14/09/2023
Osgood-Schlatter
Også kendt som “Schlatterknæ”, opkaldt efter kirurgerne Robert Osgood og Carl Schlatter, er en klassiker indenfor knæsmerter blandt unge idrætsudøvere i alderen 10-18 år. Det er en irritationstilstand (inflammation) øverst på skinnebenet hvor knæstrækkersenen hæfter sig, og kan være en stor begrænsning for den der lider af det. Den gode nyhed er dog at det senest plejer at ophøre efter voksealderen.
Da smerterne udløses af aktivitet, handler det primært om at dosere aktivitetsmængden og korrigere aktivitetstypen for at hjælpe knæet med at få tilpas ro, så der kommer styr på inflammationen og dermed smerterne.
Oplever man at det gør meget ondt, kan man også bruge is, eller inflammationsdæmpende medicin som fx Ibuprofen.
Bruger man is, anbefaler jeg at bruge det i max 2 minutter ad gangen, og vente 15-20 minutter med at gøre det igen, og vil man bruge fx Ibuprofen opfordrer jeg altid til at tale med en læge forinden.
Som forældre kan du hjælpe dit barn med at få det bedst mulige forløb, med viden om diagnosen, så få talt med en læge, fysioterapeut eller anden behandler og få vejledning.
Hos REWIRE er der viden om og erfaring med håndtering af smertetilstande som denne og mange andre.
Book din tid på www.rewirefys.dk eller kontakt klinikken på telefon 42833950 eller email kontakt@rewirefys.dk, og begynd at få styr på smerterne allerede nu.