Lotus v. Mette

12/02/2026

Garnnøglet
Hun havde det lige her i sine hænder.
Som et garnnøgle, der var viklet uløseligt sammen.

Garnnøglet
hun havde prøvet at vikle det op.
Men jo mere hun prøvede, jo mere indviklet blev det.
Der kom knuder, der var totalt uløselige.
Alligevel blev hun ved.
Tråden måtte ikke briste.
Det var uendeligt vigtigt, at den ikke bristede.

Hun holdt en pause.

Gik lidt væk.
Kiggede ud af vinduet.
Dvælende
Rolig

Gik tilbage
Samlede det op.
Så roligt på det.
Hun fandt enden og gik i gang.

Det samme resultat.
Flere og flere knuder.
.................

Utrætteligt blev hun ved.
Ikke give op,
men tråden måtte ikke briste.
..................

Knuder og filter snoede sig om hendes fingre.
Hun følte sig træt og lidt modløs.
Ville det nogensinde ændre sig?
............

Pludselig var det som om hun fandt det.
The secret spot.
Garnnøglet

Der hvor det hele havde siddet fast.

Pludselig løsnede det sig.
Knude for knude.

Hun havde fundet det.
Der hvor det sad fast.

Den gordiske knude.
Den der holdt det hele i et skruestik.
Snoren løsnede sig.
Slap

Hun havde det lige her.
Her i sine hænder.

Livet
Knuden havde sluppet sit tag.

Hun lagde garnnøglet fra sig.

02/02/2026

Der er jo vanvittigt, tænkte hun.
JEG er jo vanvittig.
Hun havde, som så mange gange før, været total tidsoptimist.
Det er da ikke noget problem at have tre forskellige aftaler på en søndag.

Og hun kom jo igennem.
Hele ugen havde også været et vildt mikado af aftaler.
Men hun kom jo igennem.

Hun havde styr på det.

Men søvnen var blevet dårlig igen. Hun vågnede med svedeture. Maven gjorde knuder og havde sit eget liv.
Efter hendes sygemelding for seks år siden, havde hun ikke kunne tåle at blive belastet uden at få symptomer igen.

Nu var det dog, som om hun var kommet ud på den anden siden af stressen.

Efter fem år var det som om, den havde sluppet det grimme tag.
Jeg er blevet mig selv igen.

Mig selv!

Men hvem ER jeg?
Ved jeg i grunden det?
Vil jeg vide det?

Vil jeg overhovedet mærke ordenligt efter og mærke mig selv?

Hun kunne igen klare belastning uden at bryde sammen.

Og hvad begyndte hun så på?

Ja hun trykkede speederen i bund.
Hun elskede jo at være aktiv og sætte ting i gang.
Hvad flygter du fra, var hun blevet spurgt.

Fornægtelsen kom prompte.
-Jeg flygter da ikke-
-Jeg kan da bare godt lide at have gang i mange ting-

Og ja søvnen.
Maven
Kroppen der rumsterede

Det bliver bedre om lidt.
Om lidt tager jeg en pause.
Jeg skal bare lige……
Jeg er jo ikke stresset.
Jeg har bare lidt travlt.

Det er kun en kort periode.

Hvad siger du?
At den har varet 1,5 år
- perioden.

Nå ja, men om lidt tager jeg en pause.
Jeg har styr på det.
Panden glinsede og øjnene var flakkende.

Om lidt tager jeg en pause.

Jeg har styr på det.

Om lidt…..

26/01/2026

I angstens sved

Jeg vågnede i nat og mine tanker kørte rundt.
Jeg vågnede flere gange.
Det er efterhånden sjældent, at jeg gør det, men det sker stadig.
Jeg har haft en travl uge med mange timers arbejde og følelsesmæssige belastninger.

Mine hjerne ville gerne løse en hel masse.
Midt om natten, hvor fornuften godt ved at det er bedst at sove.

Da min stress og angst var på sit højeste, lå jeg og kæmpede.
Kæmpede med min hjerne og min krop.

Jeg diskuterede med hjernen:
Ti nu stille!
Stop de tanker!
Lad mig være i fred!

Min krop var ofte badet i sved og spændt som en fjeder.
Jeg diskuterede med min krop:
Slap nu af!
Slip spændingerne!

Ofte var jeg angst for angsten.

I nat tænkte jeg:
Hov, hvad sker der?
Nu er jeg vågnet igen og min hjerne kører.

Nå, tænkte jeg. Ja ja, der er vist noget jeg skal tage mig af i morgen.

Og så lavede jeg en åndedrætsøvelse.

Jeg vågnede kl. 8 efter at være faldet dybt dybt hen i søvnen.

Jeg kan ikke huske hvor mange runder jeg lavede med øvelsen.
Måske 3

Det er en gave, at jeg har fundet mit værktøj til at få ro på, når jeg selv har haft for meget gang i den og hjerne og krop går i selvsving.

I mit stressforløb arbejder vi med at berolige nervesystemet gennem kropsbehandlinger og laver øvelser der vender tankemønstre og teknikker til selv at kunne berolige sin krop.

Og glæden er på min side, når jeg igen har en klient, der i løbet af forløbet får smil og farve i kinderne og glædestrålende fortæller hvordan det har hjulpet.

Tak for jer

22/01/2026

Hvornår har du sidst givet tid til dig selv?

