18/03/2026
📅Today, 18 March, is Swallowing Awareness Day - så lad os tale om dysfagi:
🍴 Iatrogen dysfagi – når vores interventioner (utilsigtet) fastholder problemet
Iatrogen dysfagi beskrives typisk som synkebesvær forårsaget af medicinske indgreb – fx kirurgi, strålebehandling eller intubation. Nyere forskning peger på, at denne type dysfagi ikke er ualmindelig og kan være mere behandlingsresistent end andre former (Naara 2025).
Men hvad nu hvis iatrogen dysfagi også kan opstå gennem vores kliniske håndtering? 🤔
Når patienter/borgere:
▪️ fastholdes på en lav kostkonsistens, der ikke matcher deres faktiske kompetencer
▪️ anbefales intet per os i længere perioder
▪️ ikke får mulighed for gradvis progression
… risikerer vi så at overkompensere? 🤷♀️
Forskning peger på, at synkefunktion er afhængig af aktiv brug og træning (Robbins et al., 2008; Carnaby-Mann & Crary, 2010). Samtidig er det veldokumenteret, at intet per os ikke nødvendigvis eliminerer risikoen for komplikationer som aspiration pneumoni (Langmore et al., 2013).
Som ergoterapeuter arbejder vi med aktivitet og deltagelse som både mål og middel. Spisning er ikke kun ernæring – det er en kompleks, meningsfuld aktivitet, der kræver kontinuerlig brug af sensoriske og motoriske færdigheder.
Hvis vi reducerer kravene for meget – eller for længe – risikerer vi at fjerne netop den aktivitet, der skal drive forbedringen.
👉 Beskytter vi patienten – eller begrænser vi deres mulighed for at udvikle sig?
Måske bør vi udvide vores forståelse af iatrogen dysfagi:
Ikke kun som et resultat af sygdom og behandling – men også som en potentiel konsekvens af vores egne interventioner.
Balancen er afgørende:
Sikkerhed først – men altid med blik for progression, aktivitet og deltagelse.