29/04/2026
Tager dit barn skade af et enkelt glas vin? 🤷♀️
Det spørgsmål har jeg fået mange gange gennem årene i jordemoderkonsultationen 🍾🍷🍺
Da jeg som ung studerende sad i konsultationen på Amager hed anbefalingen max 1 genstand om dagen. Men det virkede absurd!
Et fosters udvikling er en kompleks proces og vi ved at alkohol skader et fosters udvikling - særligt hjernen 🧠
Ingen kender den præcise grænse for hvornår alkoholen bliver skadelig. Den er formentlig også forskellig fra kvinde til kvinde. Så den nedre grænse er uklar. Vi ved dog at alkohol i selv små mængder kan skade 🤰
Derfor er anbefalingen i dag klar:
Er du gravid eller prøver du at blive det, så undlad at indtage alkohol 👍
- og hvis svigermor presser på for et glas vin hen over en hyggelig frokost, så må du gerne sige at jeg siger nej tak på dine vegne ❤️