Levende Lyd

Levende Lyd Klangmassage (Nordlys)
Vokal Lydhealing (Githa Ben-David)
Fire Cupping
Massage
BaMai QiGong Det der vil i tale, lader sig bevæge, hvis det føler sig mødt.

Når vi kontakter et område i kroppen (fysisk/følelsesmæssigt) gennem lyd, giver det en særligt direkte forbindelse uden oplevelsen af 'indgreb', fordi adgangen sker gennem resonans. At være i lyden bringer omgående nærvær og giver et talerør for, hvad der bevæger sig eller måske er stagneret / ikke får lov at udfolde sin dans. Alt har en sang. Når vi giver en tilstand lyd, om det er melodisk eller råt, får den accept og udtryk. Det kan føles som at give lys og luft ned til en overset plante. Friskhed og sanselighed vækkes og livsenergien kan strømme frit. Siden 2008 har jeg været på en krafts- glædes- og healingsfokuseret opdagelsesrejse i stemme og lyd. Fra klangmassage til bulgarsk kvindekraftsang til brasilianske fællessange til ceremonielt lydrum til spontane joiks i samisk naturrigdom. Dette enkle og uendeligt rige organiske klangrum står altid åbent og tilgængeligt ligemeget hvor vi befinder os. Udover de følgende konkrete behandlingsformer arbejder jeg også med stemmen mere frit - dels shamanistisk ceremonielt, dels musikalsk kreativt. Af og til med individuelle forløb. Man kan bruge sangen som bøn eller indkalde den energi man søger. Sangen bærer kraftfuldt intentionen og får dybere lag med.


**

KLANGMASSAGE 1:1

Peter Hess metoden. Klangskåle placeres på og omkring kroppen (fuldt påklædt). Skålene er specielt bygget til formålet i terapeutisk kvalitet. De udsender mere fysisk mærkbare vibrationer end den mere lydlige art syngeskåle. Gennem blide anslag lader harmoniske svingninger sig forplante gennem bindevæv, blod, muskler, nervebaner, organer, knogler og hele dit indre og ydre felt. Hjernen består af 85% vand, muskelvæv 70-75%, knoglerne 31%. Vandet i hver celle vibrerer med skålene. Forestil dig det visuelt et øjeblik, så kan du få en fornemmelse i kroppen af hvad det vil sige. At massere med lyd giver en dyb afspænding. Effekten styrker kroppens naturlige selvhelbredende egenskaber og kan afhjælpe stress og diverse ubalancer i krop og sind. Oplevelsen kan være en tilstand af mere helhed, komme godt ned i kroppen mens man flyder vægtløst. Søger man en wellness behandling, vil jeg klart anbefale denne form fremfor vokal lydhealing. Uddannet klangmassør ved Nordlys 2009-2012

Jeg tilbyder klangcirkler (max 10 deltagere) og ene-sessioner i Favn, Århus.


**

VOKAL LYDHEALING

Som klient skal man blot lægge sig på briksen og tage imod. Jeg bruger min stemme som en slags sonar til at scanne kroppen og lytter mig frem efter særlig resonans og eventuelle blokeringer. Lyden vibrerer dybt ind i cellerne og stemmen er det mest fleksible redskab for at matche de vekslende frekvenser, der resonerer med det pågældende område. Desuden er stemmen menneskeligt varm, og henvender sig anderledes end fx en syngeskål eller en elektronisk indstillet tone. For bedst muligt følgeskab i sessionen, vælger jeg oftest også verbal kommunikation undervejs. Det er største nøgleværdi for mig, at være respektfuld overfor det ufattelige under, vores fysiske og energetiske kropslandskab er. Mange oplever dette som en hjælp til at blive bedre til at sætte grænser og ære dem, udforske dem kærligt, når det er tid til ny fleksibilitet. Lyden er et kraftfuldt redskab, dog ikke noget vidundermiddel med ensidig effekt. Det er langt fra en pille, der snyder os for at opdage sammenhængen. Jeg støtter din rejse hvor du er nu. Hjælper med at åbne, hele, se på, mærke, afrunde, afklare, genforbinde, styrke hvad der er relevant. Min måde at arbejde på er helhedsorienteret og intuitiv. Indtil videre har jeg oplevet gode resultater med bl.a blodomløb, stress, knogler og led, smertelindring og healing af bagvedliggende traumer for fysiske symptomer. Der følger ofte en følelsesmæssig, og for nogen spirituel, oplevelse med. Intentionen kan også være af denne art. Jeg anbefaler ikke at man vælger en vokal lydhealing for at prøve det af, men kommer med noget man oprigtigt ønsker hjælp til. Uddannet vokal lydterapeut ved Githa Ben David 2017-2019


