Mette & Det der rør sig

25/10/2025

🌿 Rejse og landing

Hvis der er noget, jeg efterhånden har forstået, så er det at blive i nuet.
For planer bliver brudt – og selvom det kan føles voldsomt, når verden pludselig vender på hovedet, mærker jeg en dyb taknemmelighed over alt det, jeg har lært – og stadig lærer – midt i det hele.
Særligt om mig selv.

Om hvor meget jeg faktisk har flyttet mig gennem de sidste ti år.
Fra at balancere på en knivsæg til nu at stå overraskende stabilt og rodfæstet – også når grundfjeldet ryster, og planeterne skifter plads.

Jeg ser, hvordan ting, der engang føltes uoverstigelige, nu mødes med ro og naturlighed.
Fordi jeg i dag kan mærke mit eget kompas – og tør bede om det, jeg har brug for.

Jeg taler til mig selv med kærlighed og uden fordømmelse, og jeg ved, at alt, hvad jeg har brug for, findes i mig.

Når bølgerne går højt, formår jeg oftest at trække vejret igennem det og bevæge mig med, i stedet for at holde vejret og stivne.
Jeg siger ikke, at det ikke kan være voldsomt – men det føles ikke længere som en kamp.
For her har jeg både handlekraft, kreativitet og overblik. Jeg kan se, hvad der er mit, og hvad der hører andre til.

Det betyder ikke, at jeg har groet vinger – det er stadig hverken kønt eller elegant – men det bliver lettere, mere levende.

Jeg er kommet et så meget bedre sted hen, siden dengang jeg sagde “no more bullsh*t” – fordi det ganske enkelt blev mere skræmmende at blive, end at træde ud i det ukendte.
Derud, hvor energien er.

Og den rejse – den stopper jeg aldrig igen. ✨

________________________________________

💚 En ny begyndelse i Vejle

Og nu er jeg landet.

I Vejle.

Med åbent hjerte og åbne hænder.
Her har jeg skabt et sted, hvor alt det, jeg har lært og mærket gennem årene, får lov at udfolde sig – et sted for ro, bevægelse og forankring.

🌿 Kropsterapi i Vejle – en invitation til dig, der mærker et kald
Der er en bevægelse i kroppen, som ikke altid kan forklares – men som kan mærkes.
Jeg tilbyder kropsterapi i Vejle, hvor du bliver mødt med nærvær, respekt og ro.

Her er der plads til dig, præcis som du er – uden krav, uden pres – med åbning ind i det, som bevæger sig i dig lige nu.
Du behøver ikke være “klar” eller “færdig”.
Du skal bare være dig.

Hvis du mærker, at det er tid til at lytte til kroppen, er du hjertelig velkommen.
💚
Mette Minke

28/02/2025

Det der rører sig, er spørgsmålet: Hvorfra vælger jeg?

For små tre år siden havde jeg en oplevelse af at være fyldt op af en stor, utæmmet, sort vildhingst, der stod på bagbenene, skreg og fægtede med forbenene. I dag oplever jeg en stor ro, som jeg bedst kan beskrive som følelsen af at have den samme hest stående og græsse stille i solen.

Den ro har også gjort, at hvor der før var voldsomme lyde, støv i luften og en følelse af kaos, hvor det var svært at navigere, har jeg nu fundet en måde at være til stede på. Nu kan jeg høre almindelige lyde som fuglefløjt og vindens susen, og ikke mindst har jeg fået en klar horisont og god sigtbarhed.

Det er første gang i mit liv, at jeg har fundet denne ro. Derfor er jeg nu også blevet i tvivl om, hvorvidt jeg er blevet bange for at miste den – og dermed udsynet. Måske begynder jeg at vælge mine handlinger ud fra ønsket om, at alt skal forblive i ro, i stedet for at stole på, at det er okay, hvis hingsten vågner og måske endda sparker lidt i jorden. Jeg ved, at roen sagtens kan falde på plads igen. Det skal jeg lære at dosere, for jeg ønsker ikke at blive fanget i frygten for at prikke til dette fine dyr, når det faktisk er det, der skal til for at skubbe til min komfortzone.

