DUOS

DUOS Vi leverer velfærdsydelser af højeste kvalitet, der giver værdi og har effekt

“Han løb hen til mig og søgte tryghed. Han er normalt ikke så god til nærhed. Det viste virkelig bare, hvor tryg han er ...
20/04/2026

“Han løb hen til mig og søgte tryghed. Han er normalt ikke så god til nærhed. Det viste virkelig bare, hvor tryg han er i vores relation.”

Mød Marie, som er nomineret til Velfærdens Talent 2026 ✨Marie er hjælper i DUOS ved siden af sit sygeplejestudie, og hun er hjælper hos en 20-årig borger.

🤝 Marie siger det enkelt, når hun bliver spurgt, hvad der motiverer hende i hverdagen: “At gøre en forskel. Jeg kan helt konkret mærke på ham, at han er glad for, at jeg kommer.”

Et af de øjeblikke, der siger meget om relationen, skete på en togtur. Borgeren elsker at køre tog - og især én ting: “Vi kører altid tog sammen, og han synes det er superhyggeligt at trykke på stop-knappen.”

Så hyggeligt, at han en dag trykkede stop igen og igen: “Han trykkede stop hver gang han fik mulighed, og spurgte andre om han måtte trykke stop for dem.”

Det endte med, at togføreren kom ud og skældte ham ud. Og lige dér skete det, Marie aldrig glemmer: “Her løb han hen til mig og søgte tryghed.”

Marie har været hos borgeren i 4 år, og hun beskriver, hvordan det gør en forskel i de små signaler: “Jeg kender ham og hans kropssprog så godt… jeg kan se det inden han bliver utryg.”

👨‍👩‍👧‍👦 Den tryghed mærkes også hos familien. Marie har en tæt kontakt med dem - og fordi der også er tre andre børn, betyder aflastningen enormt meget: “Det med at jeg kan aflaste, gør enormt meget for hans familie.”

Hun oplever, at familien rækker ud til hende, hvis der sker noget, og de ikke kan være der, og hun har været med til store milepæle som da borgeren blev student, og da der var konfirmation i familien.

Samtidig tager hun fagligheden fra sygeplejestudiet med ind i arbejdet:

“Særligt kommunikationsmæssigt… jeg lærer at kommunikere med mange forskellige mennesker. Det bruger jeg meget i arbejdet med borgeren og familien, fordi tydelighed og ro betyder alt. Jeg prøver at møde ham i hans tempo, læse hans signaler og forklare ting på en måde, der giver tryghed.”

🩵 Vi er stolte af at have Marie med på holdet.

”Man bliver lukket ind i en familie og får et tæt samarbejde med forældrene, som sætter stor pris på, at jeg ikke “bare”...
13/04/2026

”Man bliver lukket ind i en familie og får et tæt samarbejde med forældrene, som sætter stor pris på, at jeg ikke “bare” passer deres dreng, men rent faktisk giver ham omsorg, støtter ham i hans udvikling og tager udgangspunkt i hans behov.”

Mød Anne Sofie, som er nomineret til Velfærdens Talent 2026 ✨

Anne Sofie er hjælper i DUOS hos Jeppe og hans familie - og samtidig sygeplejestuderende.

🤝 Det, der driver Anne Sofie, er følelsen af at gøre en konkret forskel for hele familien:

”Noget af det, der motiverer mig i mit arbejde, er, at jeg gør en forskel for andre. Jeg har et stort hjælper-gen i mig, og jeg vil gerne gøre noget for dem, der har brug for en ekstra hjælp i hverdagen. Jeg kan tydeligt se, at Jeppes familie har brug for en pause en gang imellem, og den pause kan jeg være med til at give dem.”

Og netop pausen kan være det, der gør, at hverdagen hænger sammen:

”Jeg oplever, at det er en håndsrækning til familier, der har brug for en hjælp i hverdagen og til at få tingene til at hænge sammen. Det er med til at give et pusterum og fornyet energi, så de kan være der 110% i hverdagen, når jeg ikke er der.”

