Psykoterapeut MPF Charlotte Fyllgraf

Psykoterapeut MPF Charlotte Fyllgraf Samtaler i et respektfuldt, kærligt og fortroligt rum🙏🏻
Relationen til dig selv, er en af de vigtigste relationer du nogensinde kommer til at få❤️

Overvejer du psykoterapi?Kom bare, som du er.Du skal ikke have styr på det hele.Jeg er psykoterapeut (MPF) og arbejder m...
16/11/2025

Overvejer du psykoterapi?

Kom bare, som du er.
Du skal ikke have styr på det hele.

Jeg er psykoterapeut (MPF) og arbejder med unge og voksne, der mærker uro, tomhed eller overvældelse – ofte efter at have været stærke for længe.
Hos mig skal du ikke præstere.
Du behøver ikke forklare alting.

Min tilgang er rolig, nærværende og kropsforankret – funderet i solid terapeutisk erfaring og faglighed.
Vi arbejder med det, du mærker – og det, du måske ikke har fået plads til at mærke endnu.

Jeg tager dig alvorligt. Dine grænser. Dine længsler.
Og ikke mindst: Vi bevæger os frem i dit tempo.

Hvis du har brug for det, tilbyder jeg en gratis forsamtale på 15 min. Skriv til mig og vi finder en snarlig tid. Jeg har p.t. ingen ventetid.

Du er også velkommen til bare at ringe på 📞29132099, hvis du har spørgsmål.

De bedste hilsner
Charlotte
Psykoterapeut MPF og Relationscoach fra Vadum Dahl Instituttet.

Hvam, 9620 Aalestrup.

Må gerne deles🙏

Omsorgssvigt og barndomstraumer.Omsorgssvigt og traumatiserende oplevelser i barndommen kan give dig en meget negativ fo...
11/11/2025

Omsorgssvigt og barndomstraumer.

Omsorgssvigt og traumatiserende oplevelser i barndommen kan give dig en meget negativ forventning til dig selv og til din omverden – for du har allerede fra en tidlig alder erfaret, at livet kan være smertefuldt, og at andre mennesker, selv de allernærmeste, kan svigte.

Eftervirkninger af omsorgssvigt;
Eftervirkningerne af omsorgssvigt kan være mange, feks. kan du opleve:
– at du kæmper med et lavt selvværd
– at du har mange skyld- eller skamfølelser
– at det er svært for dig at opbygge og bevare relationer til andre
– at du føler dig ensom, trist, ængstelig eller vred
– at du har problemer med at forstå og regulere dine følelser
– at du tænker meget på de skræmmende oplevelser du har haft
– eller at du omvendt undgår alt, der minder dig om de skræmmende oplevelser
– at du pleaser andre på bekostning af dine egne behov
Eftervirkningerne kan også vise sig i form af angst, depression, spiseforstyrrelser, seksuelle problemer, selvmordstanker, PTSD, kompleks PTSD eller rusmiddelproblemer, og du kan opleve at dine problemer spænder ben for dig på dit arbejde, på din uddannelse, i dit parforhold eller i din rolle som forælder.
Det er normalt, at eftervirkninger af svigt i barndommen dukker op livet igennem, særligt når der sker store skift i dit liv. Når du flytter hjemmefra eller træder ud på arbejdsmarkedet, når du bliver forælder, eller når du mister et familiemedlem. Her kan du blive konfronteret med, at de strategier, du brugte til at overleve svigtene, ikke længere hjælper dig i din nye livssituation, og du har brug for at opdage og udvikle nye livsstrategier.

Det er normalt at være i tvivl, om du er blevet udsat for omsorgssvigt;
Måske er du i tvivl, om du overhovedet er blevet udsat for omsorgssvigt. Den tvivl er helt normal hos mennesker, som er blevet omsorgssvigtet – du er vant til at minimere dine egne oplevelser, og tænker, at andre nok har det værre, end du har. Det kan skyldes, at det for dig er normalt at leve med omsorgssvigt, for du har ikke prøvet andet.
Det kan også skyldes, at dine reaktioner og følelser er blevet negligeret eller nedgjort af andre, feks. dem som har svigtet dig. Både det, som du er blevet udsat for, og dine reaktioner på at blive svigtet er blevet ignoreret, og på den måde er det blevet meget svært at tro på, at det, som du føler, tænker og husker, har en berettigelse.

