25/03/2021
Kold vind, men sol fra en skyfri himmel🌞. Jeg er på vej mod stationen til et tog, der skal føre mig videre til en længe ventet aftale. Jeg valgte at gå de ca 1,5 km derhen, selvom det fristede at køre i bilen. Det er godt med noget bevægelse, siges det, og det faktum, at jeg de sidste 3,5 måned har arbejdet hjemme, hjalp også på beslutningen om at gå. Dejligt forårs vejr bringer mennesker ud fra deres hjem. 🌿
I dag blev jeg mødt af en masse børn og unge. Og det er ikke helt tilfældigt. For netop i disse uger bliver der igen åbnet op for korte møder hos folkeskoler og ungdomsuddannelser. For nogle børn og unge et kæmpe skridt mod at være social igen, for andre et lidt mindre skridt. Men denne stemning - et mix af spændthed, nervøsitet og glædens eurofori smittede mig, og jeg blev bekræftet i mine tanker, om at mennesker har brug for hinanden, brug for at spejle sig, brug for at mærke, brug for at kigge hinanden i øjnene og brug for at blive bekræftet i, at man ikke er helt alene.
Det var et strejf af frihed og en påmindelse, om hvordan det var dengang, vi kunne kramme, være tætte, slentre ned igennem byen, købe en is og nyde den i selskab med 100 af andre, der havde fået samme ide 🍦. Sidde lige der i menneskemængden og mærke livet omkring sig.
Er du en af dem, der endnu ikke har mærket disse strejf af frihed? Så sender jeg dig her en kærlig forårshilsen - et kram, et frisk pust og et håb om at det hele nok skal gå. Det kommer til at ske igen - der vil blive åbnet op, og vi vil komme til at sidde der igen og mærke livet omkring os. 💜