Et af de øjeblikke, der står særligt klart, var en familiefødselsdag:

“Det gav forældrene og lillesøster en reel mulighed for rent faktisk at deltage i fødselsdagen. Jeg kunne gå til og fra med Jeppe, som han nu havde brug for, og så kunne de være med til fødselsdagen.”

Og det var ikke bare en god dag. Det var noget, familien ikke havde oplevet før:

“De aldrig har prøvet at være med til noget før, hvor de kunne være med 100%.”

Vil du læse historien om Jeppe, hans forældre og Anne Sofie - og hvorfor små pauser kan have stor betydning?

👉 https://duos.dk/pauser-med-stor-betydning/

🩵 Vi er stolte af at have Anne Sofie med på holdet.

Anne Mette går ovenpå for at putte lillesøster Kamille. Brian bliver nede med 5-årige Jeppe. “Derfra går der typisk to-t...
30/03/2026

Anne Mette går ovenpå for at putte lillesøster Kamille. Brian bliver nede med 5-årige Jeppe. “Derfra går der typisk to-tre timer, nogle gange mere, hvor Jeppe tumler rundt i sofaen, før han finder ro,” fortæller Brian, Jeppes far.

Og selv når roen endelig kommer, kan den forsvinde på trappen:

“Jeg har flere gange stået med ham i armene… og så vågner han, fordi jeg løfter ham. Så går vi ned igen og starter forfra.”

Det var dér, DUOS-hjælper Anne Sofie kom ind i billedet. En sygeplejestuderende fra lokalområdet med et roligt gemyt, der passer godt til Jeppe, som er socialt og kommunikativt udfordret og har helt særlige behov.

Anne Mette siger det uden omsvøb: “Anne Sofie har været guld værd for os.”

“Det er måske kun 12 timer om måneden, men de 12 timer giver os mulighed for at få lavet noget af alt det, vi bare ikke når ellers.”

Anne Sofie beskriver sin opgave sådan her:

“Min opgave er at give Anne Mette og Brian nogle timers ro, så de har tid til at være sig selv, og så de kan fokusere på at være sammen med Jeppes lillesøster.”

Og så fortæller hun om et øjeblik, der siger alt om, hvad tryghed kan gøre:

“Jeg husker det som om, vi havde hoppet på trampolin i flere timer. På et tidspunkt lagde jeg mig ned for at tage en pause, og så lagde Jeppe sig ned ved siden af mig helt stille med sit hoved ind til mig. Sådan lå vi i to-tre minutter og bare kiggede op i himlen. Det havde jeg aldrig set ham gøre før. Det var et helt specielt øjeblik.”

Små pauser. Stor betydning 🩵

Læs hele historien her: https://duos.dk/pauser-med-stor-betydning/

“Det motiverer mig især, når et barn tør tage små skridt ud af sin komfortzone og udvikler sig i sit eget tempo. Det er ...
27/03/2026

“Det motiverer mig især, når et barn tør tage små skridt ud af sin komfortzone og udvikler sig i sit eget tempo. Det er dér, jeg virkelig kan mærke, at mit arbejde gør en forskel.”

Mød Anders, som er nomineret til Velfærdens Talent 2026 ✨Anders er pædagog og har været en del af DUOS siden 2024.

🤝For Anders handler arbejdet først og fremmest om relationer:

“Det motiverer mig at kunne se den forskel, jeg gør – både for barnet og for familien. Og når jeg kan mærke, at barnet trives i mit selskab, og jeg over tid ser en udvikling, så giver det virkelig mening for mig.”

Et af øjeblikkene, der står særligt klart, var med en dreng, der har svært ved forandringer:

“Han ville ikke bruge sine nye badebukser i svømmehallen. Jeg mødte ham roligt og støttede ham i, at de i virkeligheden var det samme - bare i en anden farve og størrelse. Til sidst gav han det et forsøg, og det blev en positiv oplevelse, som gjorde, at han fremadrettet turde tage dem i brug. For mig er det et godt eksempel på, hvordan tryghed og relation kan være med til at udvikle et barn i små, men vigtige skridt.”

