Nikoline Kitsja

Nikoline Kitsja Psykoterapi, hypnoterapi, og parterapi i Aalborg🧠💗

06/03/2026

Traumer handler ikke kun om det, vi har oplevet.
De handler om, hvordan vores nervesystem blev påvirket af oplevelsen.

Når noget bliver for overvældende, for hurtigt eller for intenst, kan kroppens naturlige stressrespons blive afbrudt. Energi, som egentlig skulle have været forløst gennem bevægelse, handling eller regulering, kan i stedet blive hængende i nervesystemet🧠🫀🫁

Det er derfor mange mennesker senere kan opleve stærke kropslige reaktioner - selv i situationer, der rationelt set ikke er farlige.

Traumearbejde handler derfor ikke kun om at forstå sin historie.
Det handler også om at hjælpe kroppen med gradvist at regulere og integrere de reaktioner, som engang var nødvendige for at overleve🫶🏼

Når terapi føles “for nem” og “for dejligt”Mange forestiller sig terapi som et sted, hvor man endelig kan slappe af.Et t...
04/03/2026

Når terapi føles “for nem” og “for dejligt”

Mange forestiller sig terapi som et sted, hvor man endelig kan slappe af.
Et trygt rum. En god samtale. Nogen der lytter. Et sted hvor man kan fortælle alt det man har på hjertet.

Og ja - tryghed er fundamentet🙏🏼

Men der er noget vigtigt ved traumeterapi, som ikke altid bliver sagt højt❌

Når kroppen begynder at opleve ægte tryghed i en relation, sker der ofte noget særligt.. Noget begynder at røre på sig under overfladen🧠

👉🏼 Fordi kroppen bruger trygheden til langsomt at bringe det frem, som længe har været gemt væk!

-Det kan være følelser.
-Gamle oplevelser.
-Reaktioner fra nervesystemet.

Ikke som en historie du nødvendigvis kan fortælle med ord. Men som noget kroppen husker🫀🫁🧠

I traumearbejde taler vi nogle gange om implicit hukommelse - den del af hukommelsen som ikke er sproglig, men kropslig.

👉🏼 Den ligger lagret i nervesystemet.

Og når kroppen mærker, at der endelig er et sted hvor det kan være sikkert at være med det, begynder den nogle gange stille at åbne døren❤️

Derfor er traumeterapi ikke altid en hyggesnak.

Og hvis terapi kun føles som en hyggesnak eller næsten som en spa-behandling hver gang, kan det nogle gange være et tegn på noget andet.

Enten at nervesystemet endnu ikke oplever tilstrækkelig fysiologisk tryghed til at begynde at åbne.
Eller at tempoet i terapien bliver holdt “så lavt”, at kroppen aldrig rigtig får mulighed for at arbejde med det, der ligger under.

Det betyder ikke, at terapi skal være voldsom eller overvældende.

Tværtimod!❌

Det mest effektive terapeutiske arbejde sker ofte lige på grænsen mellem tryghed og det at mærke, føle og sanse alt det som har været “gemt væk”.

Der hvor noget nyt kan bevæge sig.
Men stadig indenfor det, både du og din krop kan rumme❤️

Det er dér forandring begynder.

Ikke i pres. Ikke i overvældelse.❌

Men i et reguleret rum, hvor kroppen langsomt kan begynde at fortælle sin historie🧠🫀🫁❤️

27/02/2026

Nogle gange går vi og venter.
På at få mere overskud.
Mere ro.
Mindre kaos.

Men livet er ikke noget, der starter, når nervesystemet en dag bliver helt stille🙏🏼

Det leves midt i det, der er.

Midt i det uperfekte. Midt i det sårbare. Midt i det menneskelige.

Måske handler det ikke om at få det hele på plads først.
Måske handler det om at turde være her - mens vi stadig arbejder med det.

