Sanseriet by Rikke Guldbrandt

04/10/2025

Vi fik fint føgeskab af en musvåge henover de smukke klitter, hvor lyngen stod så smukt. Naturen på Fanø er ikke til at tage fejl af. Her er bare SMUKT.

02/10/2025

22/02/2025

Taknemmelighed er dét ord, der dukker op som det første, når jeg kigger ud over horisonten. Voderup klinter ligger med udsigt til Sønderjylland og Tyskland.

Min mand har altid holdt af at være ved vandet. Han er vokset op med udsigt til færgefarten i Korsør, dengang der stadig var forbindelse mellem Sjælland og Fyn via Storebæltsfærgen, inden broen kom til.

Vi kan begge huske den glæde, som børn ved at sejle mellem farvandene i Danmark. Min familie boede i Jylland, så dengang var det Odden Ebeltoft, der bragte mig tættere på mit ophav.

Måske var det derfor vi aldrig skænkede det en tanke, at der også var færge til vores lille ø. Det var hvert ikke noget problem for os, og er det stadigvæk ikke.

Havet giver mig en fornemmelse af at være en del af noget større. Jeg får en ro i krop, og sind, når jeg begiver mig afsted langs kysten. Her får alle sanserne lov til at registrere hver deres indtryk, uden de store forstyrrelser udefra. Her er fredfyldt, næsten uanset havets tilstand.

Tak er kun et fattigt ord, i forhold til hvad der sker inde i mig.

01/02/2025

En stille morgenstund med god tid til at vågne, nyde morgenkaffe i sengen med pelsterapeuterne. Podcast og strikketøj.

Tid til at spise morgenmad, inden turen med Hjalmar gik mod Eriks hale. Vandet er stille, duften af hav rammer mine næsebor. Badehusene ligger på rad og række, til sommer vrimler det med glade badegæster.

I formiddag lå stranden næste øde.

En gåtur langs kysten med udsigt til Langeland. Det kan noget at kunne se langt. Høre havet og vadefuglene, der hygger i flok. Lyder af edderfugle skaber ro og ikke mindst et smil på læben.

Et øjeblik af taknemmelighed og ro forplanter sig i min krop. Den føles lidt tung og vintertræt. Heldigvis går vi mod lysere tider.