🌱 Anders oplever, at det netop er roen og nærværet, der gør en forskel:

“Mange af de børn, jeg arbejder med, har brug for en voksen, der er forudsigelig og tryg, og jeg oplever, at de hurtigt mærker, at jeg oprigtigt vil dem. De værdsætter, at jeg inddrager dem og tager deres perspektiv alvorligt. Det giver dem en følelse af at blive set og hørt. Ofte kan jeg mærke, at det skaber en relation, hvor de tør være mere sig selv og udvikle sig i vores samvær.”

Det er ikke kun borgerne, der har stor glæde af Anders og hans store pædagogiske evner. Faktisk er hans driftsleder så glad for ham, at hun ikke var i tvivl om, at han skulle nomineres til Velfærdens Talent.

“Anders er omhyggelig og yderst stabil. Han kan smitte med sit rolige nervesystem og sin tydelige kommunikation. Han søger faglig sparring ved behov og reflekterer over egen indsats. Vi er meget glade for Anders.”

🩵 Vi er stolte af at have Anders med på holdet.

Da Marianne Stigsdatter i 1996 etablerede det, der dengang hed Bruger-Hjælper Formidlingen, var afsættet hendes egen vir...
25/03/2026

Da Marianne Stigsdatter i 1996 etablerede det, der dengang hed Bruger-Hjælper Formidlingen, var afsættet hendes egen virkelighed som pårørende.

Som mor til to sønner med muskelsvind havde hun et klart ønske: at hendes sønner skulle have de samme muligheder som andre børn.

Da hun undervejs var i kontakt med mange hjælpere, opstod idéen:
Hun kunne formidle kontakten til andre familier og samtidig have fokus på det, der gør en stor forskel i hverdagen: det rigtige match mellem borger og medarbejder.

Det blev grundstenen til DUOS, hvor borgerens behov stadig er afsættet for, hvem vi rekrutterer, og hvordan vi løser den enkelte opgave.

Formålet var dengang (og er stadig) at borgere kan leve deres liv på samme vilkår som andre - med bedst mulig trivsel i hverdagen.

Og derfor følger samarbejdet med de pårørende naturligt med. Det er en del af DUOS’ DNA.

”Vi giver plads til, at en familie kan få lov til at være familie – også selvom de er givet nogle svære vilkår i livet. Når vi kommer ud til en familie, som skal have hjælp første gang, så hjælper vi dem også gennem processen.

Det er ikke altid nemt at være pårørende til en borger, som har brug for hjælp, der er så meget praktik. Derfor sørger vi altid for at holde de pårørende inde i loopet og have en åben dialog undervejs”, fortæller Anne Lise, ydelseschef i DUOS, der selv er mor til to piger med cerebral parese og epilepsi.

Tværfaglighed skaber tryghed i 1:1 indsatsen 🩵 På DUOS’ kontor i Skanderborg arbejder vi bevidst tværfagligt: driftslede...
23/03/2026

Tværfaglighed skaber tryghed i 1:1 indsatsen 🩵

På DUOS’ kontor i Skanderborg arbejder vi bevidst tværfagligt: driftsledere med socialfaglig og sundhedsfaglig baggrund sidder side om side og sparrer løbende om opgaverne. Det er i det fælles maskinrum, at kvaliteten i 1:1-indsatserne bliver skabt 🌱

”Det er ret unikt, at vi sidder så tæt sammen på tværs af fagligheder, som vi gør. Og det betyder, at vi kan se hele vejen rundt om opgaven ud fra hver vores baggrund, fordi vi er dygtige til noget forskelligt. Det er jo en fordel for borgerne og forældrene. Vi hører, at især forældrene bliver trygge ved, at vi kan dette,” fortæller Stine, som er sundhedsfaglig driftsleder på DUOS’ kontor i Skanderborg. Jannie, som er socialfaglig driftsleder samme sted, supplerer:

“Vi er gode til at inddrage hinanden og spørge om andres input og tanker. Hvis jeg får en opgave med noget sundhedsfagligt i, så kan jeg jo bare kigge over på Stine for at få input på den sundhedsfaglige vinkel. Det betyder, at jeg får andre aspekter på opgaverne end dem, jeg selv har med, og det gør jo også mig dygtigere til mit arbejde.”

