12/12/2025
Vi vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår – og sige tak for et stærkt samarbejde i 2025.
Det har været en fornøjelse endnu engang at hjælpe jer med både udviklingsopgaver, trivsel, ledelse og håndtering af de mere komplekse sager, som mange arbejdspladser står med.
Året har også mindet os om, hvor vigtigt det er, at undersøgelser af krænkelsessager foretages med høj faglighed og proportionalitet. Højesterets afgørelse i sagen om Jes Dorph-Petersen understreger netop behovet for grundighed og varsomhed, når sagerne er gamle eller hviler på påstand mod påstand.
Vi håber, I er kommet godt gennem julefrokosterne – og husk:
Psykologisk tryghed gælder hele året.
Glædelig jul og godt nytår fra os i HumanAct 🎄✨