31/01/2026
Efter interviewet i Politiken forleden er min indbakke eksploderet med henvendelser om hjælp til udtrapning af pregabalin og gabapentin. Måske fordi min praksis blev beskrevet som et ”behandlingstilbud”.
Det er det ikke. Det er bare mig. Jeg kan desværre ikke tage alle ind – og jeg vil heller ikke.
Man skal ikke være nødt til at gå til privatpraktiserende psykolog for at komme sikkert ud af en medicin, man har fået ordineret af lægen. Det gælder gabapentinoider såvel som psykofarmaka generelt. Det ansvar ligger hos sundhedssystemet. Og det burde ikke koste noget. Man har jo hverken bedt om problemet eller været ordentligt advaret om det, da man sagde ja til medicinen.
Det piner mig at måtte afvise mennesker. Både fordi der er så få steder at henvise til i Danmark – men især fordi jeg ved, at vi faktisk >har< den nødvendige viden om udtrapning og lægemiddelafhængighed til at hjælpe.
Denne viden er bare ikke det, man typisk møder hos lægen eller i systemet. Den findes, den har bare svært ved at nå derud og blive taget alvorligt i praksis. Af og til bliver den direkte modarbejdet - måske fordi den er ubelejlig og ligger for langt fra den fortælling, man har bygget op omkring moderne lægemidler.
Derfor vil mit fokus i endnu højere grad være at få det, vi faktisk ved, ind i systemet og ud til vores alles læger, psykiatere, sygeplejersker og andre relevante faggrupper, så problemet kan løses dér – eller endnu bedre: slet ikke opstå.
Derfor har jeg den kommende tid intensiveret mit arbejde med både politikere på Christiansborg og journalister for at skabe opmærksomhed om sagen.
Hvis du selv – eller nogen tæt på dig – har stået alene med det her, så ved du hvorfor det ikke er i orden.
Del gerne, hvis du mener, at sundhedssystemet skal tage ansvar for den skade, det selv har været med til at skabe.
Og til jer, der har skrevet: Jeg hører jer. Og det her arbejde er for jer. Også selvom jeg ikke kan tage jer ind som klienter.
Foto: Katrine Borre