Både Jannie og Stine er glade for det åbne kontorlandskab, hvor det er legitimt at spørge, udfordre og være i tvivl – netop fordi borgernes behov ofte er komplekse. Det kan være en hurtig faglig afstemning hen over skrivebordet eller en refleksion, der giver et nyt perspektiv, fordi nogen ser sagen fra en anden vinkel.

Samtidig er driftslederrollen ikke en solo-øvelse 🤝 En vigtig del af driften er at være klædt på som team, så der er kontinuitet – også ved sygdom og ferie. Derfor er der typisk en primær og en sekundær driftsleder på opgaverne.

“Hvis den primære driftsleder er syg eller på ferie, så er der en anden, der også er tæt på. Det er hårdt for en sårbar borger eller familie at skulle starte forfra, hver gang de skal tale om deres sag. Men det behøver de ikke hos os, fordi vi kender hinandens opgaver,” slår Jannie fast.

Målet er, at borgeren oplever et stabilt og sammenhængende forløb. Derfor er tværfagligheden central: den sikrer den røde tråd via hurtig faglig afklaring, kontinuitet og løbende opfølgning til familien, medarbejderen og sagsbehandleren.

👉 Læs hele artiklen med Jannie og Stine: duos.dk/tvaerfaglighed-goer-forskellen/

Relationer, faglighed og et bankende 🩵 for borgerneDet er noget af det, der gør, at DUOS skiller sig ud som leverandør p...
10/03/2026

Relationer, faglighed og et bankende 🩵 for borgerne

Det er noget af det, der gør, at DUOS skiller sig ud som leverandør på det specialiserede socialområde. Den store faglige indsigt hos vores driftsledere bliver nemlig særligt stærk, når den kombineres med varige relationer og det rigtige match 🤝

”DUOS er et kæmpe bankende hjerte for borgere og familier, der har brug for hjælp. Vi mærker den enkelte familie og matcher den enkelte medarbejder ud fra faglighed, behov og personlighed. Det betyder rigtig meget for familierne, og det er derfor, vi kan lykkes,” fortæller Tine, som er socialfaglig driftsleder på DUOS’ kontor i Skanderborg.

”Starten kan være svær, fordi familierne er i knæ og måske har prøvet andre indsatser, der ikke er lykkedes. Derfor er det enormt vigtigt for os, at de føler sig set og hørt og ikke føler sig sat i bås. At de oplever, at vi rigtig gerne vil dem, har respekt for deres situation og behov, og at vi har hjertet med, når vi løfter opgaven.”

En væsentlig del af dette arbejde er netop det rette match mellem familien og medarbejderne. Fordi den faglige indsats kun skaber stabilitet og effekt, hvis den også fungerer i hjemmet.

”For nylig fik jeg en ny opgave ind; en familie med et barn, som er diagnosticeret med autisme og ADHD, har svært ved det sociale og ved at opbygge nye relationer. Familien havde oplevet, at tidligere indsatser ikke var lykkedes, fordi relationen mellem barnet og medarbejderen aldrig opstod, og de var derfor skeptiske over for, om DUOS kunne løse opgaven.”

”Men vi lagde et stort arbejde i det og lykkedes med at finde en medarbejder, som både fagligt og personligt kunne udfylde rollen, og de tilbagemeldinger, jeg nu får fra familie og medarbejder, er rørende. Familien fortæller, at barnet har aktiviteter sammen med medarbejderen, de ikke har set i flere år. Barnet glæder sig til, at medarbejderen skal komme, og medarbejder bliver altid mødt med smil og krammere ved ankomst og bliver også sendt afsted med kram og smil.”

