13/11/2025
HVEM ER JEG SOM BEHANDLER?
Hej, jeg hedder Christina!
Jeg er 54 år, cand.merc, yogalærer gennem 11 år — og de sidste 4 år holistisk behandler.
Jeg arbejder med ansigtet, lymfen og nervesystemet gennem nænsom og dyb manuel behandling.
Min tilgang er rolig, intuitiv og meget tilstedeværende.
Den ro og dybde jeg arbejder med, kommer direkte fra mine mange år som yogalærer, hvor jeg har arbejdet med åndedræt, bindevæv, nervesystem og kroppen som helhed.
Alt det tager jeg med ind i mine behandlinger.
Derfor er mine behandlinger ikke kun “skønhedsbehandlinger”.
Det er dybe reguleringer af nervesystemet — et sted hvor du får lov til at lande, slippe og komme tilbage til dig selv.
Mange af mine klienter fortæller, at de mærker en ro hos mig, de aldrig har oplevet før.
En ro der går helt ind, helt ned — og som bliver i kroppen længe efter.
Nogle kommer for glød og naturligt løft.
Andre kommer, fordi deres hverdag er fyldt og presset, og de har brug for et rum, hvor de bare kan være — helt i ro.
Flere bruger mine behandlinger til at forebygge et overbelastet nervesystem i en travl hverdag.
Det er noget af det mest meningsfulde ved mit arbejde ♡
I mine behandlinger arbejder jeg med:
♡ løft af ansigtet
♡ minimering af linjer og rynker
♡ manuel lymfedrænage
♡ bindevævs- og muskelafspænding
♡ aktivering af det parasympatiske nervesystem
♡ en nænsom, intuitiv tilgang der får hele dig til at falde til ro
Jeg tilbyder både enkeltbehandlinger og forløb, hvor vi arbejder dybere og mere stabilt med lymfeflow, glød, spændingsreduktion og naturligt løft.
Hvis du længes efter ro, glød & et ansigt i bedre balance — så er du hjertelig velkommen hos mig.
Jeg vil elske at byde dig velkommen ♡
Christina