17/02/2026
Vi taler ofte om sorg, som om den langsomt svinder ind. Som om tiden i sig selv gør arbejdet.
Sorg opstår ikke kun, når vi mister et menneske der dør. Sorg kan også følge med brudte relationer, skilsmisse, tab af helbred, ufrivillig barnløshed eller det, man aldrig fik i sin opvækst.
Sorgen kan knytte sig til det levede liv såvel som det liv, der ikke blev.
I begyndelsen kan sorgen fylde alt. Den kan trække farve og retning ud af hverdagen. Med tiden kan livet igen begynde at udvide sig.
Ikke fordi tabet bliver mindre betydningsfuldt, men fordi vi gradvist får mulighed for at rumme både savn, vrede, længsel og liv på samme tid.
Sorg har ikke en fast tidsramme. Den er et udtryk for, at noget har efterladt spor.
Og selv om sorgen er dybt personlig, behøver den ikke være ensom. Når den får plads i samtale og i et trygt rum, kan den bæres på en anden måde.
Må gerne deles 🌿