Adhd Akademi

Adhd Akademi ADHD hos voksne – viden, kurser og genkendelighed. Til dig der vil forstå dig selv (bedre).

27/04/2026

3 slags pauser (ADHD edition)

Jeg har opdaget, at der er 3 slags pauser.
Og jeg har brugt hele mit liv på kun at tage én af dem.

Den planlagte pause�Den jeg skriver ind i kalenderen.�Den jeg sjældent tager.

Den “jeg burde nok lige…” pause�Den hvor jeg lige scroller, tjekker noget, laver noget andet.�Den føles som pause, men dræner mere end den giver.

Den ægte pause�Den hvor jeg stopper.�Ikke gør noget.�Ikke optimerer.�Ikke multitasker.

Den er jeg virkelig ikke god til.
Men her på Møn…�der er ikke så mange steder at gemme sig.
Hvis jeg ikke stopper - så kan jeg mærke det i kroppen.� Med det samme.

Og det er egentlig ret befriende.
Fordi det bliver tydeligt:
Pauser er ikke luksus.�

Det er vedligehold. Og hvis du - ligesom mig - har en hjerne der kører i 120…�så er pauser ikke noget, du skal tage dig sammen til.
Det er noget, du skal tage seriøst.

Hvilken type pause tager du mest?

Jeg er faktisk ret dårlig til pauser.�Ikke sådan officielt.� Jeg ved jo godt, at de er vigtige.Men i praksis?Så går jeg ...
26/04/2026

Jeg er faktisk ret dårlig til pauser.

�Ikke sådan officielt.� Jeg ved jo godt, at de er vigtige.
Men i praksis?

Så går jeg enten:�– videre, selvom jeg er træt�– eller også går jeg HELT i stå

Der er sjældent noget midt imellem.

På den her vandretur bliver det ret tydeligt.

Min krop siger stop længe før mit hoved gør.�Og mit hoved ignorerer det… indtil det ikke kan mere.

Det er lidt det samme derhjemme.
Jeg holder ikke pauser, når jeg har brug for dem.� Jeg holder pauser, når jeg er kørt helt i grøften.
Og det er ikke pauser.� Det er restitution.

Jeg øver mig i noget nyt hernede:
At stoppe lidt før.�

Sætte mig uden at “have fortjent det”.�Trække vejret, før jeg er helt færdig.
Ikke fordi jeg er god til det.�

Men fordi jeg kan mærke, hvad der sker, hvis jeg ikke gør.

Måske er pauser ikke noget, vi skal gøre os fortjent til.�Måske er det noget, vi skal øve os i at tage i tide.

Jeg troede, naturen ville give ro i hovedet.Spoiler:�Min indre kritiker tog med.Den har holdt mig med selskab hele vejen...
25/04/2026

Jeg troede, naturen ville give ro i hovedet.

Spoiler:�Min indre kritiker tog med.

Den har holdt mig med selskab hele vejen:
“Du er i dårlig form”�“Du burde kunne gå længere”�“Se de andre – hvorfor kan du ikke bare…”
Den er ikke subtil.

Og det vilde er –�jeg lægger næsten ikke mærke til den længere.
Den kører bare. Som baggrundsstøj.

Men herude…�uden alle de andre distraktioner…�bliver den ret tydelig.

Så jeg prøver noget andet.
Ikke at få den til at forsvinde.�Men at svare den.
Ikke med pep-talks.�

Men med noget, der faktisk føles ægte:
“Jeg øver mig stadig.”�“Det her er én situation – ikke hele mig.”�“Jeg må gerne tage pauser.”

(ja, det føles lidt kunstigt… men det virker faktisk lidt)
Det ændrer ikke alt.�Men det tager toppen af det.

Og det gør, at jeg kan gå videre uden at bruge al min energi på at skælde mig selv ud. Måske er målet ikke at slippe af med den indre kritiker. Men at lade den fylde lidt mindre på turen.

24/04/2026

10 minutter om dagen er alt hvad du skal bruge ❤️

Mange pårørende oplever det her:Når det er allersværest, er der ingen overskud til hjælp.Når det så vender lidt, er der ...
23/04/2026

Mange pårørende oplever det her:

Når det er allersværest, er der ingen overskud til hjælp.
Når det så vender lidt, er der ingen oplevelse af behov.
Det kan føles som at stå med åbne arme – og ingen, der kan tage imod.

Det er ikke, fordi din hjælp ikke betyder noget.
Det er, fordi ADHD ofte lukker ned for netop det, der ellers kunne hjælpe.

Nogle gange er det vigtigste ikke at gøre noget.
Men at blive stående i nærheden – uden krav.

