DK Terapi - psykoterapi ved Dina Kristina

03/03/2026

Krig skaber ikke fred.
Uro skaber ikke ro.

Forandring begynder ikke med mere støj, mere pres eller hårdere fronter.
Den begynder i det stille. I det bevidste. I det menneskelige. I det kærlige.

Når vi møder hinanden med forståelse frem for modstand,
med nysgerrighed frem for frygt,
og med ro frem for reaktion —
så opstår der noget nyt.

Måske starter fred ikke derude.
Måske starter den i os 🤍

27/02/2026

At miste et barn er mere end en knusende sorg.
Det er et eksistentielt jordskælv.

Det ryster ikke kun hjertet – det ryster selve grundvolden under det at være menneske.
For hvis mit barn kan dø … så kan alt ske.

Så er verden ikke længere det sted, jeg troede, den var.

Mange forældre beskriver, hvordan de ikke kun mister deres barn – de mister også en del af deres identitet.

- Hvem er jeg nu, når jeg er mor eller far til et dødt barn?

- Hvad er meningen med mit liv, når det, der gav det dybeste formål, er forsvundet?

Den naturlige orden brydes.
Fremtiden, som var fyldt med billeder, håb og selvfølgeligheder, smuldrer.

Og tilbage står et menneske i en verden, der pludselig føles uberegnelig og utryg.

Sorg efter at have mistet et barn er ikke lineær.
Den er ikke logisk.
Den kan rumme raseri, skyld, meningsløshed, længsel, kærlighed og tomhed – ofte på samme tid.

Og midt i det hele kan der opstå en dyb ensomhed.
For hvordan deler man noget, der føles ubærligt at bære – også for omgivelserne?

I mit arbejde som psykoterapeut møder jeg mennesker, der står i netop denne form for eksistentiel rystelse.

Her handler det ikke om at “komme videre”.
Det handler om nænsomt at finde fodfæste i en verden, der ikke længere føles sikker.

Om at give sorgen plads – uden at den skal fikses.
Om langsomt at genopbygge en identitet, hvor kærligheden til barnet stadig har en plads.

Man kommer ikke over at miste et barn.

Men man kan – skridt for skridt – lære at leve med den store sorg.
Og måske, med tiden, finde en ny form for mening, der ikke erstatter det mistede – men som kan eksistere ved siden af det.

Min erfaring er, at sorgen ikke nødvendigvis bliver mindre, men at vi som mennesker kan vokse og blive større, så vi bedre kan rumme sorgen og sammen med den, kærligheden som stadig lever.

20/02/2026

Der sidder et menneske foran mig, som har prøvet så mange gange før.

Som har tænkt alle tankerne.

Som har kæmpet.

Og som ikke længere tror på, at noget kan forandre sig.

Her giver begrebet vikarierende håb mening for mig.

Fra et tilknytningsteoretisk perspektiv ved vi, at håb ikke bare er en beslutning. Det er noget, der formes i relationer. Hvis man gentagne gange har erfaret svigt, kritik eller følelsesmæssig utryghed, kan forventningen om forandring ganske enkelt være slukket i nervesystemet.

I de situationer kan jeg – som en stabil og vedholdende anden – holde fast i, at det giver mening, at du reagerer, som du gør. At dine mønstre er blevet til af en grund. At det, der føles fastlåst, kan bevæge sig.

Nogle kalder det også vikarierende kærlighed.
At blive mødt med respekt, varme og følelsesmæssig tilgængelighed – uden at skulle præstere eller være noget andet, end du er.

Over tid sker der ofte noget stille og vigtigt:
Det håb, jeg har båret, begynder at flytte sig.
Det bliver mindre mit og mere dit.

Og det er egentlig altid målet.
At du ikke længere behøver at låne håbet, men mærker det i dig selv.

15/02/2026

At møde mennesker dér, hvor de er

“Hvis det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først og fremmest passe på at finde ham der hvor han er, og begynde der.”

Ordene er skrevet for over 150 år siden – men de beskriver præcist den psykoterapeutiske tilgang, jeg arbejder ud fra.

