Vanløse Kropsterapi

Vanløse Kropsterapi behandling af krop og psyke

Vaner, forsvarsmekanismer og kroppen som guideVores hjerne og nervesystem arbejder konstant for at spare energi og holde...
11/11/2025

Vaner, forsvarsmekanismer og kroppen som guide

Vores hjerne og nervesystem arbejder konstant for at spare energi og holde os trygge. Det skaber vaner, gentagne handlinger, som gør hverdagen lettere og forsvarsmekanismer, som beskytter os mod ubehagelige følelser. Begge er automatiske mønstre, men de fungerer forskelligt.

Vaner kan støtte os og føre os fremad, mens forsvarsmekanismer nogle gange holder os tilbage, fordi de skjuler følelser eller behov, vi ikke helt tør mærke. Men kroppen kan være vores guide. Når vi mærker efter hvordan bevægelser, vejrtrækning eller spændinger føles, får vi signaler om hvilke mønstre der støtter os, og hvilke der begrænser os.

Når vi arbejder hen imod noget vigtigt over tid; en drøm, et projekt eller personlig udvikling, består vejen af mange små skridt. Hver dag tæller. Hver erfaring både gode og svære, er en del af processen, der lærer hjernen og kroppen, hvordan fremgang skabes.

Små, bevidste handlinger, at lytte, mærke og gentage, hjælper hjernen og nervesystemet med at skabe nye vaner og mønstre. Over tid bliver disse små skridt til varige forandringer. Hjernen planlægger, nervesystemet følger med, og kroppen giver konstant feedback, så vi lærer os selv bedre at kende og bevæger os fremad med større klarhed og styrke.

23/10/2025

Når støvet har lagt sig

Jeg møder ofte mennesker, som er på den anden side af et kræftforløb.
Behandlingen er afsluttet, håret er måske begyndt at vokse frem igen, og omgivelserne ånder lettet op.
Men indeni er der stadig uro. Kroppen er træt, og hovedet forsøger at forstå, hvad der egentlig skete.

Der er et tidspunkt efter kræft, som ingen forbereder én på.
Når alt det praktiske, medicinske og livsvigtige er ovre.
Når man ikke længere har en plan, et behandlingsforløb, et system omkring sig.

Man skulle tro, at lettelsen kom dér.
Men for mange er det dér, forvirringen begynder.

For hvem er man, når man ikke længere skal kæmpe hver dag?
Når kroppen stadig føles fremmed og sindet stadig leder efter fodfæste?
Når andre omkring én glæder sig over, at “det er overstået”, men indeni føles det stadig uafsluttet.

Der er et særligt tomrum efter alt det voldsomme.
Et sted, hvor man ikke længere er syg, men heller ikke helt fri.
Det er her, kroppen begynder at tale igen.
Og det kan være overvældende.

For alt det, der blev gemt væk for at overleve, begynder at røre på sig.
Træthed.
Følelser.
Et behov for at finde hjem.

Det kræver tid.
Og mildhed.
At begynde at lytte til kroppen, ikke for at kontrollere den, men for at forstå den.
At lade sig selv lande – uden hast, uden mål.

Der er en bevægelse i det.
Langsom, men stærk.
Det handler ikke om at vende tilbage til den, man var.
Det handler om at blive hel i det, der er nu.

For efter kræft kommer livet.
Ikke som før – men stadig livet.

PTSD + KROPSTERAPI= SANDT!Forestil dig at en lyd, en bevægelse eller en lugt pludselig vækker minder om en farlig opleve...
26/08/2025

PTSD + KROPSTERAPI= SANDT!

Forestil dig at en lyd, en bevægelse eller en lugt pludselig vækker minder om en farlig oplevelse fra fortiden. Kroppen reagerer instinktivt: hjertet hamrer, musklerne spændes, og en følelse af panik skyller ind over dig, selvom der ingen reel fare er.

Denne reaktion styres af amygdala, hjernens alarmcentral.

Hos mennesker med PTSD er amygdala ofte overaktiv. Den reagerer på signaler, som normalt ikke ville opfattes som farlige, fordi hjernen stadig tolker traumatiske oplevelser som aktuelle trusler. Samtidig kan forbindelsen mellem amygdala og præfrontal cortex, der normalt hjælper med at regulere reaktioner, være svækket, hvilket gør det svært at berolige kroppen eller tænke rationelt, når en trigger opstår.

