31/03/2026
Nu er det snart påske, og påskekursus i yoga, afspænding og meditation, fra torsdag d. 2. april til lørdag d. 4. april kl. 10-13, alle tre dage. Kurset er til alle, nye, gamle, gravide osv, da det er et meget bredt udvalg af øvelser vi kommer igennem, også åndedrætsøvelser og afspændingsteknikker - lidt mere af det hele, end på de ugentlige kurser.
Har du nogle specielle udfordringer, så ring/skriv til mig inden tilmelding, så du får de rette råd med det samme, og lidt mere undervejs.
De ugentlige hverdagskurser, hvor man kommer 1-2 gange om ugen, starter igen lige efter påske, fra d. 7. april. Vi regner med, at der er et kursus onsdag 16.30-18, start d.8/4 og torsdag 9.30-11, start d. 9/4, og et om mandagen 16.30-18, start d.13/4.
Kurserne kører 8 gange, og man kan skifte mellem de forskellige tider. Vi har også mulighed for at starte flere tider/hold, hvis der er nok interesserede.
Jeg anbefaler, at man starter så tidligt i graviditeten, som man kan få det til at passe, og kommer mindst 8 gange, og meget gerne mere. Men, bare et par gange til sidst i graviditeten kan gøre en stor forskel, f.eks. lærer man at bruge åndedrættet både før, under og efter fødslen.
Man kan også bestille en individuel time eller forløb til dig alene, med kæresten, eller til en mindre gruppe, hvor vi lærer lige det, du/I har brug for.
Ring eller skriv til Yogaskolen, Tlf. 29101060 eller til mig privat, tlf. 21293188, hvis du vil høre mere. Ellers tilmeld dig på vores hjemmeside www.yogaskolen.dk, og betal ved ankomst til kurset med kontanter eller på MobilePay.
Hjertelig velkommen! Og rigtig god påske til alle!