04/07/2023
HVAD BETYDER SMERTERNE?
Når vi arbejder med META sundhed, handler det om at se bagom smerterne og skavankerne i kroppen, for at forstå, hvad den bagvedliggende årsag egentlig er. Hvis vi forstår den, kan vi arbejde på den og fjerne den, så vi ikke bliver ved med at få de samme typer smerte/skavanker igen og igen 💪
Fjerner vi ikke den bagvedliggende årsag, vil det jo kun være symptombehandling.... det kan dulme smerten her og nu, men årsagen til den vil jo stadig være der 🙅♀️
Louise Hay er en af de mest kendte inden for META sundhed - hendes grundfilosofi er, at vi selv skaber alle vores oplevelser. Vi skaber også vores egne sygdomme. Det gør vi, fordi vi mennesker alle lider under en vis grad af selvhad, skyldfølelse og tanken om at vi ikke er gode nok 😕 De mest ødelæggende mønstre er bitterhed, kritik og skyldfølelse.
Men det er bare tanker, og en tanke kan ændres. Og når vi lærer at give slip på fx bitterhed, kan selv kræft opløses ❤️ Vi skal lære at elske os selv og at tilgive ❤️
Jeg kan varmt anbefale bogen "Helbred dit liv", som nærmest er en bibel for mange. Her gennemgår hun hele kroppen og alle skavanker, så du kan lære at gå bagom sygdommen og arbejde på at løsne op for det, der har sat sig som fysisk smerte eller skavank. Det giver i hvert fald en virkelig vigtig forståelse for vores udfordringer i de forskellige dele af kroppen.
Her er lidt af Louise Hays tanker om vores kropsdeles betydning:
✨ Hovedet repræsenterer os selv, det er det, vi viser verden. Når noget er galt i hovedet, er der noget galt med "os". Hovedpine kommer, når man kritiserer/invaliderer sig selv, og migræne handler ofte om stort pres på sig selv (altid indblandet med en masse vrede). Håret repræsenterer styrke.
✨ Ørerne repræsenterer vores evne til at høre. Når der foregår noget i ørerne, er det oftest fordi, der er noget, vi ikke har lyst til at høre. Ørepine betyder, at man er vred over det, man hører.
✨ Øjnene repræsenterer vores evne til at se. Problemer her betyder oftest noget, vi ikke har lyst til at se. Små børn med briller betyder ofte, at der sker noget i deres hjem, de ikke har lyst til at se.... så slører de synet, så de ikke behøver se det tydeligt ❤️
✨Halsen handler om vores evne til at sige frem, og sige hvad vi har brug for, så problemer her handler om en følelse af utilstrækkelighed og svært ved at sige, hvad vi mener. Læg mærke til, når du eller andre hoster - hvad er lige blevet sagt? Hvad reagerer vi på? Er der ved at ske forandringer, eller er det modstand og stædighed? Når du hoster, så rør dig selv på halsen og sig enten "jeg er villig til at forandre mig" eller "jeg er ved at forandre mig".
Læs mere inde i gruppen High Vibe Living Universet, hvor jeg også har skrevet om, hvad arme, ben, ryg og hud betyder.
Bogen fortsætter med hele kroppen inklusive diverse sygdomme - alle organer har hver deres betydning, og selv de enkelte fingre har hver deres betydning. Husk i øvrigt, at højre side af kroppen handler om det rationelle, venstre side om det følelsesmæssige.
Bogen giver en virkelig god grundforståelse, men jeg vil altid anbefale at få hjælp af en traumeforløser/chok release terapeut, så du kan komme i bund med det, der har sat sig fysisk i kroppen 🙏