Jeg har nu været tilbage i Indien og Ta**ra Yoga Ashramen i små syv uger, og det har været en stor oplevelse for mig. Det har været utroligt at mærke, hvordan jeg er her denne gang i forhold til sidste år, hvor jeg deltog i alt, hvad jeg overhovedet kunne overkomme, for at få så meget med som muligt. Det er et hårdt program, og det gav bestemt pote.

Denne gang er jeg kommet med en helt anden tilgang: Hvad er godt for mig? Dybest set har jeg vel kun deltaget i halvdelen af programmet og har slet ikke været så aktiv i at opsøge fællesskabet som sidst. Det har været så sundt for mig at mærke efter, hvad jeg havde brug for, og også at få lov til at se, hvor meget jeg har bevæget mig fra sidst, jeg var her, til nu.

Det giver mig en kæmpe tro på, at jeg er kommet langt i min proces, og at jeg kan holde den kørende med de værktøjer, jeg allerede har i min baglomme. Dermed ikke sagt, at jeg ikke vil søge nye værktøjer, men jeg ved, at jeg kan navigere i processen med det, jeg allerede har – med den nysgerrighed og opmærksomhed, jeg har opnået.

Det giver mig glæde, tryghed, stolthed og en tro på, at min verden helt sikkert vil fortsætte med at have kæmpe bjerge og dybe dale – og at mine bjergben er blevet mere robuste.

14/12/2024

Det der rør sig er mit skifte fra hovedarbejde til kropsarbejde.

I 3 årtier har jeg i gennemsnit sovet 4 timer pr døgn, og har haft så opspændt et nervesystem, at jeg har oplevet at skulle stå helt oppe på det yderste af neglene for at løse mine opgaver. Det har medført, at Jeg af flere omgange har været belastet i en sådan grad, at jeg faktisk ikke har været i stand til, hverken at huske eller læse. Da jeg for 4. gang igen lå helt ned med en solid belastningsreaktion, diskuterede jeg med mig selv, om jeg nu skulle give op eller træde reelt ud af sporet. Dermed mener jeg at gå efter det jeg både oplevede som værende spændende, men også helt usigeligt skræmmende, for forhåbentlig derigennem at genvinde min mulighed for at kunne anvende mit hoved igen. Samtidig med at jeg ønskede at finde en vej til at leve et fuldt og bæredygtigt liv. Jeg valgte det sidste -

Nu sover jeg bedre, læser bøger og optager ny viden, af den slags min nysgerrighed ikke kan leve foruden - og forsøger at give slip på næsten alt andet.
Det der er blevet mig klart, er at jeg kan navigere når jeg kan sanse min krop. Har jeg sanset, så behøver jeg ikke at huske, for så ligger det integreret i min krop - og jeg kan tilgå det fra et universelt sted.
Så det at sanse og at være, er blevet min vej.

At sanse og at være, var også det, der fik mig i gang med min rejse i sin tid. Først da jeg blev opmærksom på sansningen i forbindelse med intens udøvelse af yoga asana´s( stillinger/flow) og siden i kropsterapien, som også bygger på det at mærke sig selv i bevægelsen...
Da jeg startede på kroptserapi uddannelsen – var jeg godt klar over at det var den sværeste opgave jeg overhovedet kunne give mig selv, men jeg kunne også mærke at der var noget der resonerede i mig - så det blev need to do ... Den gang var min krop en stor sammentrækning i angst, der til hver en tid kunne implodere – men det kunne jeg ikke mærke, for jeg havde aldrig prøvet andet, så jeg troede at det var sådan alle oplevede livet... men nu, efter at mit nervesystem er blevet mere elastisk – kan jeg mærke angstens sammentrækninger og roens adgang til sansning og dermed en større balance.