For terapi handler ikke om at trække et menneske i en bestemt retning.

Det handler om at tage udgangspunkt.
- I det, der er.
- I det, der giver mening for dig.
- I det, du allerede forstår – også selv om det måske føles kaotisk.

Som terapeut kan jeg have viden, erfaring og perspektiv.

Men min “merforståen” er værdiløs, hvis jeg ikke først forstår din oplevelse indefra.

Den sande hjælpekunst begynder med ydmyghed.
Med nærvær.

Og det kræver, at vi begynder præcis dér, hvor du er – ikke dér, hvor vi synes, du burde være.
Det er dér, forandring får rødder.

Jeg tror ikke på at fikse mennesker.
Jeg tror på at skabe et rum, hvor du kan blive klogere på dig selv i dit eget tempo.
Det er her, forandring bliver bæredygtig.
Det er her, hjælpen faktisk hjælper.

Jeg tilbyder både individuelle terapiforløb, par og familie-samtaler.

Skriv eller ring til mig for en uforpligtende indledende samtale.

Vi kan begynde dér, hvor du eller I er hver især og mødes netop der.

Kærlig hilsen
Dina Kristina
telefon: 60183630
mail: dk@dkterapi.dk

09/02/2026

Som børn gør vi det, der virker.

Vi tilpasser os. Dæmper os selv. Tager ansvar. Er de søde. De stærke. De usynlige. De dygtige.

Ikke fordi vi er forkerte – men fordi vi har brug for kærlighed.

De strategier, der engang sikrede os nærhed og tryghed, kan senere i livet blive det, der begrænser os.

Måske:
-> siger du ja, når du mener nej?

-> mærker du andres behov tydeligere end dine egne?

-> føler du ansvar for stemningen i rummet?

-> har du svært ved at bede om hjælp?

-> stræber du efter at være “god nok” hele tiden?

Det var kloge strategier dengang.
MEN i dag kan de holde dig fast i relationer, roller og forventninger, der ikke længere passer til den, du er.

Terapi handler ikke om at fjerne det barn, der fandt en måde at overleve på.
Det handler om at møde det med forståelse – og give den voksne del af dig flere muligheder ❤️‍🩹

Du må gerne få kærlighed uden at skulle gøre dig fortjent til den.
Du må gerne være dig – også når du ikke tilpasser dig.

31/01/2026

25/01/2026

"Selv om døden som fysisk realitet udsletter os, frelser forestillingen om døden os".

Måske fordi den vækker os.

Til livet.

Til det, der betyder noget.

For mig er døden ikke kun et teoretisk og terapeutisk tema.
Jeg kender både til døden fra at miste elskede - og fordi jeg selv har stået på tærsklen mellem liv og død.

Døden er en nærværende del af mit liv.

Ikke som noget tungt eller sørgeligt - men som noget, der skærper mit blik.
For det, der betyder noget.
For det, der er nu.

Bevidstheden om min egen dødelighed hjælper mig med at leve mere helt og mere nærværende.
Den minder mig om ikke at udskyde livet.
Om at være til stede i relationer.
Om at vælge med større vågenhed.

Måske er det dét, Yalom peger på:
At når vi tør lade døden være en del af vores bevidsthed, kan den — paradoksalt nok — bringe os tættere på livet.

At huske vores dødelighed kan virke skræmmende.
Men ofte er det netop bevidstheden om døden, der minder os om at leve — mere ærligt, mere nærværende, mere meningsfuldt.

Hvad giver dit liv mening lige nu?

12/01/2026

Et hjertemøde er et øjeblik, hvor noget i os bliver stille.
Hvor vi ikke længere prøver at forstå, forklare eller præstere — men bare er.

Det er, når to mennesker mødes uden masker, uden kamp, uden at ville ændre hinanden.
Et møde, hvor sjælen får lov til at ånde frit.

Et hjertemøde kan ske gennem et blik, en berøring, en sætning sagt med ægthed — eller i stilheden, hvor ordene bliver overflødige.

Det er dér, hvor vi mærker:
“Du er her. Jeg er her. Og det er nok.”