Hvorfor sker omsorgssvigt?
Omsorgssvigt hænger tit sammen med, at der har været nogle vilkår, som har gjort det svært for dine omsorgspersoner – typisk dine forældre – at give dig den omsorg, du havde brug for. Det kan skyldes, at dine forældre selv har haft en problematisk opvækst, har været følelsesmæssigt umodne, har kæmpet med fysisk eller psykisk sygdom, har haft et stort forbrug af rusmidler, eller andet der har forhindret dem i at prioritere dine behov. Svigtet kan også ske uden for familien, feks. i skolen hvor du kan have oplevelser med, at de voksne ikke har formået at beskytte dig mod mobning, vold eller andre former for overgreb.
Uanset forklaringerne på, at du er blevet udsat for svigt, er det vigtigt ikke at underkende dine reaktioner. Selvom dine forældre eller andre omsorgspersoner gjorde det så godt, som de kunne, er dine reaktioner på at blive svigtet stadig berettigede og må ikke negligeres.
Nogle omsorgssvigt er tydelige for omgivelserne og gør det muligt for feks. kommunens fagpersoner at gribe ind, så barnet får den nødvendige hjælp. Andre omsorgssvigt er ikke lige så synlige for omgivelserne, og derfor kan et barn leve med omsorgssvigt hele opvæksten, uden at det bliver set eller italesat af andre – og uden at barnet selv forstår, hvad der er på spil. I de tilfælde kan der ligge et stort arbejde for det voksne barn i at opdage, forstå og håndtere svigtet og dets eftervirkninger.

Bliver du fortsat omsorgssvigtet?
Dysfunktionelle familier stopper ikke nødvendigvis med at være dysfunktionelle, bare fordi din barndom slutter. Er du opvokset i en dysfunktionel familie, kan du derfor opleve, at svigtene fortsætter ind i dit voksenliv. Du oplever, at du fortsat mangler omsorg, når du er sammen med din opvækstfamilie, og at samværet er grænseoverskridende og udelukkende foregår på din families præmisser. Der er ikke plads til, at du kan være dig selv, og det er smertefuldt, udmattende og utrygt at tilbringe tid med din familie eller dele af den.
Her kan det være rart at tale med en psykoterapeut, som kan hjælpe dig med at afklare, hvordan du kan håndtere relationen til din opvækstfamilie, og hvordan du bedst passer på dig selv og tager dine egne følelser og behov alvorligt.

Hvordan kan en psykoterapeut hjælpe?
En psykoterapeut kan hjælpe dig med at forstå, hvordan du og dit liv er blevet præget af de svigt, du har oplevet. Det kan være en stor lettelse at opdage, at de problemer, du kæmper med i dag, ikke skyldes, at du er forkert, men at du har haft nogle svære oplevelser i din barndom eller ungdom, som påvirker dig i dag.
Du kan få hjælp til at give slip på de strategier, du havde brug for tidligere i dit liv for at overleve, men som ikke hjælper dig længere – så der bliver plads til, at du i stedet kan gøre mere af det, som gør dig glad.
Du kan sammen med psykoterapeuten gå på opdagelse i, hvordan du faktisk har klaret livet på trods af de barske vilkår, du har haft, og på den måde opbygge dit selvværd og din tro på, at du kan leve det liv, du ønsker.
En psykoterapeut kan støtte dig i at turde tro på din egen virkelighed, og på at dine oplevelser, følelser og behov er berettigede, og at du og dit liv har en værdi, uanset hvad du har været udsat for.

11/11/2025

Alt, hvad vi binder os til, holder os fast i en verden af spejle.

Tilknytningen er ikke kærligheden selv – den er kærlighedens skygge, skabt af frygten for at miste.

Når vi slipper behovet for at finde os selv i noget udenfor os, begynder sjælen at ånde frit.

Ikke ved at vende sig bort fra verden, men ved at lade den være, som den er.

Friheden fødes i stilheden mellem begær og modstand – der, hvor intet længere skal forsvares, og intet længere ejes.

At elske uden at holde fast.
At se uden at dømme.
At være uden at søge.

Det er begyndelsen på virkelig fred.

Men vi kan kun lære at give slip, når vi først har lært at holde om.

Et barns trygge tilknytning er ikke en binding, men en rod – den jord, hvorfra friheden senere kan vokse.

Når vi bliver set, mødt og holdt uden betingelser, behøver vi ikke længere klamre os til kærligheden, for vi ved, at den bor i os.