Selv om viden og forståelse er magt – så er den også kontrol! Derfor øver jeg mig i at turde slip min ide om alt hvad jeg skal gøre, lære og forstå… for i stedet at læne mig ind i nuet, hvor jeg prøver at sanse hvad jeg kan og har lyst til at være i. Ikke forholde mig til min ”ide” om hvem jeg er, men faktisk sanse hvad min krop er åben for. Det har givet mig en langt større bane at spille på – når det lykkes – og et mere både spændende og fredeligt sted at være i, i mig selv…

05/12/2024

Det, der rører sig, er længslen efter langsomheden – for i den kan jeg nå at mærke mig selv

Længslen efter langsomheden er overvældende i mig, og dybest set er det angsten for at tabe langsomheden - og dermed sansningen af mig selv og nuét - der har stresset mig mest, de sidste 8 måneder i Danmark. Dette er opstået, efter at have levet og dyrket langsomheden i Indien gennem 5 mdr., hvor jeg var indskrevet på en Ta**ra Yoga lærer uddannelse (Traditionel Ta**ra Yoga er en videnskab, der lærer kroppen at meditere. En praksis der faciliterer at kunne give slip og guider dig ind i dig selv, og til din egen intuition)

Det jeg havde med hjem, var sansningen af ”et indre kompas”. For første gang i mit liv kunne jeg mærke hvad jeg følte og havde brug for, og jeg havde øvet at kommunikere det konstruktivt – for hvad hjælper det, at jeg kunne mærke en masse, hvis jeg ikke havde et sprog for det? Og det havde jeg dybest set ikke tidligere. Så på lige fod med Ta**ra Yoga – og al dens kraft - øvede vi også, Non Violent Communication(NVC) og NLP. Det har ikke kun hjulpet mig med at kommunikere eksternt, men også at blive opmærksom på hvad det faktisk er jeg går og siger til mig selv og andre...
Jeg var godt klar over, at prøven stod i at kunne blive i langsomheden og nærværet, når jeg uden for ashrammen kom i udfordrende omgivelser – som f.eks. den danske kultur af effektivitet og præstation. Jeg kan ikke sige at jeg har kunnet "holde” den. Jeg troede faktisk jeg havde “tabt” den af flere omgange, men nu efter at have arbejdet alene og fokuseret - med alle disse nye værktøjer af mine - må jeg med glæde konstatere, at jeg endeligt har mærket og forstået at det indre kompas er en del af min “fabriks indstilling” - Og det har givet mig håb og en retning.

26/11/2024

Det, der rører sig, er det at blive set, mødt og forstået -



Jeg har haft en unik mulighed for virkelig at mærke min egen sårbarhed, idet mit højre knæ blev alvorligt skadet for et år siden i Indien. Mit højre knæ, som i den grad symboliserer min frihed og evne til at kunne løbe væk eller forsvare mig - ja, jeg vil gå så langt som at sige, at det handler om min grundlæggende selvforståelse... det at kunne strække mine knæ og stå rank... Det blev på et sekund vendt rundt til at jeg skulle lære at forstå, at det ikke er alt jeg kan tage mig sammen ud af. Man kan ikke gå ordentligt - lige meget hvor meget man tager sig sammen - når eksempelvis 3 ud af 4 “barduner” i et knæ mangler…



Det har været en barsk læring, og jeg er stadig i proces. Processen har også åbnet op til en dyb sårbarhed - og til en helt nødvendig egenomsorg. Det med egenomsorgen har generelt været med armen vredet rundt på ryggen... altså, ikke fordi jeg elegant fandt min vej i det - mere fordi min skønne krop endte med at råbe så højt og indtrængende til mig - at jeg hellere vil “føde børn”, end at mærke det igen… Helt konkret endte jeg op med at sidde 4 uger alene i en hængekøje i Indiens jungle, og kikke på fuglene og aberne... i forsøget give slip på at skulle noget som helst – bare være... Det var super hårdt, for jeg havde så mange ideer om hvad jeg skulle have opnået i den tid... men det var nok også den vigtigste læring jeg kunne have opnået - ser jeg nu....



