12/02/2026
Garnnøglet
Hun havde det lige her i sine hænder.
Som et garnnøgle, der var viklet uløseligt sammen.
Garnnøglet
hun havde prøvet at vikle det op.
Men jo mere hun prøvede, jo mere indviklet blev det.
Der kom knuder, der var totalt uløselige.
Alligevel blev hun ved.
Tråden måtte ikke briste.
Det var uendeligt vigtigt, at den ikke bristede.
Hun holdt en pause.
Gik lidt væk.
Kiggede ud af vinduet.
Dvælende
Rolig
Gik tilbage
Samlede det op.
Så roligt på det.
Hun fandt enden og gik i gang.
Det samme resultat.
Flere og flere knuder.
.................
Utrætteligt blev hun ved.
Ikke give op,
men tråden måtte ikke briste.
..................
Knuder og filter snoede sig om hendes fingre.
Hun følte sig træt og lidt modløs.
Ville det nogensinde ændre sig?
............
Pludselig var det som om hun fandt det.
The secret spot.
Garnnøglet
Der hvor det hele havde siddet fast.
Pludselig løsnede det sig.
Knude for knude.
Hun havde fundet det.
Der hvor det sad fast.
Den gordiske knude.
Den der holdt det hele i et skruestik.
Snoren løsnede sig.
Slap
Hun havde det lige her.
Her i sine hænder.
Livet
Knuden havde sluppet sit tag.
Hun lagde garnnøglet fra sig.