Kører tankerne i ring. Et loop der ikke vil stoppe.
Mærker du uroen og rastløsheden i kroppen.
En krop der ikke kan finde ro.
Søvnen føles aldrig rigtig dyb.
Alligevel er du konstant udmattet.
Tankerne forhinder dig i at være tilstede i nuet og kører i cirkler omkring fortid og fremtid.
-Skulle jeg have sagt noget andet?
-Hvad hvis jeg havde gjort sådan og sådan?
-Hvad mon der så var sket?
Det bedste du kan gøre for dig selv, er at få ro på kroppen.
Ro på kroppen giver ro i hovedet.
Når roen er faldet over din krop, bliver det lettere at mærke hvad der er rigtigt eller forkert for dig.
Mærk dit åndedræt
Lad blikke dvæle over vandet
Gå langsomt
Giv dig selv en pause
Gå med bare tæer i græsset
Syng en sang. Også selvom du ikke kan synge.
Ånd ind
Ånd ud
Breathe - Just breathe

21/01/2026

Hun var et utroligt givende menneske.
Det havde hun opdaget under sin sygemelding.
Det crashede fuldstændigt med hendes selvbillede.

Hun havde altid haft følelsen af, at hun tit havde nok i sig selv og følte sig engang imellem temmelig egoistisk.

Men hvad hvis det forholdt sig helt modsat?

At hun gav så meget, at der til sidst ikke var mere derinde til hende selv, og det var der, hun blev egoistisk.
At hun lod andre suge energien ud af sig, og hun derfor til sidst blev nødt til at værne om sig selv.

Fordi hun havde givet mere end hun havde.
Fordi hun var i totalt underskud.

Hun så på sig selv i spejlet.
Billedet
Selvbilledet
Hvad så hun….?

Hvornår har du sidst givet dig selv et kram?
Hvornår har du sidst sendt dig selv en kærlig tanke?
Hvornår har du sidst givet omsorg til dig selv?

20/01/2026

En nat hvor du har sovet uden at vågne.
En krop der føles rolig.
Ingen tanker der overtager dig.

Ja, det kan lade sig gøre.
Jeg har hjulpet adskillige mennesker med at få ro på, når kroppen er røget ud af balance.

Læs mere her:
https://mind-your-body.dk/

19/01/2026

Hvornår har du sidst givet tid til dig selv?

19/01/2026

“Vinterens rusk, sluger min energi”, tænkte hun.
Måske sugede den energien, men den gav også tid til fordybelse.

-Hvem er jeg?
-HVEM ER JEG?

-Og hvad er det egentlig, jeg vil?
Tiden gav hende ro til refleksion, men ville hun have ro?
Kunne hun finde ud af at give sig selv roen, eller pressede hun sig selv videre.

-Videre og videre.
-Fart på.
-Ikke mærke
-Videre… videre

Hvad løber du væk fra, var hun blevet spurgt.
Da hun i sin tid var på det vilde datingmarked, havde en ven fra fortiden hjulpet med at skrive.
-Hun ved, hvad hun IKKE vil, havde han skrevet.

Det gav sindssygt mange swipes, men var det i grunden ikke bedre at vide, hvad man ville?
Hvad hun selv ville……men….
Det var så uendeligt svært.

-Mærk efter, sagde de omkring hende.
Men hvad hvis hun ikke kunne mærke det.

Hun kunne mærke at noget var galt.
-At hun følte sig utilfreds.
-At noget ikke var i balance.

Det var så svært at mærke sig selv.
At stå ansigt til ansigt med sin egen nøgne sandhed.
Hun vidste hun kunne, men hun var bange.
Det var så skræmmende.

Hvad mon hun ville se, hvis hun virkeligt kiggede efter.

Hvad er det jeg IKKE vil?
Hvad er det jeg vil?
Hun så igen i spejlet.
HVEM ER JEG?

18/01/2026

Du har mærket bunden
grædt
været gået helt itu.
Oplevelser der har taget dig.
Taget din tryghed
Taget dit ståsted.
Du væltede
men rejste dig igen.
Men mistroen er der endnu.
Kan jeg stole på
at andre vil mig det godt.
Vil jeg vælte igen.
Så du bliver i det trygge.
Det du kender.
Det, der er dig.
Men hvad hvis du i virkeligheden slet ikke er tryg.
Tryg i livet så du tør leve det.
Hvad hvis det, der føles trygt i virkeligheden, bare er blevet et fængsel.
Et fængsel, der forhindrer dig i at leve.
Du er bange for at blive taget af dæmonerne igen,
men hvad hvis netop denne frygt holder dig fanget,
af dæmonerne.
Det du ikke vil være med, vil ikke lade dig være.
Pladen bliver spillet igen og igen.
Hvad hvis den eneste måde at komme ud af dette fængsel er at turde se dæmonerne i øjne og turde sige:
I skal ikke styre mit liv,
så jeg ikke tør leve det.
I skal ikke tage mine tanker
min nattesøvn
min glæde
mit mod.
At turde møde dæmonerne,
råt og brutalt
fordi de ikke skal styre.
Fordi de ikke skal tage dit liv.
Det er hårdt
det er vildt,
men det er først der, livet starter.
Tag fat i din angst
Se den i øjnene
Du skal ikke styre mit liv.
Du skal ikke forhindre mig i at leve.

17/01/2026