Sådan bliver tryg tilknytning i barndommen til evnen til non-attachment i voksenlivet – en kærlighed, der ikke ejer, men ærer❤️

08/11/2025

“Not to be seen is one of the greatest trauma - the child needs to be seen to see it self”🌺
Bessel Van the Kolk
Psykiater

🫶
08/11/2025

🫶

Hvorfor har vi i det moderne samfund været nødt til at ofre kontakten til os selv — for at bevare forbindelsen til alle andre?

Fordi vi lever i et samfund, hvor forbindelsen er blevet en præstation. Hvor rytmen i relationen ikke længere opstår mellem mennesker, men dikteres af systemer.
Hvor nervesystemet – denne subtile antenne for livets gensvar – er tvunget til konstant at tilpasse sig rytmer, det aldrig selv har valgt.

For et barn, der vokser op i et miljø, hvor tempoet er højt, relationerne fragmenterede og følelsesudtrykket reguleret væk, bliver det at “være sig selv” hurtigt farligt. Kroppen lærer, at autenticitet truer tilhørsforholdet. At ro, glæde eller sårbarhed må skjules, hvis man vil høre til. Så vi spænder nervesystemet som et skjold mellem os selv og verden — og kalder det tilpasning.

Stephen Porges’ polyvagalteori hjælper os til at se det biologiske paradoks: Tryghed og forbindelse – de tilstande, der gør os mest menneskelige – kræver ro i det ventrale vagale system. Men i et samfund, hvor tempo, præstation og overvågning er baseline, er den ro næsten umulig. Systemet for socialt engagement kollapser under vægten af konstant mobilisering.

Så vi holder kontakten med andre på bekostning af kontakten til os selv.

Vi aflæser rummet, mærker stemninger, tilpasser os – alt for ikke at miste pladsen i flokken.

Vi bliver eksperter i mikrosignaler, i tonefald, i social forudsigelse.

Men i den proces mister vi fornemmelsen af vores eget center.

Som Gabor Maté skriver: “We learn to choose attachment over authenticity — and call it love.”

Det moderne menneske er derfor ikke koldt eller kynisk. Det er overtrænet i resonans uden rod. Vi mærker alt – men ikke os selv.

Lisa Feldman Barrett viser, hvordan hjernen konstant beregner sit “body budget” — balancen mellem energi, tryghed og trussel. Når hele kulturen trækker på underskud, begynder vores hjerner at budgettere med fravær: vi skærer ned på pauser, på følelser, på fordybelse. Vi forveksler hyperfunktion med liv.
Men under overfladen kører nervesystemet i underskud — konstant i minus.

Og sådan bliver dissociation ikke længere et individuelt traumesymptom, men en kulturel livsform. Vi dissocierer fra kroppen, fra naturen, fra hinanden.
Vi kalder det effektivitet, digitalisering, modernitet.
Men egentlig er det bare en kollektiv tilpasning til et felt uden resonans.

Hartmut Rosa kalder det accelerationssamfundets tragedie: Jo mere vi forsøger at forbinde os, desto mere mister vi evnen til gensvar.
Relationen bliver instrumentel, ikke levende.
Verden svarer os ikke længere.
Vi hører kun vores eget ekko.

Og dog – lige dér, i stilheden efter præstationen, i den lille pause hvor ingen kræver noget – kan kroppen huske.
Et suk. En tåre. En blødhed i blikket.
Et øjeblik, hvor det ventrale system får lov at ånde igen.
Hvor resonans vender tilbage som noget enkelt: en rytme, en puls, et menneske, der ikke vil rette dig, men være med dig.

At sætte nervesystemet først betyder at begynde her.
At forstå, at kontakt ikke kan tvinges frem af ord, men opstår, når nervesystemer får lov at afstemme sig.
At heling ikke er en metode, men en rytme.
At vi først bliver hele, når vi tør mærke os selv i relation – ikke som præstation, men som gensvar.

Det er her Resonansøkologien begynder:
I erkendelsen af, at livet ikke kan forstås som et projekt, men må sanses som et kredsløb.
At viden uden forbindelse mister sin visdom.
At tilpasning uden autenticitet koster os vores menneskelighed.

Så spørgsmålet er ikke længere, hvorfor vi har mistet os selv. Men om vi tør genfinde os – ikke alene, men i rytme med hinanden.



