19/11/2025
RECOVERYUNDERSØGELSEN 2025
I denne uge holder Psykiatrien recovery-uge for at sætte fokus på det recovery-orienterede samarbejde med patienterne.
Vi har igangsat recovery-undersøgelsen 2025, hvor vi er nysgerrige på, om patienterne oplever at blive støttet i deres recovery under deres samarbejde med Psykiatrien. Det vil sige, at du som patient i Psykiatrien i denne uge har mulighed for at give os feedback, som kan hjælpe os med at blive endnu bedre til at arbejde recovery-orienteret. Spørgeskemaer og postkasser er derfor i denne uge sat op ude på alle Psykiatriens afsnit - vi håber på så mange besvarelser som muligt, så vi kan styrke recovery-indsatsen yderligere fremadrettet.
Hvis du som patient – eller pårørende – gerne vil vide mere om recovery, kan du gå på opdagelse på Psykiatriens hjemmeside. Her finder du tekster, øvelser, film, billeder og podcasts, som er udviklet for at inspirere til, hvordan man som patient eller pårørende kan være med til at påvirke og udvikle sit samarbejde med Psykiatrien for i fællesskab at finde vejen til at leve et godt og meningsfuldt liv.
Besøg hjemmesiden her: www.psykiatrienregsj.dk/recovery