22/04/2026

Pyh, det er en af de hårde.

Det er både hårdt at leve med men også grænseoverskridende at dele det.

Men jeg ved nu at jeg ikke er den eneste.

Og jeg ved at jeg er blevet bedre til at håndterer det efter at være blevet bevidst om det.🙏

21/04/2026

Kender du det…

– at der går lang tid mellem svarene?

– at aftaler bliver aflyst i sidste øjeblik – eller glemt helt?

– at de kommer for sent, igen og igen, selvom de faktisk prøver?

Og at du står tilbage og tænker:

Hvis bare de ville tage sig lidt sammen…

Det er svært at være pårørende til én med ADHD.

For meget af det, der udefra ligner ligegyldighed, handler i virkeligheden om overload, tidsblindhed og et nervesystem på overarbejde.

Det gør det ikke nemt.
Men det gør det lidt mere forståeligt.

Du er ikke forkert, fordi du bliver frustreret.
Og de er ikke dovne, fordi de kæmper.

Skriv Ro  i kommentaren hvis du vil læse mere om mit kursus. Hvad er Den Usynlige udmattelse?Har du haft en dag, hvor du...
20/04/2026

Skriv Ro i kommentaren hvis du vil læse mere om mit kursus.

Hvad er Den Usynlige udmattelse?

Har du haft en dag, hvor du har hoppet fra mails til beskeder, fra samtaler til opvask – og ender helt drænet, selvom du “bare” har lavet småting?

Det kan være task-switching-fatigue.

ADHD-hjernen bruger ekstra energi på at skifte fokus – hver gang du går fra én opgave til en anden, koster det.

Typiske tegn:

– Du mister tråden og glemmer, hvad du var i gang med.
– Du bliver mentalt træt hurtigere end andre.
– Du har svært ved at finde flow igen.

Det er ikke, fordi du ikke kan fokusere – det er, fordi hjernen bliver udmattet af alle skiftene.

Hvad kan hjælpe:

– Saml lignende opgaver i små blokke.

– Luk notifikationer og sæt mini-pauser ind mellem opgaver.

– Sig højt (eller skriv): “Nu går jeg fra X til Y.” Det hjælper hjernen med at skifte.

I Ro i Hovedet – styr på hverdagen arbejder vi netop med at skabe ro, rytme og energi – så du kan bruge din opmærksomhed bevidst i stedet for at miste den hele dagen.

Her er nogle ting, der har hjulpet mig:Accepter at ADHD ikke er konsekventNogle dage kan jeg være ekstremt produktiv og ...
19/04/2026

Her er nogle ting, der har hjulpet mig:

Accepter at ADHD ikke er konsekvent
Nogle dage kan jeg være ekstremt produktiv og lave en uges Instagram-indhold på fem minutter. Andre dage tager det otte timer at skrive én mail. Det er frustrerende — men jeg har lært, at man ikke kan tvinge produktivitet frem. Det giver som regel den modsatte effekt.

Fokusér på fremskridt frem for perfektion
ADHD-hjerner tænker ofte i sort/hvid: alt eller intet. Hvis vi ikke kan gøre noget perfekt, undgår vi det helt. Det skaber en ond cirkel.

I stedet for at fokusere på hele opgaven, så fokuser på at komme i gang. At starte er ofte det sværeste. Når først bevægelsen er i gang, følger momentum ofte med.

Stop med at jagte følelsen af at blive “færdig”
At blive færdig med to-do-listen er en illusion. Der vil altid være vasketøj, mails og støv på gulvet. Når du accepterer, at der ikke findes en målstreg, bliver det lettere at være i processen.

Stop med at lægge låg på dig selv
Mange af os har lært at maskere vores sande jeg for at passe ind. Men det er hårdt for både sjælen og det mentale helbred. For mange er maskeringen blevet så automatisk, at vi ikke engang opdager den længere.

At slippe pleaser-rollen og perfektionismen kan føles skræmmende — men også enormt befriende. Når du stopper med at holde dig selv tilbage, kan dine relationer ændre sig. Ofte bliver de færre, men dybere og mere ægte.

En sendiagnose kan være både validerende og destabiliserende. Det kan føles overvældende og utrygt, og symptomerne kan virke mere tydelige. Men ofte betyder det bare, at du for første gang giver dig selv lov til at være 100 % dig selv.

Og det er faktisk en kæmpe frihed. 🌱

Se med hvis du (heller ikke) er bange for de svære samtaler.
06/01/2026

Se med hvis du (heller ikke) er bange for de svære samtaler.

Adresse

åbyvej 90
Aarhus
8230

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Adhd Akademi sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Adhd Akademi:

Del