**

REGRESSIV CELLESANG

En for klienten mere aktiv form, hvor man selv synger sig fri. Gennem stemmen kommer vi direkte ind hvor det foregår. Det føles naturligt at give lyd, vores krop kender det, spændingen ligger klar for at komme til udtryk. Den naturlige stemme viser os hurtigt vej, hvor ordene kan forvirre, omdreje og intellektualisere. Desuden kan al den ophobede energi, smerte, glæde, vrede, tilbageholdt livsenergi få afløb igennem stemmen. Selv oplever jeg at kunne gå ind i lagrede tilstande i kroppens og sjælens hukommelse af så ekstrem intensitet, at det uden lydens ventil for gennemstrømning, ville være for overvældende at være i. Lyden bærer udtrykket igennem og gør det muligt at opsøge den blokering og sætte den fri. Befriende og styrkende. Som basis for frisyngning bruges en enkel teknik kaldet Tonen fra Himlen. Det er en form for stemmemeditation, som udgør et kraftfuldt værktøj i sig selv. Man kan bruge den som en daglig praksis, eller - når først den 'sidder i kroppen' - blot efter behov. Kontakt mig gerne hvis du ønsker at lære denne grundteknik. Det kan være som ene-klient eller i små grupper.

**Vokal lydhealing og regressiv cellesang kan stå hver for sig eller naturligt kombineres. Det er helt trygt og muligt at modtage en vokal lydhealing uden selv at skulle i sving med stemmen. Uddannet vokal lydterapeut ved Githa Ben David 2017-2019


**

BA MAI QI GONG - beskrivelse på vej. Uddannet ved Zhang Hui, Akupunkturakademiet, 2020. Længerevarende selvstudier i De 5 Elementer og kinesisk medicin med ophold i Guangzhou 2005-2006. Her i lære som massør. Tidligere praktiserende NeiYang Gong.

**

Links:

grybuhrkall.bandcamp.com

soundcloud.com/grybuhrkall

gilalai.com

nordlys.dk

akupunkturakademiet.dk

Jeg fortæller mere om lyden i dette interview af Anja Dalby: anjadalby.dk/samtale-med-lydterapeut-og-klangmassoer-gry-buhrkall/

Adresse

Aarhus

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Levende Lyd sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Levende Lyd:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Velkommen