Rigtig god weekend 🤍
Pas på dit system. Og husk at leve - nu❤️

At miste gør ondt.Ikke poetisk ondt. Ikke smukt ondt.Men råt, forstyrrende og uretfærdigt ondt.Man savner det konkrete. ...
13/02/2026

At miste gør ondt.
Ikke poetisk ondt. Ikke smukt ondt.
Men råt, forstyrrende og uretfærdigt ondt.

Man savner det konkrete. Stemmen. Mimikken. Vanerne. Kroppen.
De små ting, der bare var der.

Sorg er ikke en proces, man kan tænke sig igennem.
Den sætter sig i kroppen. I trætheden. I irritationen. I tomheden.

Og nogle dage føles det ikke som “kærlighed der lever videre”.
Det føles bare som fravær. Som smerte. Som noget uden mening.

Det er også en del af det.

“May we remember, that we can only meet each otheras deep as we have met ourselves.”De fleste af os går ind i relationer...
01/02/2026

“May we remember, that we can only meet each other
as deep as we have met ourselves.”

De fleste af os går ind i relationer med et håb, vi sjældent tør sige højt, eller vi måske ikke selv er bevidste om:
“Måske kan du hele det, der stadig gør ondt i mig.”

Ikke fordi vi vil bruge hinanden.
Men fordi vi længes efter at slippe smerten.
Fordi vi længes efter at blive set.
Fordi vi længes efter endelig at føle os trygge.

Og når forelskelsen rammer, føles det næsten sandt💜
Som om noget i os falder til ro.. Som om vi endelig har fundet hjem.

Men så kommer hverdagen.. 🏡🧼🧑‍💻.Spejlingen..Triggerne..Forskellighederne.

Det er her mange relationer knækker😔

For pludselig bliver partneren ikke kun kærlighed.
De bliver et spejl på alt det, vi endnu ikke har helet💔

Vi begynder at lede efter regulering og heling i den anden.
👉🏼 Efter bekræftelse.
👉🏼 Efter tryghed.
👉🏼 Efter en følelse af at være nok.

Men ingen kan bære den opgave for os.
Ingen kan hele vores barndom.
Ingen kan tage vores nervesystem hjem.
Ingen kan gøre os hele.

Relationen er ikke et helingsredskab i sig selv.
Den er et spejl🪞

Og det er ikke forkert.
Det er menneskeligt❤️

Vi er biologisk designet til at søge regulering gennem hinanden.
Men når vi gør den anden ansvarlig for vores indre balance og ro, bliver kærlighed hurtigt til pres.
Og pres skaber afstand…

❌ Det er ikke din partners opgave at redde dig.
Ligesom det ikke er din opgave at redde dem.❌

Det er her, den voksne kærlighed begynder.

👉🏼 Når vi tager ansvar for vores egen regulering og heling.
👉🏼 Når vi tør møde vores sår uden at kræve, at den anden skal hele dem.
👉🏼 Når vi lærer at stå i os selv, også når det gør ondt.

For først dér kan vi virkelig møde hinanden.
Ikke som to, der mangler noget.
Men som to, der vælger hinanden.

Vi kan kun møde hinanden
så dybt, som vi har mødt os selv❤️

Og måske er kærlighed i virkeligheden ikke at blive reddet.
Men at blive set.
Mens vi lærer at tage os selv hjem.

Vi taler ofte om manifestation, som om det enten er noget spirituelt, man skal tro på, eller noget, man skal tage afstan...
02/01/2026

Vi taler ofte om manifestation, som om det enten er noget spirituelt, man skal tro på, eller noget, man skal tage afstand fra.

Men i virkeligheden handler det ikke om at ønske sig et andet liv. Det handler om, hvordan hjernen formes af det, vi gentager, fokuserer på og handler ud fra🙏🏼

Dit nervesystem registrerer mønstre, ikke intentioner alene. Det, du igen og igen forestiller dig, mærker i kroppen og begynder at bevæge dig i retning af, bliver gradvist mere tilgængeligt for hjernen.
👉🏼 Ikke fordi universet belønner dig, men fordi dit system lærer, hvad der er vigtigt.

