17/10/2025
Hun venter…
Venter på svar, på de 2 streger, på mirakler, på et tegn. På at det skal blive hendes tur. At ensomheden skal være fortid. Tiden føles tung, som om verden bevæger sig, mens hun står stille. I stilheden gemmer sig håb og frygt på én gang – håbet, der holder hende oppe, og frygten for endnu en skuffelse, der trækker hende ned.
Hun håber.
Selv når hun lover sig selv, at hun ikke vil mere. Håbet føles både som et lys og som et sår, men hun kan ikke slippe det. Noget i hende nægter at give op, nægter at tro, at drømmen er forbi. Alternativet er stadig for svært at forene sig med. For dybt inde ved hun, at hendes “en dag” stadig findes.
Hun knuses…
Når det endnu engang ikke lykkes. Når kroppen gør ondt, og hjertet endnu mere. Når den ene streg kommer frem på testen måned efter måned. Når håbet bliver slukket. Når hjertet stopper med at slå. Når hun står med tomme hænder og en tung stilhed, hvor der før var håb. Hun mærker sorgen helt ind i sjælen, og alt føles skrøbeligt – også hun selv.
Hun rejser sig…
For kærligheden i hende er større end smerten. Hun rejser sig, fordi hun nægter at lade mørket vinde. Fordi hun bærer et mod, som kun dem, der selv håber i mørket, forstår. Dag efter dag holder hun fast i drømmen, selv når den føles langt væk. Hun kan ikke give op. Hun vil ikke. For kærligheden til det barn, hun endnu ikke har, er stærkere end frygten for aldrig at få sit største ønske opfyldt, stærkere end ventetiden, end alt andet.
Måske du kender “hende” eller måske du er hende?? .
Hvis du er “hende” så vid, at du ikke er alene. Jeg ser dig. Jeg forstår dig. Og jeg sidder klar, hvis du har brug for at række ud. 💛 Ingen skal være alene