21/10/2025
Den Gule Fare
I den spirituelle verden er der i dag en stigende gruppe mennesker, som føler, at de har “set lyset”. Det er som en bølge, der har opslugt mange, som tidligere levede mest i den fysiske verden. Flere af dem har jeg kendt som kolleger, men omkring år 2020 skete der noget markant.
Jeg har tidligere kaldt denne forandring for Mister C. Den bragte en særlig form for “smitte” med sig - en smitte, som jeg og andre fornemmede længe før, den viste sig fysisk. De fysiske symptomer var egentlig det mindst interessante; det virkelige opbrud skete på det menneskelige og åndelige plan.
Folk blev vrede - en dyb, undertrykt vrede kom op til overfladen. Mange begyndte at se deres liv fra nye vinkler, men ofte på en uhensigtsmæssig måde. En bølge af sårbarhed og frustration fulgte med, og pludselig stod mennesker i hver deres lejr og råbte ad hinanden. Først på de sociale medier, siden i virkeligheden.
I den vestlige verden begyndte man at tale om Den Gule Fare. Den blev faktisk forudsagt af en synsk kvinde fra Aabenraa i 1800-tallet - Jomfru F***y. Overleveringerne er sparsomme, måske fordi man dengang ikke forstod, hvad hun talte om. Hendes profetier om 1. og 2. verdenskrig blev husket, men hun talte også om den tredje verdenskrig og om Den Gule Fare.
Hun beskrev det som noget, der ville komme fra en anden del af verden, men som ville brede sig til hele kloden. Noget, der ville forandre verden, skabe vrede, smerte og oprør. Hun så, hvordan mennesker ville blive delt - selv på et tidspunkt i historien, hvor man burde vide bedre.
Hun advarede om, at denne splittelse ville forsinke jordens udvikling og skabe et falsk sammenhold bygget på mørke kræfter, forklædt som lys. Ord som “kærlighed” og “oplysning” ville blive brugt, men få et mørkt slør, der forvirrer mere, end det gavner.
Når jeg møder mennesker, både i virkeligheden og på sociale medier, kan jeg se det i dem: skygger i hjernen og i hjertet. Det er den virkelige smitte - langt værre end den fysiske sygdom.
Disse skygger føles for mange som lys, men de er det ikke. De er forførende og vanskelige at gennemskue, især fordi så mange nu påberåber sig at være “i lyset”.
En af de mest foruroligende ting ved denne bølge er dyrkelsen af helte og guruer. Det er netop den tendens, vi burde gøre op med i denne tid. Man vender sig imod systemet, eliten og magthaverne - og det er der på sin vis behov for - men samtidig skaber man blot nye magthavere og nye guruer i stedet.
En særlig person bliver endda kaldt “bærer af Kristuslyset”. Det finder jeg dybt rystende, for han viser tydelige tegn på psykopati. Han passer til alle kendetegn på en sektleder - og skræmmende nok er han statsoverhoved for et af verdens største lande. Hans hudfarve er gul, og på den måde får Den Gule Fare endnu en betydning.
Verden er i opbrud - det er sikkert. Men vi vælger selv, om vi vil lade skyggerne i hjernen og hjertet tage over, eller om vi vil stå fast i os selv og tage ansvar for det, der kommer.
Vi må ikke overlade ansvaret til magthaverne, eliten eller “Den Gule Fare”. Hver enkelt af os må tage ansvar for vores eget liv - og lære vores børn, at det ikke altid er “de andres skyld”.
Vi lever i en tid, hvor sandheden ikke længere kommer udefra, men indefra. Den Gule Fare er måske ikke blot noget, der kommer fra et andet land eller en bestemt person - men en tilstand i mennesket selv. Et symbol på den ubalance, der opstår, når vi forveksler frygt med visdom og ego med oplysning.
Det er ikke verden, der skal reddes af de få, men de mange, der må vågne - stille, ærligt og uden fanfare. Lyset findes ikke hos guruer, systemer eller ledere, men i den enkeltes evne til at se sine egne skygger i øjnene.
Når vi tør gøre det, mister Den Gule Fare sin kraft. For kun dér, hvor mennesker tager ansvar for deres egne tanker, følelser og handlinger, kan det sande lys bryde igennem - klart, enkelt og uden masker.
I kærlighed
Brigitte Maria
Sjælens Alkymi & Urkraft