Det at komme i kontakt med en så dyb sårbarhed i mig selv, har gjort at jeg nu er blevet opmærksom på, hvor voldsomt jeg faktisk oplever det ikke at blive set, mødt og forstået, i min sårbarhed... At det kan blive til et overgreb, når jeg bliver fortolket. Det at mærke, hvor voldsomt det opleves, når jeg lader min indre kompasvisning blive slået ud af kurs - når jeg lader andre tage over og fortolker og klapper min angst/sårbarhed ned, med den bedste intention, men uden nærvær og indføling....
Det gør, at jeg er blevet en kende (nogle personer vil sige, jeg er grænsende til irriterende), fokuseret på at sikre, at jeg bliver forstået.
Ja, og det har givet mig fokus på selv at spørge, lytte ind og ikke tro.... Og når jeg fanger mig selv i at tro - så forsøger jeg som minimum at tie stille i stedet for at vælte ud med min virkelighed i absolutter...
Igen, det er hverken kønt eller elegant - men det må være sådan, til jeg har fundet formen.

Kærligst Mette

12/11/2024

To be honest in the core – is the only way to maintain bliss in this world...

Rejsende I at udfordre mig selv, i hvad mit nervesystem synes, er både spændende og skræmmende. For her at motionere mit nervesystem, så det bløder op fra stivhed, hårdhed og kontrol – til at kunne være åben blødt, fleksibelt og balanceret – også når båden gynger.
Hvis der er noget som kendetegner mig – så er det at jeg er mega træt af at være låst fast i gamle overlevelsesstrategier og ikke at have tilgang til mit eget indre kompas – for hvem er jeg når jeg ikke er bange?
Og for 5 år siden, endte jeg i desperation op med at sige, ”ikke mere bullsh*t”. Det var ikke kønt eller elegant, og jeg har bestemt skulle finde mine ben i processen – og jeg har siden gået målrettet efter at opløse de forældede overlevelsesstrategier jeg har kunnet/turdet få øje på, og har kunne konkretisere.
Det har været en proces at komme dertil hvor jeg er nu. Idag har jeg større opmærksomhed i ikke bare at gøre/svare som jeg plejer…. I en periode var jeg der, hvor jeg faktisk, på rygmarvs niveau, havde fået inkorporeret at gøre/vælge det modsatte af hvad jeg plejede at gøre, ud fra filosofien: ”Hvis du vil have et andet resultat end det du plejer, så er du nødt til at gøre noget andet…” Denne metodik fik bestemt ført mig nye steder hen. Det var skræmmende og åbnende, og gav mig også helt nye indsigter og perspektiver, på hvad jeg faktisk kan lide og kan være i…
Undervejs har jeg også trukket trosser som identificerede mig… og helt konkret har jeg pt. ingen ide om, hvor og hvordan jeg skal leve, efter min tur til Indien og Peru, som er min foreløbige plan for det kommende halve år…



Det jeg kan mærke pt., er at jeg fremadrettet gerne vil

leve og bevæge mig i naturen og lyset,
have et liv hvor jeg bruger kroppen i det daglige – og derigennem holder mig smidig,
at jeg gerne vil have en horisont at skue ud over,
at det gerne må være varmere end i Dk,
at jeg gerne vil være selvstændig og
bo i et community hvor menneskene der har en fælles intention om et bæredygtigt projekt som eks. Permakultur drift og udvikling, et behandlerfællesskab?
Jeg er spændt på yderligere afklaring.


I dag prøver jeg at mærke efter, i stedet for bare at vælge det modsatte af ”plejer”. Det giver god mening i mig nu, hvor det også er blevet mere tydeligt for mig hvor ”energien” er.

