06/10/2025
Perspektiver på psykisk sygdom - ifølge nyeste forskning indenfor traumevidenskaben❤️
Mange tror stadigvæk, at psykisk sygdom handler om at have et “sygt sind” – en fejl i hjernen, der ofte forsøges at blive reguleret eller dæmpet med psykofarmaka.
Men flere af verdens førende traume- og psykologiforskere peger på noget helt andet:
De samstemmer med bred enighed i et fælles perspektiv, nemlig at psykiske symptomer og udfordringer ikke handler om at sindet tilfældigvis bare er blevet sygt - det handler heller ikke om det steotypiske billede af at psykisk sygdom skaber uoprettelige symptomer man ikke kan hele fra.
Nyeste forskning på området viser nemlig at det der defineres som 'psykisk sygdom' derimod er skabt med afsæt i vigtige overlevelsesstrategier, som engang har været nødvendige for at beskytte mennesket.
❤️Chefpsykolog Lars J. Sørensen beskriver det sådan:
“Psykisk sygdom er ikke sygdom i traditionel forstand, men fastlåste måder at overleve på.”
Når du som barn har oplevet overvældelse, svigt, traumer, utryghed eller følelsesmæssig kulde, udvikler du automatiske strategier for at kunne holde livet ud, for som barn er du afmægtig og samtidig afhængig.
💡 Du lærer at være stærk, så du ikke mærker smerten.
💡 Du lærer at tilpasse dig, så du ikke bliver forladt.
💡 Du lukker ned og dissocierer, så du ikke overvældes af følelser og ubehag.
Disse strategier ovenfor var engang intelligente løsninger – men hvis de fortsætter, så begynder de før eller siden at skabe symptomer på bla angst, adhd, add, depression, stress, tomhed, ocd, K-PTSD, overkontrol eller spiseforstyrrelser ect.
Det, der engang reddede dig, bliver derfor om muligt i sidste ende det, der holder dig fast og som deraf bliver kaldt 'sygt' eller som forsøges dulmet og medicineret væk.
❤️Kroppen husker, selv når du har glemt og fortrængt.
Ifølge Bessel van der Kolk, forfatter til “Kroppen holder regnskab”, er traumer ikke bare noget, der sker i sindet – de sætter sig i nervesystemet, i musklerne og i kroppens rytmer. Det betyder, at vores tanker, følelser og krop konstant forsøger at beskytte os mod noget gammelt, som stadig føles farligt, selvom vi ikke længere lever i fortiden. Dog kan nervesystemet ikke skelne mellem hvad der hører fortiden og nutiden til, hvis noget i nutiden minder om noget ubehageligt eller farefuldt fra fortiden.
❤️Gabor Maté: Symptomet er ikke fjenden
Lægen og traumeeksperten Gabor Maté minder os om, vigtigheden af at se sindet med en helhedsorienteret tilgang, og han påpeger herpå følgende:
“Spørgsmålet er ikke, hvad der er galt med dig, men om hvad der er sket med dig.”
Når vi forstår symptomer som vigtige budbringere af smerte, og ikke som decideret fejl i psyken, så kan vi begynde at møde os selv og vores smertelige følelser og reaktioner med nysgerrighed i stedet for skam.
Heling handler altså ikke om at fjerne de ubehagelige symptomer, men om at forstå deres funktioner, for de 'syge og rigide reaktioner og følelser' i nutiden er skabt som konsekvens af at det på et tidspunkt har prøvet at beskytte os imod noget i fortiden - heraf ofte følelsen af kontakt, tryghed og kærlighed.
❤️Stephen Porges: Nervesystemet beskytter - det saboterer ikke sindet bevidst.
Den amerikanske neurofysiolog Stephen Porges, ophavsmand til Polyvagal-teorien, påtaler, at vores nervesystem hele tiden vurderer, om vi er i tryghed eller fare.
Når vi oplever utryghed i nutiden, går kroppen automatisk i kamp-, flugt-, frys- eller tilpasningsrespons (fawn).
Vores instinktive reaktioner, tolkninger og følelser kan altså ikke med rette bare anses som værende tegn på defekter i sindet eller psykisk sygdom, selvom de kan hæmme og begrænse os – for istedet for er de et biologisk forsvarssystem som har til hensigt at sikre os overlevelse og tryghed.
❤️Fra sygdom til sammenhæng
Når vi ser psykiske udfordringer som udtryk for rigide overlevelsesstrategier i stedet for “sygdom”, så åbner det op for en helt anden vej til trivsel og heling.
✨ Vi begynder derved at møde os selv med forståelse i stedet for skam.
✨ Vi lærer at aflæse vores kropslige signaler i stedet for at overhøre dem.
✨ Vi ser symptomerne og vores følelser som et råb om kontakt og regulering – og ikke som et problem, der skal fikses eller dulmes.
Heling sker, når de reaktioner, der engang måtte blive skabt grundet utryghed og overvældelse, endelig får lov til at blive udtrykt med mindre regiditet. - og dette kræver at vores krop mærker at vi trygt kan leve, nyde og være i kontakt i nutiden uden at skulle være utrygge og på vagt.
I stor kærlighed, Bolette Meisner -integral psykoterapeut, traume terapeut, par terapeut, healer mm.