👉 Læs mere om, hvilke opgaver DUOS kan hjælpe med: duos.dk/for-kommuner/

👋Er du nysgerrig på et job, hvor du gør en forskel for andre? Ses vi på jobmessen på Kulturværftet i Helsingør i dag?Kom...
03/03/2026

👋Er du nysgerrig på et job, hvor du gør en forskel for andre?

Ses vi på jobmessen på Kulturværftet i Helsingør i dag?

Kom forbi DUOS-standen og mød Navneet og Trine-Emilie fra rekrutteringsteamet og Lia fra ledsageteamet.

Få et hurtigt overblik over jobmulighederne og hør, hvordan det er at arbejde hos DUOS🍀

Vi glæder os til at møde dig ✨

Der er børn, der får en hård start på livet, og så er der børn som Aslak, der får en meget hård start. Syvårige Aslak er...
17/02/2026

Der er børn, der får en hård start på livet, og så er der børn som Aslak, der får en meget hård start.

Syvårige Aslak er svært hjerneskadet og multihandicappet. I Vordingborg får familien hverdagen til at hænge sammen med et fast DUOS-team, hvor tværfaglighed er et nøgleord.

Der er altid to hjælpere omkring Aslak døgnet rundt: én med ansvar for de sundhedsfaglige opgaver og én med fokus på pædagogik.

For familien handler det ikke kun om pleje, men også om relationsarbejde og livskvalitet. Som Aslaks far, Martin, siger:

“Når vi insisterer på pædagogikken, er det, fordi vi ser en dreng, der er glad og gerne vil livet. Vi ved ikke, hvor gammel han bliver, men vi ved, at han er i livsfare hver dag. Derfor er det vigtigt for os, at han har det så godt som muligt, mens han er her. Han skal ikke bare sidde i en stol og få varetaget alt det praktiske omkring sig. Han skal leve livet på den måde, han bedst kan.”

Selvom hverdagen stadig kan være hård, har overgangen til en døgnordning med to kvalificerede hjælpere gjort en konkret forskel i familiens hverdag.

Som Aslaks mor, Sussie, fortæller:

“Hjælpen har gjort, at vi nu kan koncentrere os om at være mor og far.”

Og Martin sætter ord på, hvad det kræver - og hvorfor det betyder så meget:

“Når man står i det, vi har stået i og stadig står i, føler man sig ikke sej eller stærk. Man føler bare, at man ikke gør det godt nok. Derfor er det, der betyder mest for os, at vi har gode hjælpere.”

”Det kræver ekstremt meget at være en god hjælp for sådan nogle som os. (...) De hjælpere, vi har i dag, er fuldstændige uundværlige for Aslak. De gør en kæmpe forskel for ham og for os.”

Læs hele historien her: duos.dk/faglighed-omsorg-og-uundvaerlig-hjaelp/

Tryghed opstår ikke af sig selv. Den bliver skabt. “Det vigtigste for mig er at skabe tryghed for alle, der er involvere...
22/01/2026

Tryghed opstår ikke af sig selv. Den bliver skabt.

“Det vigtigste for mig er at skabe tryghed for alle, der er involveret.”

Og netop dét arbejder Tasja målrettet for i nogle af de mest komplekse forløb, man kan stå i som borger eller pårørende.

Som sundhedsfaglig driftsleder i DUOS arbejder hun eksempelvis med borgere med hjerneskader, multihandicap eller kombinationer af diagnoser, hvor der er behov for både sundheds- og socialfaglige indsatser.

Tasja er bindeleddet mellem borger, pårørende, medarbejdere og kommune. Hun samler trådene, justerer indsatsen og er til stede, også når behovene ændrer sig fra den ene dag til den anden.