Det har været en barsk og lærerig tur – og jeg har grædt, grint og været ved at flække på tværs i frustration, angst, depression, smerter og gab… og det gør jeg til stadighed. Men jeg oplever også at jeg i dag står mere i en betragter position – hvor jeg oftere nu kan stå med ro, nærvær, overblik og med mine sansers brug intakt – betragte og agerer – til forskel fra tidligere, hvor jeg blev opslugt af bådens udslag og derfor kun kunne reagere på bådens rullen i bølgerne … jeg blev taget af situationen…



Og hvorfor skriver jeg denne statusopdatering? Jo, jeg nu er klar til at sige farvel og tak til min måske største skræk her i livet – AT STÅ FREM. Det er derfor uhyggelig sårbart for mig sådan at gøre mig synlig, men også helt nødvendigt, for at kunne massere skammen og angsten væk. Jeg har derfor bestemt mig for at begynde at skrive en ”blog”, hvor jeg vil dele nogle af de tanker og sansninger jeg får undervejs, ind i det for mig både spændende og skræmmende. Igen, det bliver med stor sandsynlighed hverken kønt eller elegant – og du har ikke bedt mig om at tage yderligere plads i dit liv – så jeg vil bede dig om enten at bruge mine delinger til evt. at spejle dig i, at scrolle videre eller at sætte vores FB-venskab på hold 😊til denne øvelse af mine, er gået i sig selv igen.

Kærligst Mette

15/05/2022

Hvem er dette ikke relevant for 😊

🌿KAN EN MAVEFORNEMMELSE VÆRE STARTEN PÅ EN FORANDRING I DIT LIV?
Når vi mærker en mavefornemmelse, så er det et signal om, at vi står foran noget vigtigt. Måske endda foran noget, hvor vi kan skabe en forandring i vores liv.

Derfor handler vores nyeste podcast om mavefornemmelser🌿

Manuvision partnere og undervisere på vores uddannelse, Angela Jørgensen og Filip Rankenberg fortæller i podcasten bl.a. om:

👉Hvad er en mavefornemmelse – og hvordan lytter vi til den?
👉Hvordan kan vi bruge mavefornemmelsen til at forandre noget i vores liv?

Der er links til podcasten i første kommentar ▶️

God Store Bededag☀️🌸

27/01/2022

🦉Vidste du, at man ved ManuVision kropsterapi, formår at balancere også mennesker med hårdt belastede nervesystemer?

Lyt til denne indsigtsfulde podcast om PDST og behandlingen af samme - den giver også mod til andre mennesker, der lider af stress, angst eller depression ♡

NY PODCAST: PTSD OG KROPSTERAPI
Kan kropsterapi hjælpe tidligere udsendte soldater med PTSD? Det spørgsmål har været udgangspunkt for et forskningsprojekt i Manuvision kropsterapi, og i denne podcast kan du høre Mortens fortælling om forløbet.

Morten Kjelmann udviklede PTSD, efter han i 2009 havde været udsendt i Afghanistan i Helmand-provinsen, og fortæller i podcasten, hvordan kropsterapi fik ham til at mærke sig selv igen.

Du finder podcasten i din podcastapp eller på manuvision.dk
God fornøjelse 😊

24/01/2022

Min helt fantastiske underviser Mette i aktion, og et meget smukt eksempel på hvordan en kropsterapeutisk behandling kan forme sig.

HVORDAN BEARBEJDES FØLELSER I KROPSTERAPI? - OG HVORFOR LÆNGES MANGE MENNESKER EFTER AT MÆRKE SIG SELV?
Det kan du få et lille kig på i DR's udseendelse "Følelsesansens ABC - vejen til helbredelse". Der er link til udsendelsen i kommentarerne til dette post.

Udsendelsen viser Manuvision kropsterapeut Mette Steen lave en behandling, hvor følelser bearbejdes og forløses gennem kroppen.

