Eterapeut

11/11/2025

“Eftertænksomhed”
Langsomlighed som metode handler ikke om at sænke tempoet for at slappe af, men om at opdage, hvad der faktisk sker i os, før de automatiske reaktioner tager over. Når man stopper op, måske endda går lidt i stå, opstår et mellemrum, hvor nye valg kan blive synlige: at skrive, tegne, sætte ord på eller blot mærke. I den proces forvandles ubevidste impulser til bevidste beslutninger, og langsomhed bliver ikke passivitet, men en måde at skabe klarhed, retning og handlekraft i hverdagen.

29/09/2025

https://find-coach.dk/

Find din Coach 0 ) { #> {{{user.account_status_name}}} {{{user.cover_photo}}} {{{user.avatar}}} {{{user.display_name_html}}}

27/09/2025

Replay som spejl. Invitation til en meningsfuld tema-aften Kender du følelsen af, at noget i en samtale pludselig klinger i […]

24/09/2025

Hvad kommer først - solstrålen, der rammer dig, eller din evne til at stille dig, så du kan tage imod den?
Morgenen minder os om, at livet er et samspil. Colchicum autumnale folder sig ud dér, hvor lyset finder vej gennem tagets skygger. Den søger ikke perfekte betingelser, men åbner sig, hvor chancen byder sig.

Sådan er det også med os: vi behøver ikke vente på, at alt er ideelt. Vi kan vælge at åbne os, dér hvor lys og muligheder allerede rækker ind.

Billede er fra her til morgen hvor krokus har fået gode betingelser for at udfolde sig mellem tagets skygger.

11/09/2025

At et menneske rækker ud kan i det øjeblik føles det som om en engel gik forbi. Jeg mærker det ikke som noget overjordisk, men som en klarhed i det menneskelige. Et blik der bliver, en hånd der lander roligt, et ord der rammer rigtigt. Noget i mig slipper taget.

Jeg ved, hvor meget arv og vane styrer vores blik. Kroppen bærer spor, sindet bærer mønstre. Nogle er biologiske, andre lært af kultur og historie. Når et menneske rækker ud på den måde, løsner presset fra de epigenetiske og epifænotypiske lag. Jeg ser uden at bedømme, og betydningen opstår før mine meninger.

Religionerne har givet billeder til sådan et øjeblik. Nåde, barmhjertighed, budbringere af lys. Filosofien taler om åbenhed for det, der er større end mig selv. Kunsten har altid øvet dette møde. Fra hulemalerier til katedraler, fra ikonernes stilhed til jazzens improvisation. Kunst er et laboratorium for nærvær, hvor vi øver at se og blive set.

Også videnskaben peger på det. Vi er formet af evolution, men vi er ikke fanget i den. Hjernen kan lære nyt, mønstre kan omskrives, relationer kan hele. Små handlinger kan ændre store kredsløb. Et menneske rækker ud, og noget i mit nervesystem finder ro.

I praksis er det enkelt. Jeg stopper op. Jeg lader mig møde uden at forklare alt. Jeg svarer med nærvær, ikke med positioner. Det er her, jeg igen forstår, at mening ikke skal bevises. Den viser sig, når vores væren rører hinanden.

Så ja. Et menneske rakte ud - det føltes som en engel. Ikke fordi verden blev forklaret, men fordi det blev muligt at være i den med et lysere hjerte. Kunsten, troen, tænkningen og erfaringen nikker alle til det samme. Nogle øjeblikke bærer os, før vi når at bære dem tilbage.

Solnedgangsbillede fra haven

18/08/2025

Et mirakel viser sig ofte, når indre beslutning, praktisk handling og en vej til handlekraft mødes på samme tid.

17/08/2025

Vil du helst lære at bruge AI af en terapeut, der spørger: “Hvordan føles det, når du trykker på Enter?” Eller vil du hellere arbejde med dine relationer hos en IT-mand, der siger: “Det ligner en fejl i dit følelsesmodul, lad mig genstarte systemet.”
Jeg er begge dele og kan hjælpe dig både med at forstå teknologien og dig selv. Enden længe vil alle opleve at det smelter sammen.

15/08/2025

26/07/2025

22/07/2025

Når noget i dig deler vandene, så lad det ske.
Måske åbner der sig en passage, hvor klarhed kan strømme igennem - og hvor det gamle får lov at synke til bunds.
Du behøver ikke vælge side - kun være vidne til strømmen.