Det at være i lyden bringer omgående nærvær og giver et talerør for hvad der bevæger sig eller ikke får lov at udfolde sin dans. Alt har en sang. Når vi giver en tilstand lyd, får den accept og udtryk. Vi kan åbne det melodiske udtryk for at lyset strømmer ind. Gennem de sidste 12 år har jeg været på en healingsfokuseret opdagelsesrejse i stemme og lyd. Efter utallige kraftfulde oplevelser på egen krop, med klienter og i grupper, vil jeg gerne dele dette enkle og uendeligt rige organiske klangrum med flere. Behandlingsmæssigt arbejder jeg med metoder udviklet af Githa Ben-David. Fortrinsvist vokal lydhealing, hvor man som klient blot skal lægge sig på briksen og tage imod. Jeg bruger min stemme som en sonar til at scanne kroppen, og lytter mig frem efter særlig resonans og eventuelle blokeringer. Lyden vibrerer dybt ind i cellerne, og stemmen er det mest fleksible redskab for at matche de vekslende frekvenser, der resonerer med det pågældende område. Det at adressere et område i kroppen eller psyken med lyd, giver en meget direkte kontakt uden oplevelsen af ‘indgreb’, idet at man nærmer sig via resonans. Det der vil i tale, lader sig bevæge, hvis det føler sig mødt / man rammer den rigtige frekvens. Vi kommunikerer også undervejs, så der er bedst muligt følgeskab. Lyden er et kraftfuld redskab, men ikke noget vidundermiddel med garanteret effekt. Jeg støtter din rejse, hvor du er nu. Indtil videre har jeg oplevet gode resultater med bl.a. blodomløb, stress, knogler og led, smertelindring og healing af bagvedliggende traumer for fysiske symptomer. Dog vil jeg ikke sige at jeg kan kurere disse ting - og min måde at arbejde på er meget helhedsorienteret og intuitiv. Der følger ofte en følelsesmæssig og for nogen en spirituel oplevelse med. Intentionen kan også være noget af denne art. Jeg anbefaler ikke at man vælger en vokal lydhealing for at prøve det af, men kommer med noget man oprigtigt ønsker at få hjælp til. En for klienten mere aktiv form er regressiv cellesang, hvor man selv synger sig fri. Gennem stemmen kommer vi direkte ind hvor det foregår. Det føles naturligt at give lyd; vores krop kender det, spændingen ligger klar for at komme til udtryk. Den naturlige stemme viser os hurtigt vej, hvor ordene kan forvirre og intellektualisere. Desuden kan al den ophobede energi, smerte, glæde, vrede, tilbageholdt livsenergi få afløb igennem stemmen. Selv oplever jeg at kunne gå ind i lagrede tilstande i kroppen og sjælens hukommelse af så ekstrem intensitet, at det uden lydens ventil for gennemstrømning ville være for overvældende at være i. Lyden bærer udtrykket igennem og gør det muligt at opsøge den blokering og sætte den fri. Befriende og styrkende. Som basis for frisyngning bruges en enkel teknik kaldet Tonen fra Himlen. Jeg vil holde regelmæssige grupper, hvor vi dyrker denne form for stemme meditation, og det er et kraftfuldt værktøj i sig selv at bruge derhjemme som en daglig praksis. Vokal lydhealing og regressiv cellesang kan stå hver for sig eller naturligt kombineres. Så mærker man at begge dele kalder, er det bare at vælge udgangspunkt for behandlingen og stille ind på et tema, så viser kroppen vej. Men det er helt trygt at modtage en vokal lydhealing uden selv at skulle i sving med stemmen. Uddannet vokal lydterapeut ved Githa Ben-David 2017 - 2019. Pris pr. session 500 kr. *** Desuden tilbyder jeg klangmassage (Peter Hess), hvor klangskåle placeres på kroppen - også her fuldt påklædt. Skålene er special bygget til formålet i terapeutisk kvalitet. Gennem blide anslag lader harmoniske svingninger sig forplante gennem blod, muskler, nervebaner, organer, bindevæv, knogler og hele dit indre og ydre felt. Hjernen består af 85% vand, muskelvæv 70-75 % knoglerne 31%. Vandet i hver celle vibrerer med skålene. Forestil dig det visuelt et øjeblik, så kan du få en fornemmelse i kroppen af hvad det vil sige. At massere med lyd giver en dyb afspænding. Effekten styrker kroppens naturlige selvhelbredende egenskaber og kan afhjælpe stress og diverse ubalancer i krop og sind. Oplevelsen kan være en tilstand af mere helhed, komme godt ned i kroppen mens man flyder vægtløst. Søger man en wellness behandling, vil jeg anbefale dette fremfor vokal lydhealing. Uddannet klangmassør ved Nordlys 2009-2012. Pris for klangmassage 500 kr. (forløb på 4 gange 1700 kr) *** Udover disse behandlingsformer, arbejder jeg også med stemmen mere shamanistisk. Det ligger mig på sinde at dele en tilgang, hvor vi ikke søger at rette på noget, men nysgerrigt lader kreativiteten lære os rummelighed. Det at besynge hvad der er tilstede, blot lade det strømme igennem. Man kan bruge sangen som bøn eller indkalde den energi man søger. Sangen bærer kraftfuldt intentionen og får de dybere lag med.