I et hjertemøde ser vi ikke bare hinandens ansigter — vi ser hinandens essens.
Der er en varme, en genkendelse, som ikke kan tvinges frem, men som kan inviteres gennem nærvær og åbenhed.

Et hjertemøde kan ikke planlægges.
Det opstår, når vi tør være stille nok
til at mærke den anden - og os selv.

Når blikket bliver blødt,
og ordene ikke længere behøver forklare.

Når vi ser bag facaderne
og møder hinanden – menneske til menneske.

Et hjertemøde er,
når kærligheden får lov til
at kigge ud gennem øjnene.

✨
Hvornår har du sidst haft et hjertemøde?
Hvordan mærker du det, når det sker?

01/01/2026

Ungdommen nu til dags!

- er der virkelig håb for ❤️

"Lad 2026 være et år med fællesskabet i fokus. Et år, hvor vi ikke lover perfekte udgaver af os selv. Et år, hvor vi er nysgerrige på menneskene omkring os. Og ikke mindst et år, hvor vi bliver ved med at drømme. Selv om det føles som om himlen brænder over os må vi ikke give slip på hinanden. Så skål for de små og store drømme - for sårbarhed og åbne hjerter. Godt nytår!"

Årets nytårstaler i Deadline er bandet APHACA, for hvem 'fællesskab' er nøgleordet for året, vi er gået ind i.

31/12/2025

Årsskiftet behøver ikke være en invitation til at “blive en ny og bedre udgave af dig selv”.
For mange føles det snarere som et øjeblik, hvor det indre bliver lidt mere tydeligt.

Minder træder frem.
Det, der ikke blev som håbet, kan larme.
Og fremtiden kan føles både håbefuld og utryg på samme tid.

Hvis du mærker uro, tristhed eller tomhed netop nu, er der ikke noget galt med dig.
Årsskiftet fungerer ofte som et forstørrelsesglas for det, vi allerede bærer på.

Og det fortjener omsorg - ikke skældud ♥️❤️‍🩹

Måske det nye år ikke skal tage udgangspunkt i spørgsmål om, hvad du skal ændre.
Måske det med fordel i stedet kunne tage udgangspunkt i spørgsmål om, hvad i dig, der har brug for mere omsorg og kærlighed, mere ærlighed - eller bare mere ro?

Du behøver ikke skynde dig.
Du er ikke bagud.
Du er midt i noget.

26/12/2025

Både som sygeplejerske og nu som psykoterapeut møder jeg ofte mennesker, der ønsker at slippe af med deres smerte hurtigst muligt. Det er helt forståeligt. Men nogle gange er smerten ikke bare noget, der skal fjernes – den er noget, der skal forstås.

Følelsesmæssig smerte kan være et signal om, at noget i dit liv kalder på opmærksomhed:
🔹 en grænse, der er blevet overskredet
🔹 en følelse, der er blevet tilsidesat
🔹 et behov, der ikke bliver mødt

Når vi tør lytte i stedet for at kæmpe imod, kan smerten blive en vejviser mod større klarhed, selvomsorg og forandring.

Du behøver ikke stå alene med det.
Nogle budskaber er svære at tyde på egen hånd 💜
Kontakt mig, hvis du ønsker hjælp til at se på dine (livs)smerter.

Kærlig hilsen og ønsker om et godt nytår fra
Psykoterapeut Dina Kristina

21/12/2025

✨ Årets korteste dag – og et stille vendepunkt ✨

I dag er årets korteste dag.

Mørket har toppet – og selvom det måske ikke føles sådan, begynder lyset stille og roligt at vende tilbage.

Måske kan det minde os om noget vigtigt:
At forandring ikke altid mærkes med det samme.
At håb nogle gange starter i det næsten usynlige.
Og at selv i de mørkeste perioder er bevægelsen mod mere lys allerede i gang.

Hvis du lige nu befinder dig i en indre vinter, så vid, at det ikke betyder stilstand.

🌱 Giv dig selv lov til at gå langsomt. Lyset har god tid og selv et lille lys fordriver mørket.