Hvis du har en meget stærk indre kritisk stemme, der holder dig på plads og nede, har du ikke nemt ved at tro på dig sel...
07/11/2025

Hvis du har en meget stærk indre kritisk stemme, der holder dig på plads og nede, har du ikke nemt ved at tro på dig selv. Du har et lavt selvværd. Den indre kritiske stemme kan tage meget af dit livsmod, glæde og lethed. Den kan holde dig tilbage fra dine drømme eller bare det at prøve noget nyt. Den vil fortælle dig, at du ikke gør det godt nok, men sagen er den, at uanset hvor meget du gør dig umage, så vil den indre kritiker aldrig blive tilfreds🤨. Stemmen er ofte en internaliseret forælder stemme, som du har “overtaget” for at “holde dig selv på plads” eller præstere det der blev forventet. Stemmen har hjulpet dig som barn, så du kunne opretholde de ofte strenge og al for store krav og for stort ansvar for et barn, som du blev stillet overfor. Men nu er du selv voksen, og du har ikke brug for den hårde kritiske stemme for at kunne opretholde din hverdag, for du er helt sikkert både pligtopfyldende og måske perfektionistisk og læg her mærke til, at stemmen i hovedet måske vil sige, “det er jeg ihvertfald ikke”… meen…. 😘. Den indre kritikers stemme er fulgt med som et anti-trofæ. Tillykke med det🤩. Den kværner løs inden i dig og tager din energi og ro. Det er på tide den får lov at holde lidt fri, så du kan give dig selv lidt selvomsorg og nyde livets lethed lidt mere🌟. Men husk på at den har passet på dig, så den skal anerkendes for det store arbejde, og lad så selvmedfølelse og selvomsorg få plads❤️

Hej med jer.Det er længe siden I har hørt direkte fra mig. Jeg har været i en dyb udviklingsproces henover det sidste 1/...
07/11/2025

Hej med jer.
Det er længe siden I har hørt direkte fra mig.
Jeg har været i en dyb udviklingsproces henover det sidste 1/2 år, der har krævet min opmærksomhed og energi. Jeg er nu landet et rigtig godt sted med klarhed, ro og nærvær.
Jeg har haft lukket ned for klientindtag i en periode. Jeg åbner nu op igen.
Jeg glæder mig rigtig meget til at tage imod jer igen i min klinik, som ligger ved Hvam, 9620 Aalestrup.
Skriv til mig her på siden, på min mail Charlotte.fyllgraf@gmail.com eller ring på 29132099, så tager vi en snak om jeg kan hjælpe dig og finder en hurtig tid.
De bedste hilsner Charlotte
Psykoterapeut MPF og Relationscoach.

❤️🙏
05/11/2025

❤️🙏

❤️🙏
04/11/2025

❤️🙏

Der tales meget om børns mistrivsel for tiden.
Og næsten hver gang ender samtalen samme sted:
vi skal genindføre disciplin, kontrol og tydelighed.

Det lyder trygt – men det er et ekko fra et system, der ikke længere vibrerer med livet. For børn mistrives ikke, fordi de mangler kontrol. De mistrives, fordi de mangler resonans.

Et barn er ikke en opgave, der skal løses, men et nervesystem i relation.

Når vi møder barnet med plan og procedure, reagerer det som enhver organisme, der ikke bliver mødt i rytme: det lukker ned, kæmper, tilpasser sig eller mister kontakt.

Disciplin kan skabe lydighed, men aldrig regulering.
Kontrol kan skabe orden, men ikke mening.
Planer kan skabe struktur, men ikke tryghed.

Tryghed opstår, når barnet mærker, at det voksne menneske er til stede i sig selv. Når vi tør stå stille længe nok til at mærke, hvad der faktisk sker i rummet.
Når vi regulerer sammen, ikke fra oven, men gennem gensidighed.

Resonans er ikke blødhed.

Det er præcision – den biologiske form for kontakt, hvor to systemer stemmer sig efter hinanden, så energi kan flyde. Det er det, nervesystemer kalibrerer sig igennem, og det er den kompetence, pædagogik må genlære, hvis vi vil hele vores børn.

Vi har bygget institutioner til planlægning.
Nu skal vi bygge dem til føling.
Ikke som alternativ til faglighed, men som dens fundament.

Resonans-pædagogik handler ikke om at slippe børn løs, men om at skabe rammer, hvor de kan mærke sig selv uden at blive forladt. Hvor læring igen bliver bevægelse mellem krop, relation og mening.

Det er ikke disciplin, vi mangler.
Det er mennesker, der kan bære nærvær uden at forsvare sig.
— Når vi tør det, begynder trivsel at vende tilbage – ikke som projekt, men som natur.

29/10/2025

Adresse

Trekronervej
Aalestrup
9620

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykoterapeut MPF Charlotte Fyllgraf sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Psykoterapeut MPF Charlotte Fyllgraf:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram