://www.etf.dk/fagblads-forside/stoette-til-en-specialist-og-droemmer

📸Tobias Nicolai