22/01/2026
Løgn 1: Bekymring kan føles som omsorg og ansvar. Som om du hjælper dig selv ved at gennemgå alle scenarier igen og igen. Men ofte gør bekymringerne ikke problemerne eller det vanskelige mindre – de holder dig bare mentalt fanget og signalerer, at der er fare på færde. Ro kommer af at give sindet en pause – ikke af, at du bekymrer dig.
Jeg har selv bekymret mig. Meget. Om alt muligt. Mine børn, min familie, mig selv, fremtiden. De seneste år har jeg lært, at løsninger kommer af at handle – og ikke af at ligge ved sengetid og vende og dreje alting. Og jeg har lært, at jeg stadig elsker med hele mit hjerte, selvom jeg ikke giver bekymringerne for meget opmærksomhed.
Løgn 2: “Bare lige” er en strategi, jeg selv har brugt, og en jeg også møder, at mange af mine klienter bruger. Du holder ud, presser dig selv og siger til dig selv, at roen venter længere fremme. Lige om lidt er der ferie. Lige om lidt har jeg afleveret mit projekt.
Men der kommer næsten altid en ny deadline, opgave eller et nyt krav, som du skal forholde dig til. Når lettelsen og roen hele tiden bliver skubbet frem, får dit system aldrig lov til at lande.
Løgn 3: Det lyder logisk. Sådan tænkte jeg også selv for et par år siden. Men kampen med tankerne er ofte det, der slider mest. Jo mere du prøver at styre, analysere eller fjerne dem, jo mere fylder de. Det, der hjælper, er at lære, at tankerne godt må være der – uden at give dem for meget opmærksomhed og uden at lade dem holde dig tilbage fra det, du ønsker i livet.
Husk, at du ikke er forkert, fordi dit sind en gang imellem larmer. Du har lært nogle strategier, som engang gav mening, men som ikke hjælper dig længere. Du kan sagtens lære at gøre det anderledes – også uden at presse dig selv mere. 💚