For hende handler ledelse ikke kun om drift, men om relationer, nærvær og ansvar, der giver:

🔹 ro hos borger og pårørende
🔹 kvalitet i indsatsen
🔹 kontinuitet i borgerens udvikling – hele vejen

Som hun siger:

“Den tætte kontakt med familierne, medarbejderne og kommunerne er afgørende, hvis jeg skal kunne sikre kvalitet og ordentlighed i den støtte, vi leverer.”

👉 Læs historien om Tasja og driftslederens rolle i de mest komplekse forløb: duos.dk/saadan-skaber-tasja-tryghed/

Rene lever med atypisk autisme og PTSD efter en voldsom oplevelse som udsendt soldat i Afghanistan. I mange år var Janni...
30/12/2025

Rene lever med atypisk autisme og PTSD efter en voldsom oplevelse som udsendt soldat i Afghanistan.

I mange år var Jannie i konstant alarmberedskab. Alt handlede om at få sønnen Rene gennem endnu et døgn.

I dag ser hverdagen anderledes ud. Familien får nu støtte fra et fast DUOS-team af fagligt dygtige hjælpere, der støtter Rene gennem hverdagen og samtidig giver Jannie et tiltrængt pusterum til også at leve sit eget liv 🌱

Rene har haft det samme team af DUOS-hjælpere omkring sig i fem år. Fire faste hjælpere, som hver især understøtter hans personlige udvikling.

Fælles for dem er, at de interesserer sig for Rene som menneske – og for det, der betyder noget for ham.

“Han har brug for mennesker omkring sig, som kan mærke, hvornår der skal skubbes lidt på, og hvornår han har brug for ro. Den balance er vores team rigtig gode til at finde,” siger Jannie.

Et konkret eksempel er Royal Run. En deltagelse, som teamet har brugt tre år på at forberede Rene til.

👉 Læs mere om Renes vej tilbage: duos.dk/renes-vej-tilbage/

🎄Kan man flyve på juleferie til Spanien, når man har ALS og brug for hjælp til alt?”Ja, det kan man sagtens,” siger Char...
22/12/2025

🎄Kan man flyve på juleferie til Spanien, når man har ALS og brug for hjælp til alt?

”Ja, det kan man sagtens,” siger Charlotte.

Hun er hårdt ramt af en unik genvariant af nervesygdommen ALS, sidder i kørestol og kan stort set intet. Men fighterviljen fejler intet 💪 Og med en BPA-ordning via DUOS har hun fået ro og struktur på en stresset krop og hoved.

“Jeg har tre faste hjælpere og fire afløsere fra DUOS på BPA-ordningen. Det er en ordning, hvor jeg er arbejdsleder og selv kan bestemme, hvem der skal være på teamet. Det fungerer godt,” siger Charlotte og forklarer, at hun med årene er blevet lidt af en DUOS-ekspert 🩵

“Da min datter blev syg med ALS, blev jeg faktisk ansat som hjælper på hendes døgnordning under DUOS. Men jeg var jo også pårørende, så den rolle har jeg også prøvet. Og nu er jeg så bruger på min egen ordning. I alle tre roller er min oplevelse, at der er styr på tingene i DUOS. Man kan stole på dem, og man kan stole på, at de også er der i morgen.”

Og fordi Charlotte har fået ro på sin hverdag med et fuldt hjælperteam på plads, kan hun i år besøge sin mor i Alicante i julen – sammen med en af sine hjælpere.

”Vi flyver derned, og man får al den hjælp, man har brug for ude i lufthavnen og i flyet. Så skal vi holde jul sammen og nyde varmen. Det glæder jeg mig til.”

👉 Læs hele Charlottes historie her: duos.dk/haabet-om-en-fremtid/

Adresse

Paradisæblevej 4
Valby
2500

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:30 - 16:00
Tirsdag 08:30 - 16:00
Onsdag 08:30 - 16:00
Torsdag 08:30 - 16:00
Fredag 08:30 - 16:00

Telefon

+4536347900

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når DUOS sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til DUOS:

Del