22/01/2026
Jeg har for nylig været på kursus i arbejdet med Snoezelhuset og sansestimulering.
Og det ramte noget meget grundlæggende i mig.
Hvis du ikke kender Snoezelhuset, så er det et sansemiljø.
Et sted hvor lys, lyd, bevægelse, berøring og kropslige input bruges bevidst til at støtte nervesystemet.
Men egentlig handler det ikke kun om et hus.
Det handler om sansestimulering som tilgang.
For ADHD starter ikke i tankerne.
Det starter i nervesystemet.
Sansestimulering handler om regulering frem for kontrol.
Om at møde et menneske der, hvor det er, ikke hvor vi synes, det burde være.
Og om at bruge sanserne som en direkte vej ind i kroppen, uden krav om forklaringer eller præstation.
Man kan arbejde både med low arousal og high arousal.
Ikke som modsætninger, men som nødvendige muligheder.
Low arousal kan give ro.
Færre indtryk. Lavere tempo.
En pause fra støj, krav og konstant indre aktivitet.
High arousal kan noget andet, som ofte bliver misforstået.
Det kan give energi til vores “dovne” ADHD-hjerne.
En hjerne, der ikke er doven, men understimuleret.
En hjerne, der keder sig, mister fokus og lukker ned.
Når stimuleringen er den rigtige, sker der noget.
Pludselig er der nærvær. Retning. Engagement.
Noget der faktisk ikke keder os, men vækker os. 🙌
Det stærke ved sansestimulering, både i Snoezelhuset og i hverdagen, er, at kroppen får lov til at gøre arbejdet.
Man skal ikke tage sig sammen.
Man skal ikke tænke sig til regulering.
Jeg kunne selv mærke effekten i min egen krop.
Hvordan mit åndedræt ændrede sig.
Hvordan kroppen enten faldt til ro eller blev mere vågen, alt efter hvilke stimuli der var i spil.
For mange børn, unge og voksne med ADHD lever i konstant ubalance.
Enten overstimulerede eller understimulerede.
Sansestimulering kan skabe et mellemrum, hvor nervesystemet får mulighed for at justere sig selv.
Og det er dér, udvikling begynder.
Ikke gennem vilje.
Men gennem regulering. 💙🌻
Hvad hjælper dit nervesystem, når det enten larmer for meget eller keder sig?
Del gerne. Jeg læser med 🍀😊