Det er netop det, som alle Manuvision kropsterapeuter hjælper mange klienter med. Og det, som mange klienter længes efter. For når vi kan mærke vores krop og følelser, kan vi leve i overensstemmelse med det, som føles rigtigt for os🙌

Hvis du vil springe direkte til Manuvision behandlingen, kan du starte afspilningen 11:24 inde i programmet. Find linket i kommentarsporet👇

God fornøjelse med det😀

16/01/2022

Min oplevelse af at have ondt i ryggen, inklusiv diverse diskusprolapser, har fulgt mig det meste af mit voksne liv. Disse smerter har gjort mig undersøgende på, både det etablerede sundhedssystem, hvor jeg selv kommer fra, men også det alternative.

Jeg har søgt en tilgang til hvordan jeg selv kan forstå og arbejde konstruktivt med smerterne. Det har været vigtigt for mig selv at tage ansvaret for dette – for det er min krop og jeg er den eneste der reelt kan mærke hvad der sker i den, og hvad den har brug for. Det kan ingen anden fagperson gøre for mig, selv med den længste uddannelse bag sig...
Dette har været en lang rejse, og min oplevelse har været at jeg oftest er blevet mødt med løsningsforslag til at afhjælpe symptomer - ikke årsagen.

Det jeg er kommet frem til er, at jeg ikke kan træne, masseres, manipuleres, opereres eller tale mig ud af smerterne alene, men at jeg nødvendigvis må ind og åbne kroppen og løsne de traumer, fysiske såvel som psykiske, der sidder ”lagret” i kroppen.
Det er en erkendelse, der har været længe undervejs. Men; da jeg mærkede og forstod effekten af kropsterapi, blev jeg klar over at det er den vej jeg skal gå - derfor er jeg nu under uddannelse til ManuVision kropsterapeut – både for min egen skyld, men også for at kunne hjælpe andre mennesker til samme oplevelse af personlig udvikling og frihed til bevægelse.

Det der kendetegner netop Manuvision kropsterapi, er et dybt arbejde med indføling i klient/behandler relationen og evidensbaserede specialkompetencer i behandlingen af et belastet nervesystem.

Det er derfra jeg kan guide dig. Selve arbejdet med at åbne op og gå ind i kroppens låsninger - kan kun du gøre.

Personlig udvikling er en naturlig konsekvens af dette og du vil blive i stand til at slippe de fysiske og psykiske traumer, der har været fastlåst i din krop.

Er du klar oplevelsen af at dit følelsesregister bliver vakt til live og dine overlevelsesmekanismer sat på prøve, under en behandling, så klik på linket til min kalender. Så kan vi mødes i klinikken hvor du modtager en behandling og også får nogle understøttende træningsøvelser med, til de låsninger som vi sammen er enige om trænger til lidt mere kærlighed😊

Du er også meget velkommen til at ringe til mig på 42710061, for en uddybende samtale, hvis du ønsker

15/11/2021

- Føler du dig overvældet og mast i den hverdag du på alle måder forsøger at få til at hænge sammen?

- Insistere din krop på din opmærksomhed, gennem smertende skuldre, ryg, knæ eller ved søvnløse nætter, uro og træthed?

- Fylder stress, chok eller traumer i dit liv?

Så kan Manuvision kropsterapi være den behandlingsform, der leder dig frem til at kunne opleve din verden fra et mere roligt, rummeligt sted i dig selv, og hvor smerterne træder i baggrunden.

Jeg hedder Mette Minke og jeg er på 2. år i at uddanne mig til Manuvision Kropsterapeut. For mig er det uendeligt interessant og helt nødvendigt, at arbejde med sammenhængen mellem krop, tanker og følelser, for derigennem at kunne at løsne spændinger bag kroppens symptomer. Jeg mærker selv nødvendigheden af, og ikke mindst fordelene ved, at skabe balance i mit nervesystemet og sætte gang i kroppens naturlige helbredelsesprocesser.