09/02/2026
POWEREN I dig findes. Du skal blot turde gå vejen og finde din sande essens.
Jeg har gået vejen ind til flere gange og ja det har da bestemt været med sine ups and downs. Det jo hvad livet handler om.
Det når du møder modstanden i livet, at du skal få øje på, hvad som gemmer sig bagom illusionen. Der er altid muligheder og sjældent begrænsninger. Begrænsninger er det jeg kalder paradigmer og mønstre, som du har taget til dig gennem spejling af dine nære relationer, som eks. dine forældre.
Du lærer helt fra barnsben, at de vigtigste i dit liv er dine forældre. Du ser ubevidst op til dem dem og spejler dig. Du tror ubevidst, at den sandhed de viser dig, er den eneste eksisterende. Nogle, som nu mig, der altid har haft en indre rebel boende. Jeg blev mødt med tørre tæsk, når ikke jeg gjorde, som det blev forventet. Ergo du sætter ikke spørgsmål ved noget i de første mange år af dit liv.
Sådan er det også senere i livet, når du mødes af et samfund. Et samfund, der som dine forældre ønsker en bestemt udgave/adfærd af dig. Der er mange, som vælger at følge de 80-90% af befolkningen. Det fordi du/de ikke har lært at du/i er ok, også selvom I måtte ytre noget ingen kan lide eller noget, som for mange mennesker skaber et ubehag og en frygt. Denne frygt er aldrig din fjende, men mere en rettesnor. En snor der kan lede dig mod din sandhed. Det du virkelig er og dit fulde potentiale.
Det kan være en yderst ensom færd. Det har det været for mig, indtil jeg lærte, at det aldrig var ensomhed, blot et kald om at komme hjem til Mit Hjerte.
Min rejse mod min sandhed startede tidligt, som 12 årig, hvor jeg så mig i spejlet og valgte mig til. Dengang var jeg ikke klar over, hvad det betød. Jeg reagerede på et ubehag, som jeg ikke længere kunne være i. Jeg ved i dag, at dette var min Sjæls kald. Jeg blev til stadighed op gennem årene mødt af udfordringer og i længere perioder rettede jeg ind, netop, fordi jeg ikke ville stå alene og være ensom.
Dog viste denne ”Indre Rebel” sig fra tid til anden i perifirien. Ikke altid på en hensigtsmæssig måde netop fordi jeg ikke var klar over, hvad det var for et kald, der lå så dybt i mig. Jeg reagerede blot på det.
Dog var det først da jeg mødte min eksmand, at jeg startede den virkelige rejse mod min sande essens. Jeg fik børn og jeg gjorde alt det andre frarådede mig.
Da vi blev skilt, på trods af, at jeg ikke havde et arbejde på det tidspunkt. Ja så valgte jeg at beholde vores fælles hjem, særligt med udgangspunkt i, at jeg jo selv havde levet et normadeliv de første 12 år af mit liv. Jeg nådede helt præcis at flytte 36 gange på 12 år.
Dette handlede, ved jeg i dag om, at min mor og hendes mand var bevidste om, at livet de førte og bød os børn ikke var acceptabel. Derfor var det lettere at leve som normader og på den måde gå under radaren. I dag ved jeg, at netop sådanne mennesker, der har den adfærd, ikke har eller har haft et godt liv. De sidder fast i et ubevidst liv og smerter, som de ikke ved, hvad handler om og heller ikke konfrontere, da det gør ondt.
Jeg valgte at blive boende i huset trods alle andre, som mente;
• Hvad nu hvis du møder manden i dit liv
og han har et hus
• Du har ikke råd til dette
• Hvad nu hvis....
Alle disse hviser, har jeg gjort til skamme mange gange siden. Mig og mine børn nåede at bo der i 12 år. Indtil jeg valgte at flytte til Århus, på trods af, at mit hus ikke var solgt. Igen blev jeg mødt af,
• Er du sikker på det er en god ide
• Du har jo også et ansvar overfor dine
børn, hvis ikke det går
• Hvad nu hvis....
Igen beviste jeg, at alting handlede om paradiger og mønstre, som alle andre havde med sig. Jeg trodsede dette, da det var min drøm. Jeg havde selvfølgelig en snak med børn om;
• Ingen takeaway hver uge
• Måske skal jeg tage et weekendarbejde
Men budgettet jeg lagde kombineret med et Mindset om, at det 100% ville blive en succes skabte vejen. Det nemlig når vi truster processen, at alt lykkes. Vi har ikke manglet noget og takeaway har vi sørme fået hver uge anyway. Huset er nu solgt og vi er klar til den næste del af rejsen, nemlig at finde rette hjem til os.
Hvad er det så der gør, at det er så svært for mennesker at se ind ad. At mange mennesker, som min mor og hendes mand, der endte ad alkoholismens vej. Dette netop for at dulme de sorger og traumer, som de bar på. Det var en virkelighedsflugt, fordi de ikke havde modet til at se på disse smerter. Smerter der handlede både om deres tyraniske opvækst og de traumer, som deres egne forældre bar med sig.
Så vores samfund er ikke blot kassetænkende og symptombehandlere når det kommer til diagnoser. Jeg har en tro på, at alle disse diagnoser handler om at vi lever et liv,
• hvor frygten har overtaget
• vi ikke tør at stå op for os selv
• vi bliver gjort forkerte
• hvor vi løber stærkt netop fordi vi er i
frygt
• vi forstår ikke ubehaget i os selv
Vi skal, som samfund og mennesker få øje på, at når familier, som eks. min dysfunktionelle familie lever;
• nomadelivet (flytter meget)
• møder børn i skolen i mistrivsel
• børn der er urolige / larmende også kan
have en svær familiekonstalation
Jeg skriver ikke dette fordi du/i skal udskammes, mere for at både du og samfundet får øjnene op for at alting starter et sted, og det første sted for mig, er, at se på familiens arv og miljø.
Så inden vi symptombehandler, som samfund med eks,
• diagnoser
• tvangsfjernelser
• alkohol og stofmisbrug
Så er vi nød til at begynde at se på det hele menneske eller familiekonstallationer. Forsøge at hjælpe med at få brudt med den sociale arv. I dag vælges blot den lette løsning og det skaber blot et større problem på sigt. Et samfund i forrådnelse.
Jeg ved idag at jeg er en Mønsterbryder. Jeg har nemlig aldrig passet i nogens kasser og ej heller samfundets.
Så lad os sammen finde ind til de gode værdier, værdier hvor det ikke skal handle om ressourcer og her taler jeg både til samfundet men også til dig. Næstekærligheden, som bor i os alle. Sammen kan vi skabe et bedre liv for Danmark og et Danmark der igen kan brøste sig med at være ”Lykkelig”. Lykken kommer altid indefra og ud og aldrig fra ressoucer og ydre materalisme.