Forandring sker ikke, når vi tænker os væk fra det, der er svært, men når vi begynder at arbejde med hjernen og kroppen i samme retning🧠💖💫

Han var altid den, der klarede den.Den, der tog ansvar.Den, der ikke var til besvær.Den, der ikke pylrede. Han var “en r...
01/01/2026

Han var altid den, der klarede den.
Den, der tog ansvar.
Den, der ikke var til besvær.
Den, der ikke pylrede.
Han var “en rigtig mand”.

Der var ikke rigtig plads til hans tempo, hans følsomhed eller hans måde at være i verden på, så kroppen lærte noget andet i stedet. At være sikker var det samme som at være nyttig. At have værdi var det samme som at levere. At være i ro var farligt, for i roen var der ingenting, der holdt ham sammen.

Så han gjorde det, der virkede.
Han præsterede.
Han løste.
Han fiksede.

År efter år.

Indtil en dag, hvor det ikke længere virkede.
Arbejdet gav ikke mening.
Ansvar føltes tungt.
Tomheden dukkede op. Ikke som tristhed, men som fravær. Som at miste forbindelsen til sig selv, uden nogensinde rigtigt at have haft den.

Mange kalder det stress.
Nogle kalder det ADHD.
👉🏼 De fleste kalder det “midtvejskrise” og siger at han bare skal tage sig sammen!

Men ofte er det kroppen, der ikke længere vil leve i konstant tilpasning!

Når mænd crasher, er det sjældent fordi de er svage.
Det er ofte første gang, nervesystemet stopper op og spørger:
👉🏼 Hvem er jeg, hvis jeg ikke præsterer?
👉🏼 Hvad har jeg brug for, hvis jeg ikke løser og fikser?
👉🏼 Hvordan er det at være i relation, når jeg ikke har en “funktion” og er nyttig?

For nogle bliver flugten løsningen.
For andre begynder noget nyt.

Og hvis du står dér lige nu, er du ikke forkert. Du er et nervesystem, der er færdig med at overleve, og klar til at leve!👏🏼

Der er noget paradoksalt ved nytår. Hele verden synes at råbe “nyt kapitel”, “nyt håb”, “nyt år”, mens der indeni nogle ...
30/12/2025

Der er noget paradoksalt ved nytår. Hele verden synes at råbe “nyt kapitel”, “nyt håb”, “nyt år”, mens der indeni nogle mennesker foregår noget helt andet💔

For når fyrværkeriet brager, champagnen springer, og kalenderen vender, kan det samtidig være dér, hvor sorgen bliver tydeligere, savnet larmer mere, og ensomheden står skarpere end resten af året❤️‍🔥
Ikke fordi der er sket noget nyt, men fordi kontrasten bliver så brutal🖤

Når alle andre kigger fremad, bliver det svært ikke at mærke det, man har mistet, det der aldrig blev, eller det liv, man troede, man skulle have haft nu…

Nytår kan være en spejling af alt det, vi ikke fik afsluttet.

Relationer der gik i stykker.

Mennesker vi mistede.

Kroppen der ikke længere kan det, den kunne før.

Drømme der stille forsvandt, uden at nogen rigtig lagde mærke til det.

Og midt i alt det bliver man måske ramt af tanken om, at “jeg burde føle noget andet”, “jeg burde være taknemmelig”, “jeg burde glæde mig”. Men følelser kender ikke til “burde.”
Kroppen kender ikke til nytårsforsætter. Den kender kun til det, der er sandt lige nu🙏🏼

Hvis du går ind i det nye år med sorg, smerte, tomhed eller eksistentielle spørgsmål, så er der ikke noget galt med dig.
Du er ikke bagud.
Du er ikke forkert.
Måske er du bare et menneske, der mærker livet dybt. Og nogle gange starter et nyt år ikke med håb, men med ærlighed. Og det er også en begyndelse💫

Jeg ønsker dig derfor ikke et “godt nytår”, men et ærligt og autentisk nytår💖

👉🏼 Et år hvor du ikke skal presse dig selv ind i glæde, hvis den ikke er der, og ikke skamme dig over din sorg, hvis den følger med. Jeg ønsker dig et nytår, hvor der er plads til at gå langsomt, til at mærke det, der faktisk er, og til at være menneske uden forklaring eller undskyldning. Måske bliver det ikke et år med store løfter og klare svar, men et år hvor du får lov til at være sand overfor dig selv❤️

Triggere👏🏼
15/12/2025

Triggere👏🏼

Når børn bryder sammen, råber, græder, “ sparker og slår” eller skriger i et følelsesmæssigt udbrud, er det IKKE et tegn...
18/11/2025

Når børn bryder sammen, råber, græder, “ sparker og slår” eller skriger i et følelsesmæssigt udbrud, er det IKKE et tegn på dårlig opførsel, drama eller manipulation.

Aldrig.

Det er et nervesystem der er overvældet.

Mange forældre fortæller mig, at de næsten automatisk får lyst til at sende deres barn væk, eller give dem “ro”, at få dem til at trække sig eller gå ind på deres værelse. Kort sagt: stoppe deres adfærd.
Eller at de begynder at forklare eller sige ting som “hvis det er sådan her du opfører dig, så får du ikke lov til…..” eller “det gider jeg simpelthen ikke høre på” eller “nu stopper du det dér! Hvordan er det du opfører dig?”

Og det giver mening, for det var sådan mange selv blev mødt🙏🏼
Da man råbte, græd eller blev bange, blev man sendt væk - sendt ind på værelset eller bedt om at komme tilbage, når man kunne tale pænt.

❌ Ikke fordi vores forældre var kolde eller ligeglade, men fordi de aldrig lærte, at store følelser ikke er farlige. De lærte at store følelser skulle dæmpes, kontrolleres eller skjules ❌

Så det er klart, at når vores egne børn bryder sammen, mærker vi den gamle stemme i kroppen: “Stop det her. Luk det ned. Få det væk.”

🧠 Men når vi sender børn væk i deres sværeste øjeblikke, lærer deres hjerne ikke selvkontrol eller at kunne regulere sig selv. Den lærer skam. Den lærer, at “mine følelser er for meget”, “jeg er alene, når det er svært”, “jeg skal ikke udtrykke mine følelser hvis jeg skal elskes”.

Men hvad kan man gøre i stedet? Man kan sænke stemmen. Gå ned i tempo. Sætte sig i øjenhøjde. Lade barnet mærke, at man bliver, selv når det er svært. Sig noget som: “Jeg er lige her.” eller “jeg kan godt se at du er vred (eller ked af det) ligenu.” Og IKKE gøre mere. Hold dem - eller sæt dig i nærheden af dem hvis de har brug for afstand. Men GÅ IKKE FRA DEM. Vær der. Ikke for at fjerne følelsen, men for at bære den og vise at den er okay.

Og måske er dette også en invitation til dit eget nervesystem.
At alt det, du lærte var “for meget”, bare var en lille krop der forsøgte at finde ro. Måske er det ikke kun dit barn der heler, når du bliver hos dit barn - uden at flygte - uden at fikse.

Måske er det jer begge to🩷

16/11/2025

Hvorfor energien skal ud, før du kan regulere👇🏼🧠

Når kroppen har været i alarmberedskab, fx ved stress, angst, vrede eller chok, ophobes der en stor mængde aktiveret energi i nervesystemet. Denne energi er skabt for, at kroppen kan handle: kæmpe, flygte eller på anden måde beskytte sig. Hvis denne energi ikke får lov til at bevæge sig ud af kroppen, forbliver systemet i en tilstand af indre spænding, selv længe efter, at situationen er ovre😣

At forsøge at regulere, altså skabe ro, stabilitet og tryghed, før energien har fået lov til at bevæge sig, svarer til at trykke på bremsepedalen, mens motoren stadig kører i fuld omdrejning. Kroppen er stadig “tændt”, og nervesystemet modtager modsatrettede signaler: ét om at slippe og ét om at kæmpe.

Det kan skabe indre uro, følelsesforvirring og i nogle tilfælde føre til frys eller kollaps😕

Energien, der skal ud, kan vise sig på mange måder: rysten, bevægelse, gråd, lyd, suk, spændingsfrigivelse, løb, dans eller bare en fysisk trang til at bevæge sig.

Dette er ikke tilfældigt! ❗️

Det er kroppens autonome forsøg på at fuldføre den uafsluttede overlevelsesreaktion. Først når kroppen har fået mulighed for at gennemføre denne bevægelse, kan den registrere, at faren er ovre.

Når energien frigives, sker der et naturligt skift i det autonome nervesystem:
👉🏼 Det sympatiske system (kamp/flugt) får lov at fuldføre sin cyklus.
👉🏼 Herefter aktiveres det parasympatiske system (ro og restitution) spontant, eller vi kan lettere hjælpe det på vej.
👉🏼 Kroppen falder til ro på en ægte, fysiologisk måde, ikke gennem kontrol, men gennem fuldendelse.

🧠👇🏼
Peter Levine beskriver dette som “at slippe dampen ud af systemet”, før vi forsøger at finde ro. Det er også her, forskellen mellem at undertrykke og at regulere bliver tydelig: regulering handler ikke om at dæmpe energi, men om at lade den få sin naturlige bevægelse og derefter finde balance.

Kort sagt:
Først ventilering og bevægelse - så ro og regulering.

Det er ikke hokus pokus, det er neurobiologi🧠

13/11/2025

Traumer går i generationer👩🏽‍🤝‍👩🏾👩🏻‍🤝‍👨🏿👨🏻‍🤝‍👨🏼

…som tavse mønstre i nervesystemet. Som små spændinger i kroppen, som overlevelsesstrategier, som måder at tilpasse sig på. Vi arver ikke kun øjne og hårfarve, vi arver også det, vores forældre og bedsteforældre måtte bære.

Men i næsten alle familier kommer der på et tidspunkt et barn, der mærker noget andet. Et barn som ikke kan fortsætte på den gamle måde. Et barn som mærker uroen, stilheden, vreden, frygten eller kontrollen og instinktivt ved, at det ikke er deres. Et barn som begynder at stille spørgsmål, ikke på trods af sin familie, men på vegne af den. Et barn hvis nervesystem tydeligt siger “det stopper ved mig”.

Det barn bryder ikke kæden med ren viljestyrke eller perfektion. Det sker gennem en langsom proces af at mærke sig selv, af at se sine mønstre og opdage, at de ikke er skabt i nutiden🤍

👉🏼At det ikke er det menneske som skal bære alle disse traumer!

Det sker, når man tør sidde med sin egen smerte længe nok til at mærke dens oprindelse. Når man lærer at regulere sit nervesystem på nye måder. Når man tør stå i sin egen sandhed, uden at skamme sig.

Det barn bliver familiens vendepunkt. Ikke fordi livet bliver lettere, men fordi det endelig bliver ægte, autentisk og i kontakt med sig selv💜 Det er sådan kæden af transgenerationelle traumer begynder at opløses. Ét menneske, ét nervesystem, ét skridt ad gangen.

Adresse

Aalborg
9200

Åbningstider

Mandag 09:00 - 20:00
Onsdag 09:00 - 20:00
Torsdag 09:00 - 20:00
Søndag 09:00 - 17:00

Telefon

+4540626830

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Nikoline Kitsja sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Nikoline Kitsja:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram