Psykoterapeut MPF Charlotte Fyllgraf

06/03/2026

Måske du tænker, at dit selvværd er på plads?
Lad os kigge nærmere på forskellen mellem lavt og sundt selvværd som den viser sig i dit faktiske liv.

Når mennesker hviler i et sundt selvværd, er der en grundlæggende ro i deres måde at være i verden på. De kender deres behov, og de kommunikerer dem åbent. Ikke som krav. Ikke som forventninger, andre skal gætte sig til. Men som invitationer: “Har du lyst til at være med?”
Og hvis svaret er nej, falder verden ikke sammen. De tager afvisningen som en naturlig del af livet – ikke som en vurdering af deres værdi.

Usikre mennesker gør det modsatte. De forventer - ofte ubevidst - at andre tankelæser dem og på magisk vis kender og imødekommer alle deres behov.
"Det kan han da tænke sig til!" er ofte deres argument.
Når så det ikke sker, opstår skuffelse, vrede eller følelsen af at være overset og uelsket. Behovet og ønsket kan være helt rimeligt - men det blev aldrig italesat.

Sund grænsesætning er en helt naturlig del af sundt selvværd. Her taler vi om grænser, der bliver sat proportionelt, balanceret og altid hjemme fra eget territorie. Et usikkert menneske vil derimod teste og også overskride dine grænser - ikke nødvendigvis for at skabe konflikt, men fordi de selv er grænseløse, fordi de har codependent mønstre og andre gange i et forsøg at få bekræftet, at du virkelig vil dem.

Et menneske med sundt selvværd bruger samtalen til at lære og forstå - hvor det usikre menneske bruger samtalen til at blive bekræftet, valideret og forsikret.

Sundt selvværd debatterer for at finde løsninger.
Lavt selvværd diskuterer for at få ret – fordi retfærdiggørelse føles som sikkerhed.

Der er forskel på at kunne nyde sit eget selskab – og at være panisk over tanken om at være alene.
Mennesker med sundt selvværd kan være alene med sig selv og være i fred med det..
De tåler at mærke sig selv og bliver ikke overvældet eller bange ved det de mærker.

Usikre mennesker har svært ved at være alene, fordi stilheden omkring dem tvinger dem til at mærke de følelser og tanker, som de bruger relationer og aktivitet til at overdøve. De oplever al deres indre uro, angst og invaderende tanker når de er alene og ved ikke, hvad de skal stille op.

Sundt selvværd søger stabilitet, rytme og ro.
Lavt selvværd søger stimulans, drama og spænding – ikke fordi det er sundt, men fordi det overdøver indre uro.

Og i kærligheden er forskellen næsten brutal i sin tydelighed:
Mennesker med sundt selvværd kan elske uden at miste sig selv.
Mennesker med lavt selvværd mister sig selv for at blive elsket.

Tryghed er ikke noget, du finder udenfor dig selv.
Det er noget, du åbner og kultiverer inde i dig selv.
Og når det er åbnet inde i dig selv så kan du rent faktisk begynde at se de andre, som de er - fremfor at se dem igennem et filter af dine egne uopfyldte behov. Dette ændrer ikke bare dig selv men også dine relationer. Dine grænser ændrer sig. Din måde at tænke og tale på ændrer sig.

05/03/2026

Ingen andre kan gøre det for dig - hvis du møder et menneske der siger de kan, så løb din vej. Kun du har kraften til at sætte dig selv fri. Og du har brug for støtte, et venligt og omsorgsfuldt menneske, der kan holde lygten, indtil du selv kan se vejen frem for dig❤️

02/03/2026

Så sandt❤️🙏🦋

ENSOMHEDEN DER IKKE LARMER

Der findes en særlig form for ensomhed.

Den slags der kan tage en doktorgrad, lede et møde, lave aftensmad, smile i Netto og svare “det går fint” uden at blinke.

Den fungerer.
Den leverer.
Den performer.

Men den bor ikke hjemme.

🌒

Mange opdager først sent, at de har været ensomme hele livet. Ikke nødvendigvis uden mennesker.
Men uden sig selv.
De har forsøgt at præstere sig ud af det.
Være dygtige nok. Hjælpsomme nok.
Interessante nok. Uundværlige nok.
Som om kærlighed var en eksamen.

Indeni har der måske været en stille frygt:

Hvad hvis jeg stopper?
Hvad hvis jeg mærker?
Hvad hvis der ikke er nogen derinde?

Så man har holdt døren lukket. Den tunge.
Den ind til de inderste kamre.

Ikke af kulde.
Men af overlevelse.

🌿

Og så en dag begynder noget at krakelere.
Trætheden bliver ikke længere bare fysisk.

Den bliver eksistentiel.

Man opdager at man har været alene.
Også når man ikke var det.

Det kan føles brutalt.

Men det er også et vendepunkt.

For midt i erkendelsen ligger en stille, næsten provokerende sandhed:

Du har aldrig været helt alene.

Du har altid haft dig.

Ikke den version der præsterer.
Ikke den der maskerer.
Men den der mærker. Den der længes.
Den der håber. Den der bliver.

💛

I en kultur der hylder selvoptimering, kan selvomsorg virke som en lille gestus.
Men det er revolutionært at sætte sig ned og sige:

Jeg vil begynde her.
Med mig.

At lave sin egen kaffe og faktisk smage den.
At tale til sig selv med en tone man ellers kun bruger til et barn.
At være overbærende med sin træthed.
At glædes over små ting, uden publikum.

Du kan købe blomster til dig selv, og skrive dit navn i sandet. Du kan begynde med at holde dig selv i hånden og sætte et hjerte ved dit navn.

Ikke som en erstatning for andre.
Men som fundament.

🌞

Når man langsomt begynder at passe på sig selv, sker der noget næsten fysisk.

Den tunge dør ind til de inderste rum begynder at give sig.
Ikke med et brag.
Men millimeter for millimeter.

Man opdager, at der faktisk er lys derinde.
Det har bare været gemt.

Og når lyset slipper ud, sker der noget forunderligt:
Man begynder selv at lyse.

Ikke som projektør.
Men som glød.

Og glød genkender glød.

Pludselig bliver relationer mindre et sted man skal bevise sig, og mere et sted man kan være.
Det der startede med at man tog sig lidt af sig selv, kan vokse til en kraft. En stille magnetisme.
Man tiltrækker ikke længere dem, der bekræfter ens maske. Man tiltrækker dem, der kan se ens ansigt.

🌸

At passe på sig selv er ikke egoisme.
Det er at ophæve en gammel forladthed.

Det er at sige:
Jeg vil ikke længere forlade mig selv for at blive hos andre.

For den, der kan være hos sig selv,
kan også være hos verden.
Uden at forsvinde.

Måske begynder det i dag med noget helt enkelt:

Et øjeblik hvor du stopper op og spørger:
Hvad har jeg egentlig brug for?

Hvor du lytter - og hører svaret.

Langsomt.
Blidt.
Tålmodigt.

Lyset er der allerede.

16/02/2026

Please understand this: Your nervous system does not need “fixing”. It needs safety, above all else.

When someone rushes in to take away your pain or your doubts, even with love, your body can hear, “There is something wrong with me.”

So you tense. You shrink. You feel small, broken, incapable, unseen.

When we try to fix someone, we can deepen their shame and hopelessness without meaning to.

Instead, offer your deep presence to a friend in crisis! Your listening. Your steadiness. Your open heart.

That is often what heals, and what brings us home to ourselves. Not quick fixes. Not judgements. Not answers. But the kind of presence that does not turn away from pain.

It stays. And it changes the world.

- Jeff Foster

12/02/2026

Du behøver ikke at blive “synes godt om”😊

Trying to be “liked” is exhausting! And it never works. People will think what they think of you, no matter what you do or say.

So much of your life is unconsciously spent trying to control what others think of you. Polishing your image. Hiding your flaws. Avoiding conflict. Saying things you do not mean. Doing things you do not want to do.

Rejection is an ancestral wound we all carry. No matter how kind, generous, or brilliant you are, someone will dislike you. Someone will judge you. Someone will dismiss your truth.

And there is nothing you can do to stop it.

That is where your freedom begins!

Give up control. Accept the wound. Accept the rejection. It may feel unfair, but it is universal. Let others dislike you. Let them misunderstand you. Let them hold their harsh judgements. Let them speak badly of you.

Their thoughts are not your responsibility.

And still, live. Speak your truth. Love fully. Be messy, awkward, angry, joyful, anxious. Be everything you are. Be present with it all.

You do not have to be calm. You do not have to be agreeable. You do not have to be liked.

Every time you allow someone not to like you and you still show up, you teach yourself something essential: I am safe. I am embodied. I am real. I am enough.

Rejection may sting. It may feel unfair. But every time you keep going despite the judgements of others, you are healing lifetimes of self-suppression.

You are not here to be palatable.
You are here to be real.

You are here to be yourself.

- Jeff Foster

11/02/2026

Smerte rejser i familier, indtil nogen tør mærke den. De såkaldt negative følelser dukker ikke op for at straffe dig, men for at blive helet.
De har rejst længe, gennem generationer, for at finde et åbent hjerte, der ikke vil afvise.

05/02/2026

Det her er essensen af det jeg arbejder med som terapeut, både i min praksis med voksne og i mit arbejde med unge, der er et svært sted i livet.
Jeg oplever selv i disse dage, hvor svært det er at turde mærke og især være med min egen sårbarhed, skam over at være for sårbar eller det at spørge andre om omsorg, når det er svært. Mit intellekt, mine tanker digter historier ud fra det, som var svært en gang, og tankerne kan ikke hjælpe mig. De kører bare i ring, og sender mig ud i absolutter og katestrofetanker. Det der hjælper mig, er, at mærke og være med følelsen, og ikke stikke af ud i tanker. Det er en stor befrielse, og nøglen til sundhed og ro i dit liv❤️🙏

04/02/2026

Nogen mennesker bygger huse inden i dem selv, og inde i de huse, der gemmer de sig, fra verden, fra andre, og nogen gange fra det der fylder indeni.

Og selv om de har en nøgle hængende om halsen, kan der gå år, før de opdager, at den altid har gjort det, for mørket kan komme til at føles som et hjem.

Men der er altid en udvej.

Det første skridt er at bruge nøglen og åbne døren.

Hvis du, som jeg, kender til en indre ensomhed, ved du også hvor svært det kan være, at åbne op for det, der fylder indeni.

Du tvivler måske på dig selv, og det du mærker.

Måske fortæller du dig selv, at du da ikke har kunnet være ensom, da du altid har haft mennesker omkring dig.

Men vi kan sagtens føle os ensom indeni, selv om vi er vokset op i en stor familie, eller har klaret os godt gennem livet.

Har du brug for en at tale med, så er du hjertelig velkommen til at skrive til mig på Charlotte.fyllgraf@gmail.com eller kontakte mig på tlf 2913 2099.

Jeg vil glæde mig til at møde dig🙏

Kærligst Charlotte.

04/02/2026

Det er godt nok koldt🥶, både ude og inde, men skibukserne på, hue, halstørklæde, vanter og godt selskab, og så afsted en tur i skoven🚶‍♀️🚶‍♂️😜. I dag med min skønne lillesøster❤️