Hukommelsen spiller også en vigtig rolle.

Traumatiske oplevelser bliver ofte lagret fragmenteret og følelsesmæssigt intenst via hippocampus, hvilket kan udløse flashbacks, mareridt eller stærke reaktioner på triggere, der minder om traumet.

Her kan kroppen give værdifuld information.
Fordi PTSD ofte manifesterer sig fysisk, gennem spændinger, uro eller vejrtrækningsmønstre, kan arbejdet med kropsbevidsthed og åndedræt hjælpe med at skabe ro i nervesystemet. På den måde bliver kroppen et redskab til at regulere stress og følelsesmæssige reaktioner, så gamle oplevelser ikke længere automatisk udløser alarmberedskab.

Kort sagt viser PTSD, hvordan amygdala, hukommelse og nervesystem er tæt forbundet, og hvordan kropslig opmærksomhed kan blive en vigtig vej til at forstå og regulere reaktioner på traumer.

Derfor giver det mening at gå gennem kroppen, når sindet er pressetVi kender alle følelsen af at være overvældet. At hov...
05/08/2025

Derfor giver det mening at gå gennem kroppen, når sindet er presset

Vi kender alle følelsen af at være overvældet. At hovedet kører på højtryk, hjertet banker lidt hurtigere end det plejer, og vi forsøger at “tænke os til ro”. Men hvad hvis det ikke er hovedet, der skal løse det? Hvad hvis det er kroppen, der kalder på opmærksomhed?

Som kropsterapeuter møder vi ofte mennesker, der lever i et vedvarende pres. Det kan være stress, traumer eller bare liv, der er blevet for meget for længe. Og igen og igen ser vi, hvordan kroppen reagerer, før bevidstheden forstår hvad der sker.

Vagusnerven – kroppens indre reguleringssystem

Vagusnerven spiller en central rolle i kroppens evne til at regulere sig selv. Det er den nerve, der forbinder hjernen med vores organer og påvirker alt fra hjerterytme til åndedræt og fordøjelse. Når vi oplever stress eller fare, sættes kroppen i alarmberedskab, en tilstand, der kan vare ved, længe efter faren er drevet over.

Når vagusnerven er underbelastet eller inaktiv, har vi svært ved at finde ro. Vi bliver let overvældede, urolige, får søvnproblemer eller trækker os fra sociale relationer. Det er kroppens måde at beskytte sig på, men det er ikke en tilstand, vi skal blive i.

Derfor går vejen til ro gennem kroppen

Det særlige ved vagusnerven er, at den primært kommunikerer fra kroppen til hjernen og ikke omvendt. Det betyder, at vi ikke kan “tænke os ud af stress”. Vi er nødt til at arbejde med kroppen, gennem sanserne, åndedrættet og kontakten.

I kropsterapien bruger vi blid berøring, bevægelse og nærvær til at aktivere de dele af nervesystemet, der står for tryghed og hvile. Det handler ikke om at “slappe af” i klassisk forstand, men om at skabe reelle betingelser for, at kroppen kan slippe sit alarmberedskab.

Når overlevelse bliver til tilstedeværelse

Det er vigtigt at forstå, at kroppen ikke er noget, vi skal fikse. Den er intelligent, og den gør sit bedste for at passe på os også når det opleves som uro, spænding eller følelsesløshed.

Kropsterapi inviterer kroppen tilbage til tillid. Ikke gennem pres, men gennem kontakt.

Når vagusnerven aktiveres, mærker mange en forandring: en dybere vejrtrækning, en indre ro, et møde med sig selv, som ikke har været muligt længe. Det er her, healing starter, ikke i hovedet, men i kroppen.
En blid invitation

Hvis du står i en periode, hvor du føler dig presset, udmattet eller afkoblet fra dig selv, så er det værd at spørge: Har jeg givet min krop lov til at reagere? Og tør jeg lytte til, hvad den fortæller mig?

Måske er næste skridt ikke at forstå, men at mærke.

Adresse

Jernbane Alle 34, Street Vanløse
Vanløse
2720

Åbningstider

09:00 - 17:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Vanløse Kropsterapi sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram